Fem spørgsmål til arbejdsgiverne

Sygeplejersker fra den lukkede psykiatri kan fortælle om tørre tæsk, potteplanter brugt som kasteskyts og porcelænsskår brugt som våben - hvordan har du det som arbejdsgiver med, at det er en erhvervsrisiko for medarbejderne?
”Det har jeg det ikke godt med. Det er ikke acceptabelt, og derfor er det også hyppigt på dagsordenen i amternes social- og psykiatrikreds. Problemet er højt prioriteret, og alle amter er i gang med en strategi for, hvordan man håndterer det.” 

Amterne bruger allerede mange penge på at forebygge, men er det nok, når der stadig forekommer disse episoder?
”Ét eksempel er ét for meget. Men når det er sagt, har vi jo med et klientel at gøre, som reagerer ud fra en mangelfuld situationsopfattelse i øjeblikket. Det er svært fuldstændig at undgå, men selvfølgelig skal vi gøre alt for at minimere omfanget.” 

Nogle siger, at man er blevet bedre til at håndtere mindre konflikter, men at man ikke er god nok til at håndtere den ekstreme vold. Har I som arbejdsgivere sat tilstrækkeligt fokus på de rigtig farlige patienter?
”Dem, man oftest har problemer med, er patienter med dobbeltdiagnose.

Side 15 

Psykotiske, som også har et misbrug. Der skal vi gøre en særlig indsats. Men stadig - de kritiske situationer opstår tit, når magtanvendelsen begynder, og den kan være svær at styre helt uden om, hvis f.eks. en person bliver bragt ind af politiet, og situationen allerede er kørt op. Det er drønsvært, men vi prøver. Vi har f.eks. et nationalt projekt på vej efter norsk model, som handler om at minimere brugen af tvang og forekomsten af vold.” 

Det har været svært at finde overordnede tal for omfanget af volden. Hvordan kan det være, når problemet er så stort og vel egentlig også koster jer mange penge?
”De tal må findes, for de enkelte hospitaler skal faktisk registrere de her ting. Man har viden på de enkelte institutioner.  

Men det er et felt, der udvikler sig voldsomt, f.eks. misbrugsproblemet. Det er noget, der er eskaleret over en årrække, og det er med til at gøre det så vanskeligt.” 

Er volden aftagende eller tiltagende efter din vurdering? 
”Jeg kan godt frygte, at vi får mere af den, hvis vi ikke gør en alvorlig indsats. Det hænger også sammen med, at problemerne er alvorligst, når forhåndskendskabet er ringe i mødet mellem patienten og personalet. 

Erfaringsopsamling er guld værd for mødet, når en person er væltet. Og den kan jeg være nervøs for med den nye struktur, vi får, hvor socialpsykiatrien bliver skåret af fra den behandlende psykiatri.”