It i eget tempo

Foto: Morten Nilsson

"Er der en, der har en lommeregner?" spørger en sygeplejerske på svensk og får tilbudt tre. Øvet scanner hun medicinflasken med en lille håndscanner og taster resultatet af sin udregning ind på pc'en. Vender sig mod ophældningsbordet, trækker den flydende medicin op i en sprøjte og noterer indholdet på indpakningspapiret. Taster igen, og præparatets navn på skærmen skifter farve fra orange til blå, hvilket markerer, at præparatet er ophældt. Sprøjten placeres i en bakke, hvorefter hun går videre til næste præparat.

Ni sygeplejersker er samlet i medicinrummet på Rigshospitalets Neonatalklinik 5023 (se boks 1) denne morgen. Stille går de frem og tilbage mellem de tre pc'er i ståhøjde midt i det lyse rummelige lokale, hvor ophældningsbordene og hylderne og køleskabet med medicin også er placeret. Bakkerne fyldes hurtigt med sprøjter i forskellige størrelser. Mange af bakkerne bugner, når de bæres ud til afdelingens 36 små patienter.   

Danmarks eneste it-sygeplejevejleder

En af de ni sygeplejersker er Linda Ellegaard Hansen, som har tredje arbejdsdag i afdelingen. Hun skal gennemgå Neonatalklinikkens introduktions- og oplæringsprogram, og it-sygeplejevejleder Rikke Louise Stenkjær står klar til en første oplæring i klinikkens elektroniske medicineringsprogram og andre elektroniske arbejdsgange.

"Neonatalklinikken er en højintensiv afdeling, og medicinhåndtering er en essentiel sygeplejerskeopgave," fortæller Rikke Louise Stenkjær og fortsætter:

"For at højne patientsikkerheden påtog vi os for knap to år siden opgaven som pilotafdeling for den elektroniske patientmedicinering (EPM) på Rigshospitalet. Jeg har været med fra starten. Da man oprettede en stilling som it-vejleder, var jeg ikke i tvivl."

Rikke Louise Stenkjær ser en kæmpe udfordring i at få systemerne til at fungere og kollegaerne til at bruge dem. "Jeg underviser de faste sygeplejersker i vores it-systemer og pda'er (personal digital assistent; en håndholdt computer med indbygget scanner), de sygeplejersker, der kommer tilbage efter orlov, og afsætter altid en til to dage til alle nyansatte. Jeg bruger 90 pct. af min arbejdstid på stuerne sammen med sygeplejerskerne."

Rikke Louise Stenkjær deltager i den direkte patientpleje, samtidig med at hun hjælper med at løse de problemstillinger, der opstår i de elektroniske arbejdsgange:

"Måske er computeren på stuen gået ned, én har glemt sin kode, eller pda'en fungerer ikke. Der er løbende tekniske problemer. Jeg er bindeled mellem ledelsen, gruppen, der beskæftiger sig med den elektroniske patientjournal, it-afdelingen og Neonatalklinikken og kan bringe sygeplejerskernes ønsker til it med her."

Endelig er det Rikke Louise Stenkjærs opgave at lave alle vejledninger til de it-systemer, afdelingen bruger, undervise på modulerne i medicinhåndtering og medicinregning og registrere fejl og utilsigtede hændelser.

Rikke Louise Stenkjær har været fire år i afdelingen, det seneste år i funktionen som it-vejleder for Neonatalklinikkens 120 ansatte. Ud over at være sygeplejerske med erfaring i afdelingens speciale har hun sideløbende med sit arbejde selv finansieret en mastergrad i voksenuddannelse. Hun oplever, at hendes sygeplejerskebaggrund og erfaring inden for specialet er en stor fordel.

"Jeg kender alle rutiner og arbejdsgange i afdelingen og ved, at indførelse af nye redskaber skal indpasses sammen med alle de andre ting. Det, at jeg også er sygeplejerske, gør, at jeg ud over at kunne det tekniske også ser en sammenhæng til plejen og sygeplejerskernes hverdag. Min pædagogiske indfaldsvinkel for at motivere sygeplejerskerne til at bruge bl.a. pda'erne er patientsikkerheden. Vi har f.eks. tvillinge- og trillingebørn, hvor sikkerheden omkring medicinen er utrolig vigtig."

Sygeplejejournalen skrives med blyant

I det store fælleskontor for klinikkens tre team med 12 patienter i hver myldrer det med hvidklædte mennesker. Hvert team har ca. 40 fastansatte, der ud over læger og sygeplejersker også rummer sygepleje- og jordemoderstuderende. Lavmælte samtaler om nattens hændelser, pc'ernes klikken og bippende alarmer fra de mange overvågningsapparater præger morgenstemningen. Lægerne skriver deres journaler i Word og læser dem på skærmen, mens sygeplejerskerne stadig arbejder med papirjournaler.

"Den elektroniske patientjournal har længe været planlagt, men er stærkt forsinket," forklarer Rikke Louise Stenkjær. "Så vi skriver stadig sygeplejejournal i hånden, hvilket er både irriterende og ærgerligt, når vi allerede nu bruger principperne i VIPS-modellen (se boks 2) og på alle måder er klar til den elektroniske patientjournal. Nu venter vi bare."

Linda Ellegaard Hansen er kontaktsygeplejerske for Cecilie, som har været indlagt siden sin fødsel for fire måneder siden. Cecilie er præmatur og født med en sammenvokset næse. Hun afventer operation og har tungeholder og sonde. Tiden er inde til Cecilies morgenmedicin, og Rikke Louise Stenkjær viser Linda Ellegaard Hansen, hvordan hun logger ind på pc'en og medicinprogrammet, der bruges af både læger og sygeplejersker. Dernæst følger en gennemgang af programmets mest basale funktioner, hvor det f.eks. vil blive vist på skærmen, hvis lægen har ordineret medicin, som barnet er overfølsomt over for, eller som interagerer med anden medicin, som barnet har fået ordineret. Lægen skal endvidere bekræfte ordinationerne dagligt, ellers fremkommer et advarselstegn.

Efter en halv times tid er Linda Ellegaard Hansen klar med bakken med Cecilies medicin, og inden medicinen gives i sonden, skal hun scanne Cecilies armbånd ved hjælp af den håndholdte scanner. Her opstår det første problem: Cecilies afføring har dækket stregkoden på armbåndet, der sidder omkring anklen - en oplagt mulighed for at lære Linda Ellegaard Hansen, hvordan hun skriver et nyt armbånd ud. Efter en anden sygeplejerske har tjekket medicinen, ordinationen på pda'ens skærm og Cecilies data på det nye armbånd, kan Cecilie få sin medicin. På skærmen skifter præparaternes navne nu til grønt.

Efter morgenkonferencen får sygeplejerskerne en snak om, hvad overvågningsudstyr og det elektroniske medicinprogram har betydet for børnene og deres forældre. Alle omkring bordet er enige om, at børnene forstyrres langt mindre end tidligere, og mulighederne for patientsikkerhed og god sygepleje er blevet bedre.

"Tidligere måtte vi lægge børnene i frøstilling, med arme og ben spredt ud til siderne, så vi kunne observere dem ordentligt. Nu kan vi putte dem varmt og trygt, som de har brug for," siger en sygeplejerske og peger op på opslagstavlen, hvor der hænger et foto af et indlagt barn i frøstilling i kuvøsen.

"Forældrene fortæller os tit, at de føler sig trygge med medicinen. De ser jo, at vi scanner barnets armbånd," siger en anden.

Men antallet af fejl er faktisk ikke faldet efter indførelsen af systemet, fortæller Rikke Louise Stenkjær:

"Det er det samme som før, og systemet kan ikke garantere 100 procents sikkerhed. Et stort problem er, at ca. 30 pct. af de medicinpræparater, vi bruger, ikke har en stregkode, og så er vi lige vidt. Vi forsøger på forskellig måde at påvirke producenterne til at få stregkoder på alt, men det tager tid. Vi har faktisk haft en fejl i år netop på grund af manglende stregkode, hvor noget mikstur blev givet intravenøst i stedet for i sonden. Systemet ville have stoppet sådan en fejl. Heldigvis skete der ikke noget alvorligt med barnet. Men måske skyldes det samme antal fejl også, at vi er meget mere opmærksomme på fejl end tidligere og også får dem registreret?"

Tålmodighed en dyd

Linda Ellegaard Hansen finder en ledig pc i afdelingen og skal lære at logge sig ind på klinikkens andre it-systemer, der ud over patientadministreringssystemet Det Grønne System omfatter mulighed for at se patienternes blodtype og røntgenbilleder, hospitalets instrukser og vejledninger, nyhedsbreve og referater fra arbejdsgrupper, ligesom hun skal have etableret sin personlige e-mail-adresse.

Rikke Louise Stenkjær viser hende de næste par timer programmerne trin for trin. De afbrydes gentagne gange af tekniske problemer, der må afhjælpes via Helpdesk, hvor Linda Ellegaard Hansen bliver stillet i kø med en ventetid på 10-15 min, ligesom hun fysisk må hente en kode til et bestemt system i den anden ende af hospitalet. Det kræver tålmodighed, hvilket da også er en af de vigtigste egenskaber, man ifølge Rikke Louise Stenkjær skal have både som pilotafdeling og som it-vejleder.

"Tingene tager tid, og sygeplejerskernes forhold til it er meget forskelligt. De unge er vokset op med det og er positive med det samme, mens de gamle sygeplejersker ofte skal have mere tid, inden de begynder at bruge systemerne."

En anden sygeplejerske supplerer: "Det hjælper meget, at Rikke Louise Stenkjær er her og skubber på og tager hånd om alle de tekniske problemer. Ellers var vi aldrig nået så langt, som vi er. Noget af det bedste er, at vi nu kan læse lægernes ordinationer, før var det tit svært at tyde deres kragetæer."

StilletimeBørnene plejes efter principper inden for NIDCAP-metoden (Newborn Individualized Developmental Care and Assessment Program; se boks 3), og som en del af dette holder afdelingen stilletime efter frokost. Pda'erne står til opladning, alle lys dæmpes, og et behageligt, blåligt halvmørke lægger sig over afdelingen. Kun sygeplejerskerne ses tydeligt, foroverbøjede over papirjournalerne i arkitektlampernes afgrænsede lyskegler. Overgangen er som fra Fredericia Banegård i myldretiden til en rolig skumringstime. På de små trange stuer bliver kuvøserne dækket med mønstrede tæpper i varme farver, og da en mor stille kommer listende i sin frokostpause og gerne vil tage sit lille barn på 2.200 gram ud af kuvøsen, er der straks hjælp at hente hos en sygeplejestuderende.

I forældrenes bevidsthed synes den nye scanningsmetode til at sikre den rette medicin at indgå på lige fod med resten af overvågningsudstyret. Den unge mor fortæller: "Jeg føler mig meget tryg ved alle maskinerne og personalet, for så ved jeg, at der bliver passet godt på ham, men jeg bliver altid bange, når de har sat noget nyt på, eller de tager mange prøver. Jeg har da set, at de også scanner hans armbånd, men det har jeg ikke tænkt nærmere over."

Linda Ellegaard Hansens arbejdstid er ved at være slut, og hun ser lidt træt ud.

"Ja," siger hun. "Der er mange nye ting at forholde sig til, men hvor jeg kommer fra, havde vi central undervisning. Dette her, hvor det er lokalt, er meget bedre. Det foregår i mit tempo."

Evy Ravn er fagredaktør på fagbladet Sygeplejersken.

Læs også artiklen "Implementering af håndholdte computere i sygeplejen" i Sygeplejersken nr. 2/2007 .