Sygeplejersken
Straf hjælper ikke kriminelle børn
Gråzone. De er udsatte, ofte kriminelle og har svære psykiske lidelser, som medarbejderne på landets sikrede afdelinger ikke opdager. De har nemlig fokus på de unges hardcore facade. Uden psykiatrisk hjælp tabes en gruppe utilpassede unge i det gabende hul mellem sundhedssektoren og det sociale system.
Sygeplejersken 2007 nr. 16, s. 28-29
Af:
Katrine Birkedal Christensen, journalist
Psykolog Bo Ertmann. Foto: Thomas Tolstrup
Døren er låst, værelset er lille og kontakten til familie og venner er yderst sparsom. Bag vinduernes tremmer sidder børn i helt ned til 12-års-alderen. Mange har flygtningebaggrund og svære krigstraumer. Og langt de fleste har haft en belastet opvækst med forældres samlivsproblemer, psykisk og fysisk sygdom, vold i hjemmet, arbejdsløshed, stofmisbrug og dårlig økonomi.
De kriminelle unge har i virkeligheden brug for psykiatrisk udredning, men i stedet blev 898 børn og unge i 2006 lukket inde på én af landets sikrede afdelinger blandt socialpædagoger, der slet ikke opdager de store psykiske problemer, som de unge lider under.
"Vi taler ikke om englebørn, men de er meget sårbare og har ofte psykiske lidelser, der skal tages hånd om," siger sociolog og psykolog Bo Ertmann fra Teori og Metodecenteret i Hillerød, der i 15 år har arbejdet med psykisk og socialt belastede unge.
En stor del af disse unge er anbragt under "ungdomssanktionen," der ligger i en gråzone mellem afsoning af straf og behandling. De unge, der opholder sig på de sikrede afdelinger, er voldsomt overrepræsenterede i det psykiatriske behandlingssystem, hvilket var en stor overraskelse for Bo Ertmann, da han i 2006 afsluttede Danmarks største undersøgelse af anvendelsen af sikrede afdelinger.
"Helt uventet viste undersøgelsen ret voldsomme psykosociale problemstillinger hos de unge."
Oversete psykiske lidelser
De unge bærer rundt på tunge psykiske lidelser. Skizofreni, psykoser og misbrugsbetingede lidelser. I stedet for at være i psykiatrisk behandling ender mange altså på de sikrede afdelinger, der, ifølge undersøgelsen fra Teori og Metodecenteret i Hillerød, ikke er gearet til at behandle lidelserne.
"Når man snakker om sikrede afdelinger, så er det et pædagogisk tilbud. De er ikke indrettet til unge med psykiske lidelser. Man har ikke erkendt de unges psykiske problemer, og de socialpædagoger, der arbejder på de sikrede afdelinger, kan ikke håndtere svært psykiatriske problemer og omfattende misbrugsproblemer," siger Bo Ertmann.
Men de sikrede institutioner kunne tilbyde langt bedre behandlingstilbud, hvis de samarbejdede med sundhedssektoren om de unges situation.
Systemet svigter de unge
Hver 8. af de unge, der anbringes på en sikret afdeling, er allerede kendt i det psykiatriske behandlingssystem, inden de anbringes på en sikret afdeling, skønnes det i undersøgelsen fra Teori og Metodecenteret i Hillerød.
"Det, der er bekymrende, er, at mange af de psykiske problemer er tæt koblet til de unges adfærd," siger Bo Ertmann.
Alligevel har de sikrede afdelinger ikke fokus på de unges psykiske lidelser. Og konsekvenserne er skræmmende. De unge kommer ud efter opholdet på den sikrede afdeling med svære psykiske problemer, og seks ud af 10 er inden for de første to år efter endt ophold tilbage i kriminalitet.
Og det bekymrer Bo Ertmann: "Der er for meget vægt på straf og for lidt vægt på indføling og indlevelse. Det trækker udviklingen i en uhensigtsmæssig retning, og man kommer som system til at svigte de unge."
Siden Bo Ertmann offentliggjorde sin undersøgelse om anvendelsen af de sikrede afdelinger, har Socialministeriet og Danske Regioner diskuteret resultaterne. Endnu er ingen nye initiativer iværksat, men Danske Regioner oplyser, at de "inden længe vil komme med et udspil."
Der findes i alt syv sikrede institutioner, der fungerer som døgninstitutioner med lukkede yderdøre, hegn omkring og tremmer for vinduerne.
I 2006 blev 898 børn i alderen 12-18 år anbragt på én af landets sikrede afdelinger.
Antallet af anvisninger er steget med 77 pct. alene fra 2005 til 2006, og Danske Regioner skriver i en statusopgørelse fra maj 2007, at "tallene afspejler, at der i samfundet er børn og unge, der burde have været taget hånd om på et meget tidligere tidspunkt."
Langt størstedelen af de unge anbringes på de sikrede afdelinger i varetægtssurrogat, mens den næststørste gruppe af unge er anbragt efter en dom om ungdomssanktion.
De unge får undervisning eller aktiveres i dagtimerne, men er under socialpædagogisk observation døgnet rundt. Siden slutningen af 1990'erne er antallet af institutioner og pladser mere end fordoblet.
Kilde: Danske Regioner.
Den mest udbredte diagnose blandt de unge, der før anbringelsen på de sikrede afdelinger har fået en diagnose, er "dyssocial personligheds-struktur," der tidligere gik under betegnelsen "psykopat."
De diagnostiske kriterier karakteriseres ved "manglende hensyntagen til sociale forpligtelser, manglende følelse for andre eller afstumpet ligegyldighed. Der er udtalt afvigelse mellem adfærden og fremherskende sociale normer. Adfærden er ikke påvirkelig af erfaring, herunder straf."
Kilde: Undersøgelsen "Fokus på anvendelsen af sikrede afdelinger" (2006).
"Man bliver livstræt på en eller anden måde. Du står op om morgenen og glæder dig til, at du skal i seng igen. Det er spild af liv. Det eneste, du går og venter på, er, at klokken bliver halv elleve, så du skal i seng igen."
"Dagene ligner meget hinanden, det er det samme hver dag, det er derfor, det gælder om at finde et eller andet, du kan glæde dig til ... det kan være sådan en lille ting som at få et nyt computerspil, sådan en lille ting. Fordi du lever i sådant et sort hul, altså helt nede, og alting er bare stemplet censur og problemer, ik'?"
"Min dag går med, at jeg ser fjernsyn, spiller computer, spiller playstation, spiser, styrketræner en smule, og så ser fjernsyn og spiller computer. Det er ligesom at være en robot."
"Alle har brug for at blive set, alle børn og unge har brug for det. Ikke kun på de der måder ved at gå og smadre folk ude på gaderne eller lave røverier og stjæle, men også på de gode ting. Det tror jeg går galt nogen gange."
Kilde: Undersøgelsen "Fokus på anvendelsen af sikrede afdelinger" (2006).