Vi har også haft vores fløjlsrevolution

Telefonens knaldrøde farve fortæller, at den har en vigtig funktion. Samtidig er den et markant symbol på demokratiets indtog i det tjekkiske sundhedsvæsen. Her har man haft sin egen fløjlsrevolution, ligesom da tjekkerne på fredelig vis afsatte det kommunistiske regime i 1989 og indførte demokratiske borgerrettigheder. Den røde telefon har sin faste plads på Masaryk Memorial Cancer Institute, et statsdrevet specialhospital i Brno, Tjekkiets ”Århus” i den østlige del af landet tæt på Slovakiet, Østrig og Ungarn. Her kan patienterne ringe ind til hospitalets sygeplejersker og få svar på de mange spørgsmål, der følger med, når man lider af en cancersygdom. 

Patientrettigheder i Danmark er noget selvfølgeligt, men det er nyt i Tjekkiet. Her var patienten under det gamle autoritære styre reduceret til en diagnose hos sundhedspersonalet. Ingen fortalte ham, hvad han fejlede, og alle forventede, at han gjorde, hvad der blev sagt. Den situation er historie i dag:

”Nu opfatter vi sygeplejersker os som patienternes advokater med alt, hvad det indebærer af respekt, information og undervisning af patienterne i at håndtere deres sygdomme - fysisk som psykosocialt,” fortæller hospitalets chefsygeplejerske Hilda Vorlickova, som også er formand for den tjekkiske sygeplejerskeorganisation CAN og dermed dybt involveret i forberedelserne til Tjekkiets optagelse i EU i maj i år. 

Også kommunikationen til de pårørende er noget helt nyt. De får ligesom patienterne undervisning, så de bedre kan tage sig af deres familiemedlem efter udskrivelsen. Hospitalet har herudover satset på socialrådgivere, som aftaler det videre forløb med hjemmesygeplejen. 

Satser på sundhedsfremme 

Hospitalets telefonkonsultation er placeret i et lyst og velindrettet lokale tæt på hovedindgangen, og her kan patienter, pårørende og andre interesserede spørge de to vagthavende sygeplejersker til råds, ligesom de har mulighed for at fordybe sig i aktuelt informationsmateriale om cancersygdomme, sundhedsfremme og forebyggelse.

”Tidligere var det tabu at tale om cancersygdomme,” siger Hilda Vorlickova, men også det har ændret sig. Nu taler vi rent ud om tingene, både her på hospitalet og udadtil. Det sidste kommer f.eks. til udtryk i medierne - noget, der var utænkeligt under det gamle styre. Den bagvedliggende strategi er meget enkel. Det er billigere for samfundet at forebygge end at behandle. Cancerhospitalet her i Brno er det første sygehus i Tjekkiet, som har taget forebyggelsesprogrammer op og uddanner både personale og patienter. Konferencer og seminarer om sundhedsfremme og livsstil er gennemgående aktiviteter hos os,” forklarer hun. 

Der er god grund til denne satsning, for i hospitalets senge ligger resultaterne af usund livsstil. Især rygning er skyld i mange cancertilfælde. Tjekkiet er en nation af storrygere, og det afspejler sig i cancerstatistikkerne. Derfor er der også etableret screeningsprogrammer for brystcancer. Ifølge Hilda Vorlickova er kvinderne særligt forfaldne til cigaretterne:

”Jeg ved ikke, hvorfor de tjekkiske kvinder ryger så meget. Måske føler de sig mere betydningsfulde, når de har en cigaret i hånden i det her mandssamfund, men som sagt, jeg ved det ikke. Selv har jeg aldrig røget.” 

Et andet stort problem er de mange skolebørn, der synes, det er smart at ryge. Selv børn ned til 10 års-alderen er passionerede rygere. Dem prøver hospitalet at nå gennem rygestop-programmer ude på skolerne. En særlig afdeling på hospitalet tager sig af den opgave. 

Krævede ændringer 

Et andet patientvenligt tiltag er cancerhospitalets kunstterapi. Kunst er måske et lidt stort ord i den sammenhæng, men det er hospitalets betegnelse for den afdeling, hvor både oppegående og ambulante patienter har mulighed for at give udtryk for de følelser, der trænger sig på, når man har en cancersygdom. Her kan de fordybe sig med at tegne, male eller modellere. To psykologer er knyttet til afdelingen. For Paderova Jana på 45 år med cancer i livmoderhalsen er afdelingens tilbud lidt af en gave:

”Jeg kommer hver dag. Her kan jeg slappe af,” siger hun. 

Et kig indenfor på nogle af patientstuerne bekræfter chefsygeplejerskens udsagn om de nye tider for patienterne. Sammen med oversygeplejerske Darja Navratilova på afdelingen for mave-tarm-cancer banker vi høfligt på et par steder og finder dejlige lyse stuer med eget lækkert badeværelse og stort nyt fjernsyn til fælles adspredelse:

”Velkommen,” siger patienten med mavecancer og løsriver sig fra tv-skærmen.

Afdelingen disponerer over 36 senge fordelt på enestuer og to-sengsstuer med mulighed for at sætte en tredje seng ind.

Opholdsrum, tekøkken og udsigt til Brnos grønne bakker og gamle kongeslot fuldender billedet.

Side 7 

Et andet billede er de alvorlige diagnoser, patienterne har. Ikke alle klarer forløbet og ender som terminalpatienter. Disse patienter får mulighed for at tilbringe den sidste tid på et nærliggende hospice, hvor hospitalet disponerer over 10 senge. 

Hilda Vorlickova vedgår, at sådan er forholdene ikke på samtlige hospitaler i Tjekkiet. Men mange steder er det tilfældet, forsikrer hun. Tv-apparaterne har hun været med til at skaffe gennem sponsoraftaler. Som chefsygeplejerske har hun sin egen strategi: 

”Jeg bruger en del tid ude på afdelingerne hos patienter og sygeplejersker. På den måde holder jeg mig ajour med, hvordan tingene kører i praksis. Jeg taler meget med folk og synes generelt, at vi har et rigtigt godt arbejdsklima og en god omgangsform til forskel fra, da jeg selv var ung sygeplejerske. Dengang var alt så autoritært. Hvis der var tale om, at chefsygeplejersken skulle besøge vores afdeling, var vi helt oppe at køre af nervøsitet. Nu foregår kommunikationen og samværet på lige fod. Jeg synes, vi har fået skabt en rar og kreativ atmosfære mellem personalet indbyrdes og mellem personalet og patienterne.”

Hilda Vorlickova har fighterinstinkt:

”Det er mine patienter, og det er mine sygeplejersker,” siger hun bestemt og fortæller om, hvordan hun må kæmpe

Side 8 

for de forbedringer, hun mener, der skal til, hvad enten det drejer sig om bedre senge til patienterne eller opkvalificering af sygeplejen:

”Jeg har af og til nogle hårde diskussioner med hospitalsdirektøren og cheflægen. Det har jeg ikke spor imod, ja, faktisk kan jeg godt lide disse diskussioner. Jeg er en stærk natur. Da jeg blev ansat som chefsygeplejerske, var min betingelse, at der skulle ske forandringer i hospitalets sygepleje.”

 
Bag sig har hun bl.a. et halvt års ophold på et af Londons store hospitaler samt uddannelse i management fra USA.  

Samarbejde med lægerne

Sygeplejeprocessen som arbejdsmetode og dokumentation af sygeplejen er nogle af hovedhjørnestenene i den ændringsproces, som Hilda Vorlickova og sygeplejelederne har været med til at introducere på hospitalet. Det er først og fremmest sket gennem efter- og videreuddannelse af personalet og indførelse af et nyt dokumentationssystem fra Tyskland, hvor læger og sygeplejersker har hver deres afdeling i en fælles journal. Meget vestlig sygeplejelitteratur er de senere år oversat til tjekkisk, ligesom

Side 9

hospitalet selv har fremstillet adskilligt undervisnings- og vejledningsmateriale.

”Vi har haft vores egen fløjlsrevolution,” siger Darja Navratilova.

”Tidligere blev vi opfattet som en slags hjælpere for lægerne. I dag udgør vi sammen med lægerne et team, hvor vi har hver vores funktioner. Når lægerne har skrevet deres rekommandationer, prioriterer og organiserer vi sygeplejersker det videre forløb. Vi har fået en ny opfattelse af vores profession, og mange af os er ligefrem stolte af vores fag. Generelt er vi blevet mere bevidste om, hvad vi kan og vil, ligesom vi også har fået en helt ny tilgang til patienterne. Nu taler vi med dem og ikke til dem, ligesom vi taler deres sag over for lægerne. Men som sagt, det er nyt, og jeg ved ikke, om alle sygeplejersker i Tjekkiet har den indstilling.” 

Darja Navratilova har opkvalificeret sig med en bachelor i sygepleje, som hun har taget som fjernstudium ved universitetet i Brno. Herudover har hun været på kurser i udlandet, bl.a. i Italien om onkologi og i USA, hvor hun har fulgt kurser i management:

”Vi havde lederproblemer i Tjekkiet under det gamle styre, så det var meget lærerigt med besøget i USA, hvor jeg foruden ledelse også fulgte kurser i økonomi,” siger hun. 

Hun startede som helt ung som medhjælper på et militærhospital og begyndte så at læse til sygeplejerske på et aftenstudium. Siden grunduddannelsen har hun målbevidst opkvalificeret sig, først med en specialuddannelse i onkologi, senest med en bachelorgrad i sygepleje i 2002.

Fritid er der ikke meget af. Som hun siger:

”Jeg elsker mit arbejde.”