Sygeplejestuegang sætter ord på den tavse viden

Foto: Kissen Møller Hansen

Sygeplejersker er som oftest handlekraftige. Når vi ser et problem hos patienten, sætter vi ind med den sygepleje, vi mener kan afhjælpe problemet bedst. Det er der megen god mening i. Men en gang imellem er det svært at gennemskue, hvorfor en given sygeplejehandling er sat i værk hos patienten, og det kan være særdeles vanskeligt for mindre erfarne sygeplejersker at få del i de overvejelser, der ligger til grund for handlingerne. Det kan bl.a. velskrevet dokumentation dog være med til at råde bod på.

I løbet af foråret 2002 blev VIPS introduceret som dokumentationssystem på Århus Amtssygehus. På Intensivafsnit 600 kom plejepersonalet igennem den grundlæggende fælles introduktion

Side 47
 

i maj, så fra sommeren 2002 foregik al sygeplejedokumentation ud fra søgeord. Sådan da (se boks 1, side 46).

Det var - som meget andet nyt - svært, så det var nærliggende i en travl hverdag at give sin rapport videre mundtligt og springe det skriftlige over. ”Vi har jo observationskurverne,” blev et ofte hørt argument for, hvorfor der intet stod fra det sidste døgn i sygeplejejournalen. Der står virkelig mange relevante informationer på observationskurverne på et intensivafsnit, men der står intet om patientens opfattelse af situationen, eller med hvilke begrundelser en sygeplejerske har valgt at udføre en given handling. Planlægning af sygeplejen er indskrænket til medicingivning, bestilling af blodprøver m.m., dvs. udelukkende delegerede opgaver. 

For at synliggøre den sygepleje, der er så meget af i afsnittet, og for at hjælpe plejepersonalet over usikkerheden over, hvordan søgeordene skulle bruges, indførte vi ”stillerapport” pr. den 1. september 2002 i stedet for 15 minutters mundtlig rapport. Stillerapport foregår ved, at man indleder sin vagt med at have 10 minutter til at læse i sygeplejejournalen og danne sig et overblik over observationskurven m.m. Derefter er der fem minutter til at spørge afgående vagt ud om evt. uklarheder og udveksle erfaringer.  

Mundtlig overlevering

Introduktionen af stillerapport foregik ikke uden protester, men den blev accepteret, og efterhånden kom den skriftlige dokumentation til at fungere godt. 

En uforudset negativ konsekvens af denne overleveringsform var dog, at de nyere sygeplejersker, specialuddannelseskursister m.fl. mistede den læringsmulighed, der var i 15 minutters mundtlig overlevering og samtale. Da vi samtidig var i den situation, at vores tre kliniske vejledere alle var i gang med videreuddannelse, var det vanskeligt at tilbyde de følgedage, der vanligvis er tilbuddet til den nyansatte eller kursisten med mulighed for læring og snak om sygeplejen. En følgedag er en hel arbejdsdag, hvor en af de kliniske vejledere følger med den nyansatte, specialuddannelseskursisten eller den studerende ind til én patient. De snakker løbende sammen om pleje og observationer, og ofte rundes dagen af med en evaluering af den lærendes standpunkt og en plan for, hvad hun skal arbejde med det næste stykke tid.

På Intensivafsnittet er der forskellige fora, hvor patientsituationer diskuteres tværfagligt eller monofagligt. Desuden bliver der mindst en gang dagligt gået stuegang ved læge og sygeplejerske. 

Vores overlæger i Intensivafsnittet gør meget ud af at gøre stuegangen til en læringssituation for sygeplejerskerne og de studerende, naturligt nok med fokus på sygdomme, prøvesvar, behandlingsforslag, anatomi, fysiologi m.m. De nye sygeplejersker (og indimellem de erfarne) bliver derved klogere på, hvad der er i spil hos netop deres patient. Men der var ingen tradition for planlagt at diskutere sygeplejen ved den enkelte patient ud over på følgedagene.  

Sygeplejen i centrum

Noget måtte vi gøre for at kompensere for de manglende følgedage for at hjælpe de nye sygeplejersker på vej i deres læring af specialet og for at få intensivsygeplejen i fokus. Så i løbet af sommeren 2003 udviklede de kliniske vejledere og jeg et koncept for en organiseret snak om sygeplejen:

En stuegang hvor sygeplejen er i centrum = sygeplejestuegang.

Sygeplejestuegang beskæftiger sig ikke med diverse undersøgelser og svar, ikke med sygdomme og ikke med behandlinger. Sygeplejestuegang handler i stedet om, f.eks. hvilke konsekvenser sygdomme eller behandlingerne har for den enkelte patient - med fokus på, hvad sygeplejersken ser, hører, mærker og fornemmer som det vanskeligste eller den største udfordring hos netop denne patient. Sagt på en anden måde: Hvilke sygeplejeproblemer/behov har denne patient, og med hvilken sygepleje kan vi afhjælpe dem?

Der er afsat mellem en halv og en hel time hos den kliniske vejleder eller mig til at gå med på sygeplejestuegangen. Vi tog udgangspunkt i statussøgeordene, men det viste sig hurtigt, at en del af patienterne havde mange sygeplejeproblemer, og det tog for lang tid at gå alle søgeordene igennem. 

I stedet blev det aftalt, at den sygeplejerske, der plejer patienten, udvælger 1-3 statussøgeord ud fra, hvad hun synes er det mest vanskelige at arbejde med hos patienten. Alternativt kan

Side 48 

det være den kliniske vejleder, der har observeret et problem eller behov. 

Præcise diagnoser

Efterhånden er det tydeligt, at det er dybden i sygeplejestuegangen, der giver læringen, og ikke mængden af problemområder. Den kliniske vejleder eller jeg kender ikke nødvendigvis patienten inden stuegangen. En vigtig del af stuegangen bliver at få sygeplejersken til at præcisere de tegn, hun ser hos patienten, de tegn, der har fået hende til at udvælge netop dette område som vanskeligst. Netop i denne tydeliggørelse ligger ofte en stor læring, idet en del af den tavse viden bliver udtalt. Det kan være en vanskelig proces både for nye og erfarne sygeplejersker. I løbet af sygeplejestuegangen træder sammenhængen mellem sygeplejeproblemerne og den sygepleje, der evt. kan afhjælpe problemerne, ofte frem. Derved bliver arbejdet med at lave fremadrettede plejeplaner og sygeplejediagnoser (se boks 2, side 46), der går mod et fælles mål hos den enkelte patient, langt lettere, hvilket viser sig i de glimrende sygeplejediagnoser, som det pludselig blev væsentlig lettere for sygeplejerskerne at skrive. Diagnoserne bliver meget individuelle og præcise med fremadrettede sygeplejehandlinger. Desuden kvalificeres den øvrige skriftlige rapport og selvfølgelig plejen hos patienten.

Vi har lagt stor vægt på, at det ikke må blive en eksamenssituation for den enkelte sygeplejerske, men omvendt må hun meget gerne få ahaoplevelser undervejs. Hjælp til refleksion er en vigtig del af stuegangen, men omvendt er vi opmærksomme på, om den enkelte sygeplejerske har brug for et godt råd, vejledning eller måske undervisning i et område. Det er således ikke på nogen måde forbudt at dele ud af sine erfaringer - tværtimod. Det vigtigste er, at sygeplejersken forstår sammenhængene omkring patientens problemer og behov og sygeplejen.

Oprindeligt var sygeplejestuegang kun tiltænkt nye sygeplejersker, kursister og studerende, men ret hurtigt blev en del af de erfarne sygeplejersker også interesserede i at gå sygeplejestuegang hos deres patient. De erfarne sygeplejersker forventes at kunne øse af deres viden, men ofte gav vi dem ikke noget rum at diskutere deres sygepleje i. Det har vi nu rådet bod på med sygeplejestuegang. Sygeplejerskernes reaktioner på indførelsen af sygeplejestuegang har kun været positive. De mener, at det er med til at åbne øjnene, så man ser muligheder. De føler ikke, at de er til forhør, men derimod at det er udmærket at få en diskussion. For de nye er det lærerigt, og de mere erfarne giver udtryk

Side 49 

for, at det er skønt at kunne få mulighed for at diskutere med en anden erfaren sygeplejerske. Sygeplejestuegangen er en hjælp til at få skrevet sine sygeplejenotater.

Selvsagt er de nye sygeplejersker, kursister og studerende i forreste række, når der tilbydes sygeplejestuegang, og da det desværre ikke er hver dag, der er tid og personale nok til, at det kan lade sig gøre, kan der gå lang tid imellem, at den enkelte erfarne sygeplejerske oplever at gå sygeplejestuegang. Med tiden er det vores hensigt, at de erfarne sygeplejersker på lige fod med kliniske vejledere og uddannelsesansvarlige bliver dem, der tager initiativ til at gå sygeplejestuegang, idet vi stadig ønsker den sygepleje, der er så meget af - også i et højteknologisk afsnit - frem i lyset, udviklet, diskuteret og delt.

Helle Svenningsen er ansat på Intensivafsnit 600

Litteratur

1. Ehnfors M, Ehrenberg A, Thorell-Ekstrand I: VIPS-boken. Stockholm: Vårdforbundet - forskning og utvikling; 1998.