Epilepsi og anfaldstyper

Epilepsi er en samling symptomer, der viser sig ved spontane, gentagne og ensartede anfaldsfænomener med eller uden påvirkning af bevidstheden.

Epilepsi er en fysisk lidelse, hvor anfaldene opstår pga.en forbigående forstyrrelse i en større eller mindre gruppe af nerveceller i hjernen. Hos en del skyldes epilepsien defekter i de biokemiske forhold i hjernens stofskifte og har ikke relation til en strukturel læsion i hjernen. Hos over halvdelen har epilepsi en ofte kendt og afgrænset årsag med relation til en strukturel læsion. Det kan være følger efter meningitis, medfødt hjerneskade, iltmangel, åbent kraniebrud, blodprop i hjernen, hjerneblødning, sygdom i hjernens blodkar, demenssygdomme og lignende. 

Epilepsi ses i alle aldersklasser. Nogle har epilepsi i få år, andre hele livet. 75 pct. kan blive anfaldsfri ved korrekt behandling. I Danmark har ca. 55.000 mennesker epilepsi, og hvert år kommer omkring 4.000 nye tilfælde til. 

Anfaldene er forskellige fra person til person, men den enkelte vil opleve sine anfald ens fra gang til gang. Samme person kan have mere end én anfaldstype. Det er af stor betydning for behandlingen, at man finder ud af, hvilken type anfald der er tale om. For de fleste vil daglig forebyggende medicinsk behandling være tilstrækkelig. For den resterende gruppe kan anden behandling komme på tale, f.eks. kirurgisk behandling eller diæt. 

Typer af anfald 
De fleste anfald er kortvarige. Krampeanfald varer ca. to og et halvt - tre minutter, andre anfald fra få sekunder til halvandet minut. Anfaldene er forskellige fra person til person. 

Nogle er ved fuld bevidsthed under anfaldet, andre er bevidsthedspåvirkede, og nogle er uden bevidsthed. Epileptiske anfald inddeles i to hovedgrupper:Partielle anfald med eller uden sekundær generalisering starter fokalt og kan sprede sig til en større del eller hele hjernen. Over to tredjedele af de anfald, der optræder hos ældre mennesker, er partielle anfald med eller uden sekundær generalisering. 

Primært generaliserede anfald involverer hele hjernen fra starten af anfaldet. Personen er uden bevidsthed, mens anfaldet står på, men er til gengæld hurtigt sig selv igen. 

Partielle anfald 
Partielle anfald efterfølges ofte af en reorienteringsfase, hvor personen kan virke konfus og forvirret. Det er almindeligt, at personen er træt og uoplagt efter anfaldet. Partielle anfald kan optræde enkeltvis eller efter hinanden. 

Ved simple partielle anfald er bevidstheden bevaret. Anfaldet vil udspille sig forskelligt afhængig af, hvilken del af hjernen der er involveret. Den enkelte person oplever stort set sine anfald ens fra gang til gang. 

Partielle anfald kan bestå i motoriske symptomer, f.eks. kramper i en eller flere muskelgrupper i den ene halvdel af kroppen. Sensoriske symptomer kan være varme/kuldefornemmelser eller føleforstyrrelser. Symptomer fra det autonome nervesystem optræder som opadstigende fornemmelser i mellemgulvet, kvalme eller en ejendommelig fornemmelse i hovedet. Der kan optræde subjektive fænomener, som personen kan huske og beskrive efter anfaldet, f.eks. hallucinationer på lugt, hørelse, syn, smag og følesans. Personen kan opleve déjà vu, som er en illusion af, at en ny situation fejlagtigt forekommer bekendt, eller af jamais vu, som er en oplevelse af, at en kendt situation er fremmed. Anfaldet varer oftest under et halvt minut. 

Ved komplekse partielle anfald er bevidstheden påvirket. Anfaldet kan efterfølge et simpelt partielt anfald eller begynde som komplekst. Udover symptomerne ved simple partielle anfald ses automatismer. Side 20

Patienten foretager sig ejendommelige ting, piller ved sit tøj, smasker, går hvileløst omkring, samler ting sammen o.lign. Man har ikke kontakt til personen, og han svarer i øst, når man spørger i vest. Efter anfaldet er der en reorienteringsfase, som kan vare fra få minutter til over et døgn, og personen har ofte ingen erindring om anfaldet og kan ikke forstå omgivelsernes reaktioner. 

Både simple og komplekse partielle anfald kan efterfølges af et sekundært generaliseret anfald. 

Generaliserede anfald 
Et sekundært generaliseret anfald er altid et tonisk klonisk krampeanfald. Personen er uden bevidsthed og kan ikke mærke noget. Toniske kramper betyder, at alle muskelgrupper bliver fuldstændig stive. Luften presses ud af lungerne og igennem stemmelæberne, hvilket kan resultere i et skrig. Personen bliver cyanotisk. Efter 15-20 sekunder går anfaldet over i en klonisk fase, hvor der ses rykvise, universelle trækninger, som hos nogle kan resultere i tunge- eller kindbid samt afgang af urin og fæces. Efter anfaldet er personen træt og falder ofte i dyb søvn. Når han vågner, er det ikke sikkert, han selv er klar over, at han har haft anfald. Det afsløres ved træthed, muskelømhed, hovedpine, tunge- eller kindbid eller afgang af urin og fæces. 

Primært generaliserede anfald består i hovedtræk af fem typer: absencer, myoklonier, tonisk klonisk krampeanfald, toniske anfald og atoniske anfald. 

Absencer er kortvarige og diskrete bevidsthedstab, der oftest ses hos børn. 

Myoklonier er bilaterale sammentrækninger af en eller flere muskelgrupper, der viser sig som myoklone ryk i hoved, arme og overkrop. De kan være så kraftige, at personen kaster, hvad han har i hænderne - f.eks. kop eller glas. Myoklonier optræder ofte i serier, og ind i mellem er bevidstheden påvirket. 

Tonisk klonisk krampeanfald begynder uden varsel. Symptomerne er som ved sekundært generaliseret krampeanfald. 

Ved toniske anfald er alle muskelgrupper fuldstændig stive. Personen mister balancen og falder som en træstamme. Anfaldet er kortvarigt, og personen er hurtig vågen igen. 

Ved atoniske anfald mister personen al muskelkraft og synker sammen. Personen er vågen umiddelbart efter anfaldet. 

Kilde: Neurologi og neurokirurgi. Lærebog for sygeplejestuderende. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København 2000. 

Videnscenter om Epilepsi 
Videnscentret udgiver informationsmateriale, afholder kurser og formidler kontakter til relevante personer/institutioner med henblik på at holde fagpersoner opdateret. Oplysning om informationsmateriale findes på Videnscentrets hjemmeside www.epilepsi.dk.

Dansk Epilepsiforening 
Patientforeningen udbreder oplysning om epilepsi til mennesker med epilepsi og deres pårørende. Foreningen har en kredsforening i hvert amt. Der afholdes kurser for mennesker med epilepsi og deres pårørende, møder, selvhjælpsgrupper, og foreningen yder rådgivning. www.epilepsiforeningen.dk. 

Den Sociale Rådgivningsfunktion på Epilepsihospitalet 
Den Sociale Rådgivningsfunktion på Kolonien Filadelfia er landsdækkende inden for området epilepsi i henhold til lov om social service § 34 og § 69. Den Sociale Rådgivningsfunktion arbejder specifikt med aspekter i relation til epilepsi, og man kan her indhente information og vejledning om f.eks. uddannelse, arbejde og epilepsi. Rådgivning kan ydes til alle med epilepsi. Foruden brugeren selv kan sagsbehandler i kommuner og amter, personale i andre institutioner eller sygehuse, klientens pårørende m.fl. benytte sig af rådgivningsfunktionen.

Side 21