Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Leika giver bedre lejring

Artiklen henvender sig til sygeplejersker, der arbejder i kardiologisk laboratorium eller lignende steder. Hovedbudskabet er, at patienterne med få midler (armstøtter eller håndtag på lejet) oplever lejringen som mere behagelig. Artiklen er baseret på et kvalitetsudviklingsprojekt om lejring.

Sygeplejersken 2007 nr. 2, s. 33

Af:

Bettina Løjmand Mark, sygeplejerske

SY-2007-02-33aa,jpgEt forsøg viste, at patienter lejret med armstøtter oplevede signifikant færre gener fra deres arme, og at også håndtag hjalp på komforten. Privatfoto

Leika betyder "lejring i kardiologisk laboratorium," og det er samtidig titlen på et kvalitetsudviklingsprojekt udarbejdet efter et træningsforløb i Rigshospitalets hjertecenter.

"De ligger jo ikke ret længe på lejet, og i øvrigt får vi dårligere billeder."

Udsagnet blev ofte hørt i kardiologisk laboratorium og var rationalet for ikke at lejre patienterne med nogen særlig støtte til armene.

"De" er de ca. 4.500 patienter, der hvert år får foretaget en koronararteriografi og/eller en ballonudvidelse på Rigshospitalet.

Men udsagnet er fortid, for det viser sig, at patienterne dels ligger længere tid på lejet, end vi havde forestillet os, dels at man kan lave ganske udmærkede optagelser, selvom der er brugt armstøtter på lejet.

Der gennemføres observationsstudier i hjertecenteret. Hvert år på en tilfældig dag bliver alle patienter interviewet om den oplevede pleje, og resultaterne sammenlignes med sygeplejejournalerne. Det giver mange oplysninger om, hvilke problemer patienterne har, om vi hjælper dem, og om, hvordan vi dokumenterer det.

I 2004 oplevede 22 pct. af patienterne denne dag problemer i kategorien aktivitet/lejring. Vores største gruppe af patienter er netop dem, der bliver henvist til koronararteriografi og eventuel ballonudvidelse. Derfor var det nærliggende at udarbejde et kvalitetsudviklingsprojekt med fokus på denne gruppe.

Der blev udarbejdet et spørgeskema om lejring. På spørgeskemaet er der dels spørgsmål om, hvordan patienterne vurderede madrassens kvalitet, hårdhed, varme og bredde. Dels spørgsmål om, hvorvidt patienterne oplevede problemer fra nakke, ryg, arme hænder, hofter, bagdel, knæ og hæle. Efter hvert spørgsmål blev patienterne bedt om at vurdere graden af vigtighed varierende fra ingen betydning til stor betydning. Eventuelle bemærkninger blev noteret. Til slut blev patienten bedt om at give lejringen point på en skala fra 1-10 og spurgt: Hvad skal der til, for at du kunne give flere point til lejet og lejringen?

Derefter blev der først gennemført interview med 25 patienter, der var lejret på den sædvanlige måde. Interviewene viste, at 13 af patienterne oplevede problemer med lejringen af deres arme, og at lige så mange mente, at lejet var for smalt. Seks patienter oplevede problemer med at have deres hænder på lejet, og fire oplevede problemer fra nakken.

Derefter blev 50 patienter på tilfældig basis lejret enten med armstøtter eller håndtag på lejet, og spørgeskemaundersøgelsen blev gentaget: Den viste, at patienter, der blev lejret med armstøtter, oplevede signifikant færre gener fra deres arme (p = 0,019), men også håndtag hjalp på komforten (p = 0,04). Som en tankevækkende detalje oplevede patienterne lejet bredere, når der blev fokuseret på lejringen, til trods for at lejet var det samme i alle grupperne. Som en konsekvens af undersøgelsen benyttes nu altid armstøtter eller håndtag på lejet.

Bettina Løjmand Mark er ansat på Afsnit 2012, Kardiologisk laboratorium, Rigshospitalet.

Projektet er udarbejdet af forfatteren.
Vejleder: Seniorforsker, ph.d. Preben Ulrich Pedersen.