Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Fra tillidsrepræsentant til leder

Kasketskifte. Ikke så få ledere i kommuner og på sygehuse har en fortid som tillidsrepræsentanter. En god forberedelse til lederjobbet, men der venter også overraskelser, når man tager springet.

Sygeplejersken 2007 nr. 2, s. 18-19

Af:

Kirsten Bjørnsson, journalist

0702-19-01Foto: Søren Svendsen

Den gode tillidsrepræsentant og den gode leder har meget tilfælles, mener Ingelise Lindschouw og Helle Michelsen, to af de sygeplejersker, der selv har taget springet. Men skiftet fra TR til leder er ikke ukompliceret.

"Nå, du går nok over til fjenden," lød det, da Ingelise Lindschouw i 2005 blev sygeplejefaglig leder i et af Odense Kommunes fem hjemmesygeplejedistrikter. Efter 16 år som hjemmesygeplejerske og seks år som fællestillidsrepræsentant.

"Og lederne tænkte måske omvendt: Nå, du tror nok, du kan gøre det bedre end mig," tilføjer Ingelise Lindschouw.

Men som mange andre tillidsrepræsentanter havde hun både fået interesse for personaleledelse og ideer om, hvordan den burde gribes an. Og ikke nok med det: "Som TR får man også en hammergod uddannelse. Man skal samarbejde og forhandle og bliver rigtig godt klædt på til at forstå, hvad der sker i en organisation," siger hun.

Helle Michelsen, afdelingssygeplejerske i Silkeborg Centralsygehus' dagkirurgiske afsnit ND, oplevede også sin TR-baggrund som en styrke, da hun stoppede som tillidsrepræsentant for at blive afdelingssygeplejerske i 2002: "Jeg syntes, jeg havde fået nogle redskaber. Jeg kendte organisationen og reglerne. Jeg havde erfaring med at gå ind i en vanskelig samtale. Jeg havde lært noget almindelig forhandlingsteknik, som man kan bruge i 100 forskellige situationer."

Helle Michelsen var tillidsrepræsentant på Århus Amtssygehus i fire år og fællestillidsrepræsentant i to. Det var også her, hun fik sin første lederstilling. Hun søgte med vilje en stilling som afdelingssygeplejerske i en kardiologisk afdeling, selv om hendes egen baggrund er anæstesisygepleje. Det var ikke så meget i det faglige felt, hun havde ambitioner om at gøre en forskel, det var i personaleledelsen.

"Jeg havde lyst til at prøve kræfter med planlægning af dagligdagen, arbejdsmiljø, forståelse for folks situation hver især," fortæller hun. "Jeg ser ikke så meget mig selv som en kransekagefigur, mere som en samarbejdspartner for personalet med den specielle funktion, at jeg tager mig af administration og ledelse."

Plan B og C og D

Selv om man på nogle punkter har et forspring som TR, skal man dog ikke tro, at man kan alting fra første dag, advarer Ingelise Lindschouw. Der er meget at lære, og det var hun forberedt på. Men én ting har overrasket: "Hvor svært det er at flytte holdninger. Som TR var jeg vant til at sige: O.k., sådan har vi det altså, og hvad kan vi gøre for at komme videre. Vi har et problem, og det skal løses, ikke dyrkes," siger hun.

Jo. De første år var svære, erkender Helle Michelsen. "Der bliver stillet krav til en, som man frygtelig gerne vil honorere, helst alle sammen, og det kan man næsten tage livet af sig selv med," husker hun.

Helle Michelsen havde lovet sig selv en pause, da hun sagde den første lederstilling op i 2006 efter fire år. Men inden der var gået fire uger, havde hun søgt en ny, og der er glæde i stemmen, når hun fortæller om nogle af sine resultater:

De gode lønninger, hun har forhandlet hjem til anæstesisygeplejerskerne i dagkirurgien, og de to stillinger med specialeansvar, hun har fået opnormeret operationssygeplejerskerne med.

Alligevel har hun oplevet, at der var flere begrænsninger i lederjobbet, end hun havde ventet. "Som TR ser man altid muligheder. Man kan teoretisere, planlægge og drømme, uden at det får ret mange konsekvenser. Jeg havde et valgsprog: Man kan planlægge sig ud af alting.

Som leder har jeg erfaret, at det kan man ikke bare. Man kan ikke bestemme alting selv. Der er medspillere, der er økonomi, normering, folk der bliver syge på de mest umulige tidspunkter. Og man skal tænke mere strategisk. Hvis det her ikke kan lade sig gøre, hvad er så plan B og plan C? Så man alligevel har styring på, hvor tingene bevæger sig hen."

På trods af begrænsningerne oplever Helle Michelsen en reel indflydelse, som hun ikke havde som tillidsrepræsentant. "Man ser tingene flytte sig, og man får et andet tilhørsforhold. Jeg oplever, at det er min afdeling det her, og jeg oplever resultaterne som mine sejre."