Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Implementering af håndholdte computere i sygeplejen

Artiklen henvender sig til sygeplejersker, der står over for - eller allerede arbejder med - elektronisk patientmedicinering ved hjælp af håndholdte computere (pda'er). Med baggrund i et projekt udført på Rigshospitalets Neonatalklinik er hovedbudskabet, at bedsideundervisning i implementeringsprocessen af pda er et effektivt redskab i forhold til at øge anvendelsen af pda, ligesom lokale forhold og de sygeplejefaglige hensyn løbende kan integreres.

Sygeplejersken 2007 nr. 2, s. 38-40

Af:

Rikke Louise Stenkjær, sygeplejerske, master i voksenuddannelse

I januar 2005 blev Rigshospitalets Neonatalklinik pilotafdeling for den elektroniske patientmedicinering (EPM). Afdelingen ønskede at være pilotafdeling for at øge kvaliteten af medicineringsprocessen og dermed mindske antallet af fejlmedicineringer.

Sygeplejerskerne skal som led i den elektroniske patientmedicinering scanne barnets armbånd med en håndholdt computer (pda) for at identificere barnet og dermed sikre, at det er det rette barn, der får den dispenserede medicin.

Besværlig og tidskrævende

Pda'er blev ikke anvendt, som systemet lagde op til, faktisk blev de slet ikke brugt. Sygeplejerskerne oplevede arbejdsgangen med pda'erne som besværlig og tidskrævende og følte, at de var nødt til at gå på kompromis med deres sygeplejefaglige viden om udviklingstilpasset pleje i forhold til at få scannet barnets armbånd med pda'en, da man derved forstyrrer barnet.

Vi ønskede i afdelingen at få pda'erne i anvendelse for at få det fulde udbytte af systemet og en optimal sikkerhed, men vi ønskede også at undersøge, hvor tidskrævende anvendelsen af pda'erne reelt var for at forstå sygeplejerskernes frustrationer. Derfor iværksatte vi et udviklingsprojekt, der havde til formål at få kvantificerbare data omkring brugen af pda'erne, og som også havde til formål at få implementeret disse i den kliniske praksis.

Projektet viste, at pda'erne rent faktisk var tidskrævende og ikke altid lige driftsikre, da det trådløse netværk, som pda'erne er tilkoblet, ikke fungerede optimalt. Der var tillige et dilemma mellem de bløde omsorgsidealer versus de hårde elektroniske facts, og det blev tydeligt, at sygeplejerskerne manglede støtte og undervisning. På baggrund af disse resultater blev der langsomt udarbejdet nye tiltag i afdelingen, som har resulteret i, at pda'erne nu anvendes i stor udstrækning.

Tidsregistreringer og undervisning

Vi ønskede sammen med sygeplejerskerne at ændre arbejdsgangen med pda'erne, da vi som afdeling havde et ønske om at implementere disse. Udviklingsprojektets primære hensigt var netop denne ændring, og sekundært de generaliserbare erfaringer.

I udviklingsprojektet ønskede vi således at have et undervisende aspekt i brugen af pda'erne og samtidig få implementeret den korrekte arbejdsgang. Der blev derfor udført 115 tidsregistreringer i brugen af pda'erne for at have kvantificerbare data, der kunne indgå i vurderingen af den anvendte tid samt kvalificerbart kunne dokumentere eventuelle problemer ved brugen af disse.

For at skabe et udgangspunkt for registreringsskemaet samt konkretisere problemstillingerne blev sygeplejerskerne i afdelingen adspurgt om deres erfaringer med pda'erne. Herudfra blev registreringsskemaet udarbejdet. I to måneder blev sygeplejerskernes arbejdsgang med dispensering og administrering af medicin fulgt. Under tidsregistreringerne blev der undervist i korrekt brug af EPM, men der var mest fokus på pda'en.

Overensstemmelse i tidsopfattelse

De 115 tidsregistreringer viste, at der i gennemsnit bliver brugt 5:50 minutter ved en medicindispensering samt efterfølgende administrering på pda'en pr. præparat.

Ud fra en tilfældigt udvalgt dag i afdelingen blev der udregnet, hvor mange præparater en sygeplejerske på afdelingen skulle dispensere og administrere på en vagt. På en ottetimers arbejdsdag viste denne beregning, at sygeplejersken gennemsnitligt anvender 19:10 minutter på at dispensere og administrere medicin.

EPM-gruppen på Rigshospitalet udsendte et spørgeskema i januar 2005, hvor afdelingen lige var opstartet med EPM, og et igen et halvt år senere, i juni (3). Her blev sygeplejerskerne bl.a. spurgt om, hvor lang tid de brugte på at dispensere og administrere på en typisk arbejdsdag (se figur 1).

SY-2007-02-38aa,jpgI juni, hvor afdelingens tidsregistreringer også fandt sted, svarede halvdelen af sygeplejerskerne, at de brugte 11-30 minutter på at dispensere og administrere medicin på en typisk arbejdsdag. Dette stemmer godt overens med tidsregistreringerne. Det vil altså sige, at sygeplejerskernes egen vurdering af tidsforbruget svarer til det reelle tidsforbrug.

Ud fra spørgeskemaundersøgelsen kan man desuden se, at sygeplejerskerne bruger mindre tid på at dispensere og administrere medicin et halvt år efter opstarten af EPM på afdelingen. Man må formode, at det er, fordi sygeplejerskerne er blevet fortrolige med de nye arbejdsgange og dermed bruger mindre tid.

Der foreligger ingen tidsregistreringer fra den tidligere arbejdsgang, og vi har fundet det irrelevant at rekonstruere den tidligere arbejdsgang for at tage tid på denne, da EPM og pda'erne er kommet for at blive. Det handler i større grad om at få udviklet EPM, så det kan tilpasses og være anvendeligt i praksis, også tidsmæssigt.

Projektet har også medført, at sygeplejerskerne på neonatalklinikken anvender pda'erne mere end andre afdelinger på Rigshospitalet. En spørgeskemaundersøgelse i december 2005 udarbejdet af EPM-gruppen Hovedstadens Sygehusfællesskab (HS) viste således, at 84 pct. af sygeplejerskerne på Neonatalklinikken 5023 anvender pda'erne, hvorimod det kun er 36 pct. af sygeplejerskerne på hele Rigshospitalet, der anvender pda'erne (4).

Komplikationer ved brug af pda'erne

Sygeplejerskerne oplevede ikke kun arbejdsgangen med pda'erne som tidskrævende, men også som besværlig.

Under tidsregistreringerne fremgik det tydeligt, hvilke problematikker sygeplejerskerne havde ved brugen af pda'erne. Først og fremmest var det de tekniske problemer med det trådløse netværk, som resulterede i, at sygeplejerskerne måtte forsøge at logge sig på flere gange, blev koblet af nettet under brug og ofte måtte genstarte den. Sygeplejerskerne fik oplevelsen af, at de ikke altid virkede.

Desuden var der tekniske uhensigtsmæssigheder, såsom at armbåndet buer meget omkring et præmaturt barns håndled, og at stregkoden rent faktisk bliver slidt og dermed er svær at få scannet.

Bedsideundervisning

Det helt essentielle har været, at sygeplejerskerne er blevet fulgt i deres daglige arbejde med medicindispenseringer og -administreringer. De er blevet undervist og vejledt i brugen af EPM og ikke mindst pda'en i praksis. Projektet har vist, at på trods af den generelle undervisning, der tilbydes af EPM-gruppen på Rigshospitalet, er sygeplejerskerne efter denne undervisning ikke rustet til arbejdet med EPM. Dette skyldes ikke, at den centrale undervisning ikke er god, men det faktum, at den ikke er specialiseret til den enkelte afdeling med deres specifikke arbejdsgange og problematikker. Ét er at sidde i et undervisningslokale og afprøve EPM i et testmiljø, et andet er at anvende EPM og pda'erne i det daglige arbejde i afdelingen, hvor patientkontakten og de øvrige omgivelser spiller ind.

Flere og anderledes problemstillinger opstår, når man står hos patienten i den travle hverdag. Bedsideundervisningen viste sig at være langt mere effektiv, ligesom sygeplejerskerne kan spørge og få løst deres problemer i situationen.

Sygeplejerskerne i afdelingen angav, at det at skulle scanne armbåndene på de små præmature børn strider mod deres sygeplejefaglige viden. Ved at skulle scanne barnets armbånd er man nødt til at vride og strække i armbåndet, da stregkoden bøjer rundt om de små håndled, og børnene dermed vækkes. Dette er i konflikt med afdelingens holdning om at arbejde med udviklingstilpasset pleje, og derfor har vi besluttet, at alle børn skal have armbånd på, men derudover sætter vi et identisk armbånd på indersiden af kuvøsens bagvæg. Afdelingen har på dette punkt været nødt til at gå lidt på kompromis med patientsikkerheden, men prøver at øge sikkerheden ved at håndhæve, at sygeplejersken i starten af hver vagt skal sikre sig, at armbåndet på kuvøsebagvæggen stemmer overens med barnets identitet. På denne måde kan sygeplejerskerne nemt scanne barnets armbånd uden at vække og forstyrre barnet, og desuden er problematikken omkring pda'ernes hygiejne løst, da de således ikke kommer tæt på de mindste børn.

It-sygeplejevejleder

Udviklingsprojektet udmøntede sig i et stort fokus på pda'erne og i det hele taget EPM i afdelingen. Ledelsen gjorde en aktiv indsats ved at bringe pda-problematikken på banen ved morgen- og sygeplejekonferencer, og et team tog initiativ til at tage pda'erne ned fra hylden og sætte dem ind på patientstuerne. Neonatalklinikken har tillige oprettet en stilling som it-sygeplejevejleder, der bl.a. skal være til rådighed bedside, men også skal være den, der oplærer nyansatte sygeplejersker samt sygeplejersker, der kommer fra orlov, i den korrekte brug af EPM.

Driftsikkerhed en forudsætning

Vurderingen er, at sygeplejerskerne på afdelingen nu i høj grad anvender pda'erne ved medicinadministreringer. En spørgeskemaundersøgelse i december 2005 udarbejdet af EPM-gruppen HS bekræfter dette, idet 84 pct. af sygeplejerskerne på Neonatalklinikken 5023 anvender pda'erne, hvorimod det kun er 36 pct. af sygeplejerskerne på hele Rigshospitalet, der anvender pda'erne (4).

I samme undersøgelse blev sygeplejerskerne spurgt, om de ville anvende pda'erne, hvis hardware og software fungerede godt. Ud fra besvarelserne både på Neonatalklinikken og på hele Rigshospitalet fremgår det tydeligt, at sygeplejerskerne ville anvende pda'erne i højere grad, hvis de var driftsikre.

Afdelingen fortsætter med den aktive indsats og håber, de tekniske problemer med det trådløse netværk forbedres, så pda'erne bliver mere driftsikre, og sygeplejerskerne dermed vil anvende dem oftere.

Vi har i afdelingen gjort os erfaringer med at implementere disse elektroniske arbejdsgange og har nu oprettet et klinisk implementeringsteam (KIT). Dette team skal bl.a. tage ansvar for den daglige brug af it samt planlægge og implementere nye elektroniske arbejdsgange.
 

ARBEJDSGANG MED PDA'EN

Pda er en forkortelse for personal digital assistant. Sygeplejersken logger sig på pda'en ved at scanne stregkoden på sit id-kort og efterfølgende indtaste sin adgangskode. Herefter scanner sygeplejersken barnets armbånd for at sikre sig, at det er det rette barn, og viser medicinen samt ordinationen på pda'en til en anden sygeplejerske, som kontrollerer, at ordination og dispensering stemmer overens. Den anden sygeplejerske signerer herefter på pda'en med brugernavn og adgangskode. Det vil sige, at barnets armbånd er blevet scannet, og to sygeplejersker har kontrolleret medicinen, inden den bliver givet.

Rikke Louise Stenkjær arbejder som it-sygeplejevejleder på Rigshospitalets Neonatalklinik 5023, men har aktuelt orlov.
Susanne Norby Bojsen er konstitueret i funktionen som it-sygeplejevejleder. .


Læs også artiklen "It i eget tempo" i Sygeplejersken nr. 2/2007.

Litteratur

  1. Kristiansen S, Krogstrup HK: Deltagende observation - en introduktion til forskningsmetodik. Hans Reitzels Forlag, 2002.
  2. Launsø L, Rieper O: Forskning om og med mennesker. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 2000.
  3. Grotkjær P: (EPM-projektet IT-afdelingen Rigshospitalet 9532) Spørgeskemaundersøgelse juni, 2005.
  4. Krohn E: (HS Direktionen, Informatikafdelingen) Spørgeskemaundersøgelse december 2005.
ENGLISH ABSTRACT

Stenkjær RL. Implementation of hand-held computers in nursing. Sygeplejersken 2007;(2):38-40.

In 2005 Neonatal Clinic 5023 at the Copenhagen University Hospital, Rigshospitalet, became a pilot department for electronic patient medication (EPM). The department wanted to improve the quality of the medication process so as to minimize the extent of incorrect medication. In connection with their introduction, the personal digital assistants (PDA's) provided were not used as intended. In order to understand this and to benefit fully from the security electronic medication provides, the department implemented a development project the purpose of which was to secure quantifiable data related the use of the PDA's and to implement them in clinical practice.

The project revealed that the PDA's were time-consuming to use and not always reliable, and that the wireless network did not function as well as it should. A dilemma also arose between the "soft" ideals of caring versus "hard" electronic fact and it became evident that staff lacked support and training in the use of the PDA's. New initiatives were drawn up for the department and as a result, the PDA's are now used by 84 per cent of the department's nurses.

Key words: PDA, implementation, development project.