Resuméer af international forskning

Et mentalt kompas for fagligheden

Ray SL. Whistleblowing and organizational ethics Nurs Etics 2006 13 (4) pp. 438-445.

At råbe gevalt er at sætte fokus på noget urimeligt, farefuldt eller umoralsk. Formålet med artiklen er at diskutere, hvem der skal råbe op, og hvem der skal lytte.

Baggrunden for artiklen er en oplevelse på en psykiatrisk afdeling, hvor flere patienter uafhængigt af hinanden klagede til forfatteren over en bestemt sygeplejerskes måde at overskride deres grænser på.

Forfatteren reagerer ved at følge kommandovejen op gennem sygeplejeledelsen med de alarmerende observationer. Hun fik symptomer på afmagt, sorg, og følte sig i et etisk dilemma ved at se noget uacceptabelt, henvende sig til sine overordnede om sagen og ingen reaktion få.

En whistleblower kommer i et etisk dilemma, når hun internt forsøger at ændre på uacceptable forhold. Når hun dernæst henvender sig til en faglig organisation eller en menneskerettighedsorganisation, fås en ekstern reaktion på de alarmerende forhold. Den interne og eksterne reaktion diskuteres i forhold til hinanden.

De mennesker, der påtager sig at råbe gevalt eller være et slags mentalt kompas for fagligheden, kan mistænkeliggøres af kolleger og kan ende med at miste troen på deres egen dømmekraft. Der argumenteres for at udbygge den kliniske etik til at omfatte hele organisationen, så rutiner, procedurer og fremgangsmåder i organisationen afspejler organisationens etiske klima og dens infrastruktur. I konklusionen anbefales det, at sundhedsvæsnets organisationer formulerer deres egen etiske kode og infrastruktur for at udvikle et fællesskab, hvori der lyttes til de ansattes etiske bekymringer på en værdig måde.

Af Lisbeth Uhrenfeldt, vicerektor.

Rutiner for forældres deltagelse i plejen

Ygge BM, Lindholm C, Arnetz J. Hospital staff perceptions of parental involvement in paedia-tric hospital care. J Adv Nurs 2006;53:534-42.

Det er i dag almindeligt, at forældrene er medindlagte, når deres barn bliver indlagt på hospital. Hvilke forhold der gælder for forældrene, er derimod ofte uklart, og de kan føle sig usikre, ensomme og bekymrede under barnets sygdom. Formålet med denne artikel er at redegøre for en spørgeskemaundersøgelse, som kortlagde, hvordan hospitalspersonalet oplevede forældrenes tilstedeværelse. I alt 207 (61 pct.) personalemedlemmer fra onkologiske, kirurgiske og neurologiske børneafdelinger besvarede spørgeskemaet. Resultaterne pegede på to faktorer som afgørende for oplevelserne, arbejdsrutiner og arbejdsbelastning. F.eks. svarede bare 22 deltagere, at afdelingen havde standarder for en diskussion med forældrene om, hvad afdelingen forventede af dem under barnets indlæggelse, og kun 58 mente, at afdelingen havde rutiner for forældrenes deltagelse i barnets pleje. Generelt viste det sig, at når afdelingen havde veldefinerede rutiner i forhold til forældrene, oplevedes arbejdsbelastningen mindre. Omvendt var der sammenhæng mellem manglende rutiner og oplevelse af arbejdsbelastning. Ligeledes fandt forskerne forskel på specialer. Personalet på onkologisk afdeling oplevede flest rutiner og mindst arbejdsbelastning. En forklaring på denne forskel kunne være, at onkologiske afdelinger har et mere homogent patientklientel, og at det derfor er nemmere at etablere rutiner for forældrenes involvering i plejen. En anden forklaring kunne være, at sygdommens alvor bidrager til en åben holdning såvel blandt personale som pårørende. Veltilrettelagte rutiner for modtagelse af forældre og for deres deltagelse i plejen er således en god hjælp for personalet på børneafdelinger.

Af Elisabeth Hall, lektor, ph.d.

Udkig til tværfaglige samarbejdspartnere

Fiandt K, Forman J, Megel ME, Pakieser RA, Burge S. Integral Nursing: An emerging framework for engaging the evolution of the profession. Nursing Outlook 2003;(5):130-7.

Sygeplejen er en del af et tværfagligt samarbejde og består af selvstændige og fælles opgaver. Denne artikel præsenterer en begrebsramme, hvor sygeplejen ses i et integreret forhold med andre fag inden for sundhedssektoren. Forfatterne, som er sygeplejersker, kritiserer sygeplejeteorier for at være monofaglige uden udkig til de tværfaglige samarbejdspartnere. De udvikler en model, som integrerer det monofaglige og det tværfaglige. Deres ramme, for hvad de kalder "integralsygepleje," tager udgangspunkt i Bech og Cowans samspilsspiral og i Wilbers kvadrantmodel, som består af ydre, indre, individuelle og fælles faktorer.

Spiralen viser eksempler på samspil i otte vekslende varme og kolde farver, beige, lilla, rød, blå, orange, grøn, gul og turkis for at undgå en hierarkisk værdisætning af patienter. Farven beige symboliserer f.eks. overlevelse. Spiralen er en systemisk bio-psyko-social udviklingsmodel, resultatet af mange års forskning og interessant af flere grunde. Bl.a. præsenterer den kulturel arv i "memer," som sammenlignes med gener i den biologiske verden. Memer defineres som kulturel information og grundlæggende principper for beslutningstagning i større eller mindre grupper. Forfatterne eksemplificerer dette med situationer i sygeplejen. Modellen for integralsygepleje er enkel, forståelig og samtidig anderledes, og er derfor brugbar i diskussioner og som analyseredskab i opgaver og rapporter. Modellen placerer sygeplejen i et tværfagligt team, men gør samtidig sygeplejersker mere åbne over for vores egen position som personer og sygeplejersker i en selvstændig profession med egne værdier. Integralsygeplejen fremstår derved som en forfriskende helhedsmodel.

Af Elisabeth Hall, lektor, ph.d.