5 faglige minutter: Sandheden om sundhedssystemet

Alle aftaler skrider, holdningerne og tonen er forrået, og samarbejdet fungerer ikke. Sådan opleves sundhedssystemet af en erfaren kollega, hvis kære kom i kløerne på systemet. "Og det værste er," sagde hun, "at vi selv har været med til at skabe det elendige makværk, og at vi har dækket over elendigheden i årevis."

Menigmand tror, at patienterne overdriver, når de fortæller den ene rædselshistorie efter den anden. Nåh, ja - blodprøvesvar kan jo blive væk, daglig hygiejne er ikke det vigtigste i verden, og alle kan jo have en dårlig dag, hvor svaret kan falde lidt uheldigt.

Inden for systemet leveres velmenende undskyldninger for arbejdsgange, procedurer og kollegaer helt automatisk: "De er så pressede, og det har nok været en vikar, som ikke kendte rutinerne," "det må have været en smutter," og "hvor har du været uheldig." Fortsæt selv den uendelige længde af dækforklaringer og undskyldninger, og lige om lidt, så når du kvalmepunktet. For de holder ikke i længden, talrige vidnesbyrd taler om det, og os, der har insiderviden, ved, at det ikke handler om enkelte situationer: Det er hverdag, og det er hver dag.

Der er tusinde grunde til, det er endt således. Eller måske er det slet ikke endt, måske bliver det endnu værre. For "sandheden om sundhedssystemet" er så pinlig, at ingen tør erkende, hvor ringe det står til, og uden erkendelse kommer der ingen radikale opgør og forbedringer.

For få år siden var en af mine pårørende indlagt samtidig med en tidligere sundhedsansvarlig borgmester. De lå på en opmagasineringsafdeling med blandet gastro- og medicinske rekonvalescenter efter diverse operationer, og der var patienter på gangen, lav normering og personaleflugt. Og kun ét toilet til 16 patienter. Her stod herremand i kø med slaver, og her kom de ærlige og berømte ord fra eksborgmesteren: "Hvis jeg havde vidst, hvor slemt det var, men jeg troede, de overdrev."

Han skrev faktisk senere om det, men hans indlæg blev opfattet som en enkeltstående og uheldig oplevelse, og desuden havde manden ikke længere magt.

Nu er det fristende at indlægge hele Folketinget. Sandsynligvis vil de bare indføre toiletkontrol med angivelse af et minimumsantal af toiletsæder pr. patientsnude.

For det er jo løsningen, hver gang der bliver påpeget et problem, så laves der straks regler og kontrol på det specifikke område. Og til at understøtte kontrollen skal der indføres nye systemer og it-løsninger, som ikke lever i sig selv, for alle værktøjer skal serviceres af personale, som tages fra patientplejen, som derved ...

Jeg tror faktisk, at det bliver endnu værre.

Så længe, der er ædle hvidklædte riddere og jomfruer, der undskylder og forsvarer et system, der umuligt kan hænge sammen, så sker der ingenting. Det kan godt være, de gør det for at berolige nuværende og fremtidige patienter, men hvis de virkelig vil patienterne det bedste, så lad være. Lad det blive synligt og kendt, at det er noget skidt, der kun klistres sammen af resterne af personalets engagement.

Tilbage er kun at håbe på engle. Ikke på de hvidklædte med nål og diplomer, men på dem med fjer og helbredende evner. Ring efter en hel flok, og lad dem begynde med sundhedssystemet, for det er alvorligt sygt.

Klummen “5 faglige minutter” er en personlig tekst, som gør rede for sit indhold ved hjælp af fortællinger, skrøner, citater m.m. En klummeskriver skal ikke følge almindelige journalistiske krav om saglig, objektiv gengivelse af kendsgerninger.