Synspunkt: Hjemmesygeplejen - en vigtig del af sundhedsvæsenet

Som et stort træ har det danske sundhedsvæsen mange forgreninger. En af hovedgrenene er den kommunale hjemmesygepleje - selv om den lever en lidt skjult tilværelse bag bl.a. sygehusenes højt specialiserede tilbud, der fylder meget på den politiske dagsorden. 

Mange borgere er helt afhængige af den pleje og behandling, hjemmesygeplejersker yder. Det gælder f.eks. ældre, der er syge, men ikke indlagt på et sygehus, og døende borgere, der har valgt at blive boende i eget hjem til det sidste. 

Netop derfor er hjemmesygeplejen reelt også en integreret del af den samlede kommunale indsats på ældre- og handicapområdet. Både fagligt og ledelsesmæssigt udfylder sygeplejersker en bærende rolle og sikrer, at borgernes møde med kommunen er præget af koordination og sammenhæng. 

Hjemmesygeplejen indgår i et tæt samspil med sygehuse og praktiserende læger - og det samspil vil blive endnu tættere i de kommende år:

Vi kommer til at se flere hjemmesygeplejersker, der følger ældre borgere, når de skal indlægges på og senere udskrives fra sygehuset. Det sikrer sammenhæng i forløbet og giver tryghed for patienterne. 

Flere hjemmesygeplejersker vil indgå i de stadig kortere og mere accelererede indlæggelsesforløb - både i den nødvendige forberedelse af patienterne inden indlæggelse og i den opfølgende pleje og behandling i eget hjem. 

Og stadig flere hjemmesygeplejersker vil erhverve sig specialistkompetencer og derfor spille en større rolle i plejen af borgere med kroniske sygdomme og komplicerede forløb, f.eks. senil demens, diabetes, psykiske sygdomme, hjerneblødning, gigtsygdomme osv. 

Udviklingen stiller krav til både hjemmesygeplejerskerne og kommunerne. Hjemmesygeplejerskerne skal vænne sig til nye opgaver. De får på den ene side en mere koordinerende rolle end i dag, og på den anden side får de flere specialistfunktioner. Fremover vil hjemmesygeplejerskerne stadig tage på hjemmebesøg hos borgerne. Men de vil i stigende grad udføre sygepleje andre steder: I lokale sundhedscentre, i ambulatorier, på sygehuse osv. 

Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver - sammen med helt nye - en del af sundhedsvæsenets fremskudte tilbud til borgerne. Udviklingen i pleje- og behandlingsmetoder betyder, at sygehusene i stigende grad vil tage sig af de mere specialiserede tilfælde, mens mindre specialiserede sundhedsopgaver løses lokalt. Derfor skal kommunalpolitikere i stigende grad tænke i sundhed, herunder sundhedsfremme og forebyggelse - men også hvordan man tackler stadig mere omfattende pleje- og behandlingsopgaver som følge af ændringer i sygehusvæsenets måde at fungere på. 

Det er en fælles opgave for kommunerne og hjemmesygeplejerskerne at skabe lokale sundhedstilbud af høj kvalitet. Det forudsætter bl.a., at medarbejderne kompetenceudvikles, at lederne oprustes, og naturligvis at de økonomiske rammer er til stede. Kommunernes Landsforening og Dansk Sygeplejeråd er enige i, at kommunerne skal have økonomiske incitamenter til at opprioritere bl.a. lokale sundhedstilbud, som også Strukturkommissionen foreslår. Den del af sundhedsvæsenet, der f.eks. opprioriterer sundhedsfremme og forebyggelse, skal også kunne mærke en økonomisk fordel af det. 

Sundhedsvæsenet vil ændre sig markant i de kommende år, bl.a. som konsekvens af Strukturkommissionen. Det vil også fremover være et vidtforgrenet træ, men nogle steder vil det blive beskåret, så det kan fornys, og andre steder vil der blive podet nye grene på. 

For patienter og borgere er det afgørende, at vejen gennem sundhedsvæsenet er ét sammenhængende forløb. Den kommunale hjemmesygepleje spiller en central rolle for, at det kan lykkes. 

Dette synspunkt publiceres også i bladet ”Danske Kommuner” i denne uge.