Sygeplejersken
For unge til sygepleje
Tjekkiet strammer op på sygeplejerskeuddannelsen, men kører fortsat videre med flere tilbud. En ny reform ventes vedtaget i parlamentet. Ikke alle er glade for initiativet, som udelukker de 14-årige fra at gå i gang.
Sygeplejersken 2004 nr. 7, s. 10-12
Af:
Grethe Kjærgaard, journalist
Sundhedsministerium, organisation og uddannelsesinstitutioner er klar over, at der skal strammes op på de tjekkiske sygeplejerskers uddannelsesniveau. Det skal gerne være på plads, når Tjekkiet sammen med de øvrige ni ansøgerlande bliver medlem af EU fra maj i år.
Sidst i november 2003 offentliggjorde EU-kommissionen sin årlige karakterbog over de 10 ansøgerlande, og netop for Tjekkiets vedkommende satte kommissionen sin finger på uddannelsesområdet:
”Niveauet er alt for lavt, specielt i sundhedssektoren. Det gælder ikke mindst sygeplejerskeuddannelsen,” hed det i de såkaldte fremskridtsrapporter fra udvidelseskommissær Günter Verheugen.
Desværre sætter det Tjekkiet i noget af en kattepine, for selv om der arbejdes på højtryk med en ny uddannelsesreform, er det ikke alle involverede parter, der er interesserede i det overordnede mål - en højere uddannelse til alle tjekkiske sygeplejersker.
Som det er i dag, eksisterer der flere tilbud og på flere niveauer - lige fra en gymnasial uddannelse til en bacheloruddannelse på flere af landets universiteter. Og mens ledende sygeplejersker i Tjekkiet arbejder målrettet på at harmonisere uddannelsesniveauet for kunne leve op til EUs særdirektiv for sygeplejersker, er der andre, som trækker i modsat retning. Det drejer sig især om de lærere, der underviser på de gymnasiale sygeplejeskoler, hvor de studerende foruden sygepleje har en række almene fag, som man nu engang har det i gymnasiet.
Bange for lukning
”Mange af disse lærere, der underviser her, er ikke uddannede sygeplejersker, men netop uddannede til at undervise f.eks. i tjekkisk eller matematik. Det er ikke mindst nogle af dem, som opponerer mod reformen, som kommer til at betyde, at disse skoler enten lukkes eller omstruktureres til at uddanne hjælpepersonale, siger Miroslava Kyasova, som underviser på Masaryk Universitetet i Brno og er koordinator for den tre-årige bachelor-uddannelse i sygepleje ved
Side 11
universitetets medicinske fakultet. Selv har hun en ph.d.-grad i sygeplejevidenskab, men kender udmærket til den gymnasiale sygeplejerskeuddannelse, for det var dér, hun selv startede som 15-årig, da hun havde bestemt sig til at blive sygeplejerske. Siden er hun gået den lange vej med bestandig opkvalificering bl.a. ved universitetet i Prag, hvor hun uddannede sig til sygeplejelærer.
Miroslava Kyasova fortæller, at der er flere problemer med den gymnasiale sygeplejerskeuddannelse. Niveauet er for lavt, og det samme er dimissionsalderen. De nyuddannede er kun 18-19 år gamle, når de som færdiguddannede skal ud i praksis, og det betyder efter hendes og mange andres mening, at de nyuddannede er alt for unge til at gå direkte ud i sygeplejen - også selv om de skal igennem en lang introduktionsperiode.
En af hendes samarbejdspartnere, oversygeplejerske Darja Navratilova fra Masaryk Memorial Cancer Institute i Brno har samme synspunkt:
”Med de nye initiativer skal de unge være mindst 18 år, før de kan gå i gang med en sygeplejerskeuddannelse. Det vil være langt bedre, for når jeg tidligere har fået de unge nyuddannede ud fra de gymnasiale sygeplejeskoler som 18-19-årige, har det ofte været svært, især på det psykologiske plan. De har faktisk ikke kunnet kommunikere på et forsvarligt niveau med vores kræftsyge patienter."
Darja Navratilova er ekstern underviser på universitetet og har studerende på bacheloruddannelsen i praksis på sin afdeling. Selv er hun også en af de tjekkiske sygeplejersker, som har gjort en ekstra indsats for at kvalificere sig med studieophold i USA og en splinterny bacheloruddannelse, som hun har taget sideløbende med sit arbejde som oversygeplejerske.
Bange for jobbet
En anden gruppe, der bakker op om reformprocessen, er lærergruppen på det nationale center for videreuddannelse af sygeplejersker og andre sundhedsprofessioner NCO NZO i Brno.
”Sygeplejen i Tjekkiet er inde i en meget stor omstillingsproces, og det er selvfølgelig svært af få alle med, men ikke desto mindre skal vi have videreudviklet den tjekkiske sygepleje, der har baggrund i en 20 år gammel lovgivning,” siger centrets vicerektor Jana Mikulkova.
”I Danmark har I haft flere år til at hæve jeres uddannelsesniveau inden for sygeplejen. Hos os skal det bare gå lynende stærkt.”
Jana Mikulkova fortæller, at centret er meget engageret både i lovgivningsarbejdet og uddannelsesreformen og er med til mange af de forhandlinger, der sker i EU-regi:
”Det er utrolig vigtigt, at vi kommer op på EU-niveau, både af hensyn til de tjekkiske sygeplejersker og af hensyn til de udenlandske sygeplejersker, som vi forventer, vil komme her og arbejde,” siger hun og fortæller, at nogle af de områder, der bliver kigget på i arbejdsgruppen, som beskæftiger sig med opkvalificeringen af den tjekkiske sygepleje, er forebyggelse og sundhedsfremme.
”Med et stigende antal ældre er det vigtigt med større fokus på netop disse områder,” siger hun.
Jana Mikulkova fortæller, at man fra centret gør et stort arbejde for at bearbejde de gymnasiale sygeplejeskoler, så man også her kan se fordelene i en uddannelsesreform.
”Herfra er der etableret en pressionsgruppe, som har travlt med sit lobbyarbejde blandt politikerne,” siger hun.
Masaryk Universitetet i Brno tilbyder en tre-årig bacheloruddannelse i sygepleje. Uddannelsen, der blev etableret i 1997, hører under det medicinske fakultet og koordineres af sygeplejersken, lektor, ph.d. Miroslava Kyasova. P.t. er der tilmeldt knap 300 studerende fordelt på forskellige ordninger - fra fuldtids- til deltidsstudier. Desuden er der tilrettelagt et distancestudie på fire år for erhvervsaktive sygeplejersker med en ældre uddannelse. Den tjekkiske bacheloruddannelse er baseret på rekommandationer fra verdenssundhedsorganisationen WHO, EU og den internationale sygeplejerskeorganisation ICN. Den kliniske undervisning udgør 65 pct. af den samlede uddannelse. Her samarbejder man med 45 kliniske vejledere på forskellige sygehuse og sundhedscentre. Fakultetet arbejder også på at kunne udbyde masterprogrammer til sygeplejersker i management, uddannelse og intensiv sygepleje til næste år. Det medicinske fakultet flytter snart til nye omgivelser, og på længere sigt håber Miroslava Kyasova, at sygeplejen får sit eget institut og en professorstol i sygeplejevidenskab. Kun en håndfuld tjekkiske sygeplejersker har en ph.d.-grad, men flere er i gang med ph.d.-studiet.
Side 12
”Men vi har også forbindelser, og det samme har vores sygeplejerskeorganisation,” tilføjer hun. Selv oplever hun og kollegerne en overvældende interesse fra de tjekkiske sygeplejersker for centrets efter- og videreuddannelsestilbud:
”Mange med en af de gymnasiale sygeplejerskeuddannelser er bange for fremtiden - måske ikke så meget for at miste deres job, som for at de muligvis ikke vil kunne få tilladelse til at udføre sygepleje. Derfor strømmer sygeplejerskerne til centret i Brno for at dygtiggøre sig.”
I Tjekkiet er der flere veje at gå, hvis man vil være sygeplejerske. Den mest benyttede har været den gymnasiale vej, dvs. en slags sygeplejegymnasium, hvor der også undervises i almene gymnasiefag. Her starter man som 14-15-årig efter grundskolen, og det betyder, at man er nyuddannet sygeplejerske som 18-19-årig. Herfra kan man så bevæge sig til higher nursingschool, hvor man kan tage en diplomuddannelse og derfra eventuelt gå videre til universitetet - eller man kan gå fra det almene gymnasium til higher nursingschool eller direkte til bacheloruddannelsen på universitetet. Den nye uddannelsesreform vil afskaffe sygeplejegymnasierne. Det betyder, at man fremover kan tage enten en bacheloruddannelse eller en diplomuddannelse i sygepleje.
Det nationale center for videre- og efteruddannelse af sygeplejersker og andre sundhedsgrupper (NCO NZO) i Brno udbyder og udvikler et bredt spektrum af uddannelsestilbud, der afspejler behovene i det omgivende samfund. Ifølge vicerektor Jana Mikulkova er der f.eks. stort behov for kurser i sundhedsfremme og forebyggelse. ”Der er masser af problemer at tage fat på - lige fra hvordan vi tackler misbrug og vold mod kvinder og børn til de ældres sundhedsproblemer og ligestilling mellem mænd og kvinder,” siger hun. Når der også skal fokuseres på ligestillingsproblematikken, hænger det sammen med, at Tjekkiet stadigvæk er mandsdomineret. F.eks. får kvinder mindre i løn end mænd i samme job, ifølge vicerektoren.
Et anderledes kursustilbud er også Helena Kominkovas kursus i ”Åndelige behov,” der har afsæt i hendes masterafhandling. Under dette arbejde, hvor hun undersøgte forholdene på hospitalsafdelinger og hospicer, opdagede hun, at sygeplejerskerne var interesserede i emnet. ”Det største problem var, at der var så meget tabu om det,” fortæller hun. I sygeplejedokumentationen var der et spørgsmål, om patienten var troende. Hvis svaret var ja, blev præsten tilkaldt. Og var svaret nej, blev det opfattet, som om patienten ikke havde nogen åndelige behov. Efter et tre-dages pilotkursus på centret fandt de deltagende sygeplejersker ud af, at de først og fremmest skulle afklare spørgsmålet med sig selv, inden de kunne gå i gang med kurset. Helena Kominkova trækker bl.a. på litteratur om holistisk sygepleje i USA.