5 faglige minutter: Vi gør en forskel

Arkitekten tordner ind på mit kontor. ”Jeg har et forslag,” siger hun. ”Sygeplejerskernes nye hus i Kvæsthusgade skal have et brand. Hvad med ”Vi gør en forskel” bøjet i neon hen over facaden. Rødt, selvfølgelig?”

Jeg mumler et eller andet og ser ud på det røde plastichjerte, der hænger over Strøget.

”Når jeg spørger dig, er det for at have en bottom up-tilgang til konceptet. Som facilitator er det vigtigt for mig at skabe en win-win-situation med sammenhængskraft,” tilføjer hun.

 ”Tag bid på mit forslag og giv mig en tilbagemelding senest den 23. december.” Hun stormer ud igen. Hendes hjemmegjorte strik-på-den-fede-måde-sjal i guld og rosa hænger fast i dørhåndtaget, men hun ænser det ikke. Hun har fanget en trend. Én bestemt sætning er nævnt igen og igen i sygeplejen i 2004.  

Jeg ringer til fem områdeledere og fem oversygeplejersker. ”Hvad laver I egentlig i hjemmeplejen,” spørger jeg. ”Vi gør en forskel,” lyder det med forskellig dialekt fulgt af oplysninger om BUM-model, fælles sprog og opgaveglidning.

Modløs tager jeg fat i oversygeplejerskerne. Præsenterer mig og spørger:  ”Hvad laver I på din afdeling?” 

”Vi gør en forskel,” kommer det fast. Svaret bliver krydret med akkreditering, kompetenceudvikling og dokumentation efter VIPS-modellen. 

Jeg sukker. Min 13-årige datter var med mig på arbejde i går, hvilket fik hende til at konstatere, at jeg har verdens kedeligste job. Jeg overvejer, om hun har ret. 

Fatter telefonen og ringer til en sygeplejerske, jeg kender. Spørger endnu en gang: ”Hvad laver I på din arbejdsplads?” 

”Lægen opererer, og sygeplejerskerne sørger for, at patienten bliver rask,” siger sygeplejersken fra sin udkigspost på gynækologisk afdeling. 

5 faglige minutter skrives på skift af fire sygeplejersker:
	Jette Bagh, sygeplejerske, cand.cur. Uddannet i 1981 på Frederiksberg Hospitals Sygeplejeskole.
	Jørn Ditlev Eriksen, sygeplejerske, forstander på botilbuddet Slotsvænget. Uddannet i 1987 på sygeplejeskolen ved Rigshospitalet.
	Anne Vesterdal, sygeplejerske, Uddannet i 1970 på sygeplejeskolen ved Rigshospitalet
	Birgitte Harild, sygeplejerske, P.t. bosat i Frankrig. Uddannet i 1980 ved Frederiksborg Amts Sygeplejeskole i Hillerød.

”Dér hører sygeplejersker til i det komplekse og uforudsigelige plejeforløb, og sygeplejersker må ikke reducere betydningen af dygtig sygepleje gennem upræcise forklaringer på, hvad arbejdet består af,” siger hun. 

Der er selvtillid og sikkerhed i hendes stemme. Hun har sagt remsen før, kan jeg høre. 

En sygeplejerske har netop været patient. Jeg spørger hende, hvordan det var. ”Jeg oplevede et arbejdsfællesskab,” siger hun. ”Sygeplejerskerne lo, snakkede og hyggede sig, men de glemte mig. De var mere optaget af at åbne julekalender og af at støtte en kollega midt i en skilsmisse end af min kvalme.” 

Jeg synker en gang. 

Mindes mit besøg på et plejehjem i starten af november. Lytter til båndet: ”Det er vigtigt at få den faglige stolthed tilbage i vores fag. Gå ud og fortæl med varme og stolthed, hvad du laver,” siger forstanderen. 

Hun taler med værdighed, og eksemplerne følger i hurtig rækkefølge. Sårpleje vha. digitale billeder og målrettet samarbejde med sårcentret. Personalepleje, hvor udgangspunktet er, at alle har godt af at blive set og rost, selv om enkelte nye medlemmer af personalegruppen har været skeptiske. ”De er ikke vant til ros, så de tror, jeg vil af med en nattevagt,” fortæller forstanderen. 

”Den terminale pleje har fokus på, hvem den døende var, og på det liv, han levede. Har han været aktiv alkoholiker, må han gerne dø med en guldøl i hånden og en cigaret mellem læberne, og det er sygeplejersken, der åbner flasken og tænder cigaretten for ham. Grundholdningen bag det hele er et ønske om at yde en sygepleje på et meget højt niveau,” siger hun. 

Jeg giver arkitekten et ring. ”Hvis du brander sygeplejen, kan du så ikke skrive ”Vær konkret” på facaden, så det bliver et budskab til sygeplejerskerne i stedet for til borgerne?” spørger jeg.  

Hendes kultiverede storby-latter runger i den anden ende af røret. 

Godt, jeg har juleferie nu. Den vil gøre en forskel, tror jeg.