Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne

Billiardspil er et eksempel på relationsarbejde på Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Foto: Poul Rasmussen

På Psykoterapeutisk Center Stolpegårds femdøgnsafsnit består behandlingen af en kombination af miljøterapi og psykoterapi.

Historisk set har psykoterapien været den primære behandlingsform, miljøterapien har haft karakter af at være underordnet og understøttende til denne. Det var uklart for patienterne, hvad de kunne bruge miljøterapien og miljøterapeuterne til. Det kom til udtryk ved, at patienternes ophold og adfærd i afdelingens sociale hverdag primært var præget af fritidssysler kombineret med en markant efterspørgsel af psykoterapeutiske samtaler med miljøpersonalet. For patienterne var der tidligere ikke nogen tydelig skelnen mellem, hvad der var psykoterapi, og hvad der var miljøterapi (se boks 1). 

For fire år siden fik femdøgnsafsnittet bevilget midler fra Københavns Amts kompetenceudviklingspulje til at gennemføre et undervisnings- og supervisionsforløb i miljøterapi. Hele personalegruppen deltog, og forløbet varede et år.

Gennem forløbet blev vi gradvist mere og mere opmærksomme på, hvilke behandlingspotentialer der er til stede i afdelingens hverdag og dens sociale liv, og vi har herefter haft fokus på, hvordan hverdagens aktiviteter og situationer bevidst kan bruges i den miljøterapeutiske behandling af patienterne (1). Derfor udarbejdede vi vores egen model, dels for at målrette det miljøterapeutiske arbejde, dels for at tydeliggøre forskellen på psykoterapi og miljøterapi, så det blev tydeligere for patienterne, hvilke problemstillinger de skulle arbejde med i hvilket forum og hvordan.

Efter to år er behandlingsmodellen evalueret af patienterne og af personalet.

Resultatet viser en tydeligere adskillelse af de to behandlingsformer samt et øget udbytte af og en større tilfredshed med behandlingen. Desuden er miljøterapeuternes rolle og funktion blevet tydeligere for patienterne (2).

Miljø- og psykoterapi ligestilles

Patientgruppen, der behandles i afsnittet, består af personer med depressioner, angsttilstande, belastnings- og krisereaktioner samt forskellige grader af personlighedsforstyrrelser. Når patienterne indlægges i femdøgnsafsnittet, skyldes det, at deres sociale kompetence i høj grad er læderet, de har været sygemeldt i længere tid, er muligvis røget ud af arbejdsmarkedet, og har derfor behov for en kombination af psykoterapi og miljøterapi.

Patienterne deltager i et 10-ugers behandlingsforløb, hvoraf de sidste 3-4 uger foregår ambulant.

På afsnittet har man gennem flere år arbejdet med individuelle målsætninger i den psykoterapeutiske behandling, hvor patienten i samarbejde med psykoterapeuten opstiller mål for behandlingen, herunder også miljøterapeutiske mål. Som følge af undervisningen og den øgede bevidsthed om miljøterapi og dennes muligheder blev det naturligt, at målsætningen for patientens arbejde i miljøterapien opstilles i samarbejde med miljøterapeuterne og derved adskilles fra psykoterapien.

Målene er formuleret positivt og fremadrettet, og formuleringen giver mulighed for evaluering. Eksempler på miljøterapeutiske mål:

• "Jeg vil lære at løse konflikter på en konstruktiv måde."
• "Jeg vil sige til og fra i overensstemmelse med mine behov og samspillet i situationen."
• "Jeg vil genoptage tidligere fritidsaktiviteter, begyndende i 3. indlæggelsesuge."

De miljøterapeutiske behandlingsmål har samme status som de psykoterapeutiske behandlingsmål. Derfor bliver de miljøterapeutiske behandlingsmål renskrevet på et specielt ark, der både bliver et arbejdsredskab og indgår som et bilag i patientens journal. En stor del af miljøpersonalets arbejde består i at støtte og vejlede patienterne i udarbejdelsen af, arbejdet med og evalueringen af de miljøterapeutiske behandlingsmål (3).

Evaluering af praksis

Vi har prioriteret en evaluering af den miljøterapeutiske behandlingsmodel som et led i kvalitetssikring af behandlingsarbejdet for at undersøge, hvilken betydning den målrettede miljøterapi har for patienternes udbytte af behandlingen.

Formålet med evalueringen er at belyse følgende tre hovedspørgsmål:

1. Angiver vores behandlingstilbud en tydelig forskel på og sammenhæng mellem miljøterapi og psykoterapi?
2. Er vores miljøterapeutiske behandlingsmodel med til at påvirke patienternes udviklingsproces i positiv retning?
3. Er miljøterapeuternes rolle og funktion tydelig for patienterne?

Metode

Hovedspørgsmålene er belyst via en række uddybende spørgsmål.
Da vi ville undersøge betydningen af behandlingsmodellen både for patienterne og for personalet, valgte vi at udføre to sideløbende spørgeskemaundersøgelser. I denne artikel behandles resultaterne af patientundersøgelsen.

Patientspørgeskemaet var udformet med spørgsmål, hvor patienten dels blev bedt om afkrydsning af kategoriserede svarmuligheder, dels blev bedt om en fri, uddybende besvarelse af åbne spørgsmål.

Denne metode er valgt for at kunne opgøre en del af besvarelserne numerisk, men også for at få deltagerne til at svare med egne refleksioner og formuleringer til brug for fremtidig tilpasning og justering af behandlingsmodellen (4,5).

Patientspørgeskemaet blev over en periode på to gange fire måneder udleveret til alle døgnindlagte patienter i deres sidste indlæggelsesuge. Vi udleverede i alt 108 skemaer for at opfylde vores mål på 100 besvarelser.

Vi fik i alt 100 spørgeskemaer retur.

Resultater

Svar på spørgsmål 1: Angiver vores behandlingstilbud en tydelig sammenhæng mellem miljøterapi og psykoterapi?
I forhold til problemstillingen om behandlingsmetodernes indbyrdes forhold og sammenhæng fremgår det af patientbesvarelserne, at 77 ud af 100 patienter oplever, at der er forskel på psykoterapi og miljøterapi, og 82 ud af 100 patienter oplever en sammenhæng mellem de to terapiformer. I besvarelserne lægges generelt vægt på, at miljøterapien er konkret og handlingsorienteret, mens psykoterapien beskrives som et felt, hvor der arbejdes psykologisk og i dybden med problemstillingerne.

Nogle patienter udtrykker forskellen på de to terapiformer sådan:

• "Psykoterapien går i dybden og er med til at ændre ens tankemønstre og virker på en måde forebyggende, hvor miljøterapien griber fat i konkrete, aktuelle problemstillinger."
• "I psykoterapien arbejder man med det, der ligger bag problemet, mens man i miljøterapien arbejder med selve problemet i praksis."
• "Miljøterapi er mere handlingsorienteret og et redskab, der kan bruges øjeblikkeligt, det virker samtidig som et supplement til psykoterapien."

Med hensyn til sammenhæng mellem de to terapiformer er der en tendens til at fokusere på, at de to metoder supplerer hinanden, og at miljøterapien er det konkrete arbejdsfelt for de erkendelser, der gøres i psykoterapien.

Nogle patienter udtrykker sammenhængen mellem de to terapiformer således:

• "Der er en sammenhæng mellem de tanker, man har (psykoterapi), og de handlinger, man udfører (miljø)."
• "De [to terapiformer] behandler ofte to forskellige aspekter af de samme problemer. De påvirker hinanden."
• "I mit tilfælde har jeg brugt terapien til at skabe kontakt til følelserne og miljøterapien til, hvordan man viser dem udadtil."

Enkelte patienter udtrykker oplevelse af sammenhæng med afsæt i miljøterapien:
- "Man kan øve sig i forskellige situationer, herefter kan man tage fat på den følelsesmæssige reaktion i psykoterapien."

Svar på spørgsmål 2: Er vores miljøterapeutiske behandlingsmodel med til at påvirke patienternes udviklingsproces i positiv retning?
Patienternes besvarelser om behandlingsmodellens betydning for udviklingsprocessen viser, at det har haft væsentlig betydning for behandlingsudbyttet, at patienterne har udarbejdet miljøterapeutiske mål. Således svarer 61 af de 100 adspurgte, at det har haft stor eller meget stor betydning, 31 af de adspurgte svarer, at det har haft nogen betydning, mens otte svarer, at det har haft lille betydning.

73 af de 100 adspurgte giver udtryk for, at det har påvirket deres måde at være sammen med medpatienter på. Patienterne tilkendegiver, at deres reaktionsmønstre har ændret sig som følge af arbejdet med de miljøterapeutiske mål. 49 svarer, at dette er sket i nogen grad, 27 i høj grad og 6 i meget høj grad.

Patienterne har i deres besvarelser beskrevet en række sociale kompetencer, som de har haft et fokus på i deres miljøterapeutiske arbejde. 81 patienter giver udtryk for, at arbejdet med de miljøterapeutiske mål har påvirket deres sociale adfærd i positiv retning. Flere patienter giver udtryk for at have mere opmærksomhed på egne og andres grænser. Det medfører, at flere bliver nysgerrige på at undersøge, hvad der sker med dem selv, når de er i kontakt med andre, og en lyst til at blive i kontakten, selv om det kan være svært. Nogle giver udtryk for mere ro og øget selvrespekt som følge af, at de har fundet nye måder at være på i samværet med andre. Andre giver udtryk for øget bevidsthed om deres optræden i sociale sammenhænge, øget åbenhed og spontanitet samt generelt øget socialt og fysisk aktivitetsniveau. Enkelte giver udtryk for, at de for første gang i lang tid nærer tillid til andre. Disse aspekter gælder både i afdelingen og i deres daglige, sociale netværk.

Patienterne fortæller:

• "Jeg har prioriteret socialt samvær højere, end jeg normalt ville have gjort."
• "Jeg er ved at lære at bede om hjælp."
• "Jeg er blevet bedre til at udtrykke følelser, føre en samtale og sige min mening."
• "Jeg er blevet mere åben, mere imødekommende og mindre fordomsfuld."

Svar på spørgsmål 3: Er miljøterapeuternes rolle og funktion tydelig for patienterne?
Patienterne har forskelligartede oplevelser af miljøpersonalets funktioner. Hyppigst nævnes:

• Respons og perspektivering i forhold til målene
• Løsning af relationelle og kommunikative problemstillinger i patientgruppen
• Hjælp med at sætte ord på følelser i konkrete, sociale situationer
• Skabe og fastholde rammer, ro og tryghed
• Støtte og omsorg til patienterne.

Diskussion og konklusion

Bevidste om forskelle og ligheder
Ud fra spørgsmål 1: Angiver vores behandlingstilbud en tydelig forskel på og sammenhæng mellem miljøterapi og psykoterapi?

Patienterne er bevidste om både forskelle og ligheder samt om, hvordan de kan bruge psykoterapien og miljøterapien.

Det bliver tydeligt, at de to terapiformer supplerer hinanden, og patienterne bringer materiale med fra det ene sted til det andet og omvendt. Patienterne giver udtryk for, at der er sammenhæng mellem de to terapiformer, og de har stor glæde af at arbejde med samme problemstilling i forskellige terapeutiske rum og på forskellige niveauer. Det følelsesmæssige aspekt i psykoterapien og det konkrete, træningsmæssige i miljøterapien.

Vi har opnået vores mål, nemlig tydelighed i forhold til, hvordan patienterne kan bruge den ene henholdsvis den anden behandlingsform, hvilke problemstillinger der kan arbejdes med i hvilket forum, samt på hvilken måde de to behandlingsmetoder supplerer hinanden.

Påvirker i positiv retning

Ud fra spørgsmål 2: Er vores miljøterapeutiske behandlingsmodel med til at påvirke patienternes udviklingsproces i positiv retning?

Patienterne giver udtryk for, at den miljøterapeutiske behandlingsmodel har påvirket deres udviklingsproces i positiv retning. Det har ændret reaktionsmønstre i form af større imødekommenhed og åbenhed, de er blevet bedre til at tage kontakt og prioritere det sociale samvær, og de oplever at have færre fordomme.

En del af det øgede udbytte handler om bedret social kompetence, hvilket ofte er et specielt læderet område hos vores målgruppe. Når der fokuseres bevidst på miljøterapien, øges opmærksomheden på de sociale kompetencer. Patienterne arbejder i det sociale, interpersonelle felt, ikke kun i afdelingen, men også i weekenderne, hvor de inddrager deres daglige netværk i form af familie og venner.

Vi kan konkludere, at det øgede fokus på den miljøterapeutiske behandling medfører, at det samlede behandlingsudbytte bliver større.

Tydeligt for patienterne?

Ud fra spørgsmål 3: Er miljøterapeuternes rolle og funktion tydelig for patienterne?

Ved at personalet er blevet mere bevidst om egne roller og arbejdsfunktioner, er disse blevet tydeligere for patienterne. Patienterne giver i besvarelserne et billede af miljøpersonalets arbejdsfunktion, som er sammenfaldende med miljøterapiens kompetenceområde.

Ingen af patienterne giver, i modsætning til tidligere, udtryk for at forvente psykoterapeutiske samtaler hos miljøterapeuterne. Det er derimod blevet klart for patienterne, hvad de kan bruge miljøpersonalet til. Resultaterne bekræfter med andre ord de tre hovedspørgsmål.

Undersøgelsen tyder på, at den miljøterapeutiske behandlingsmodel fungerer godt, og at patienterne får et øget udbytte af behandlingen. Det er dog vigtigt at betragte modellen som en dynamisk størrelse, der til stadighed kan justeres i forhold til patienternes behov og afdelingens overordnede behandlingsstrategier (6).

Konsekvenser for praksis

Hvis man gør sig tanker om, hvordan vi bedst tjener udviklingen af både psykoterapien og miljøterapien, kan man forestille sig, at man arbejder med at afgrænse psykoterapien og udvikle miljøterapien yderligere.

Det kunne indebære, at psykoterapeuterne udelukkende varetog den psykoterapeutiske behandling, og at man havde miljøterapeuter til at tage sig af behandlingen i de øvrige grupper. Dette ville dog kræve ansættelse af flere miljøterapeuter i dagtimerne, men kunne også frigøre psykoterapeutressourcer til andre terapiopgaver. Det kunne give mulighed for at etablere en form for kontaktpersonfunktion - en slags casemanager - for den enkelte patient.

Det kunne imødekomme patienternes ønske om øget kontinuitet i de miljøterapeutiske grupper.

Linda Kronsted er ledende ergoterapeut på P.C. Stolpegård
Christian Petersen-Bønding er sygeplejerske på P.C. Stolpegård

Forfatternes anmærkning: Validiteten af undersøgelsen kan anfægtes, idet vi selv gennemfører en undersøgelse af en behandlingsmodel, som vi har udviklet og implementeret. Det styrker undersøgelsesresultatet, at data er indsamlet gennem to delundersøgelser med et halvt års mellemrum. Praksis er i perioden uændret, der er anvendt det samme spørgeskema, og resultaterne af de to delundersøgelser er sammenfaldende.

Litteratur

1. Jørgensen MG. At tage hverdagen alvorligt. Matrix; 1996;3:190-295.
2. Bechgaard B, Rafaelsen, L, Jørgensen MG et al. Miljøterapi. København: Hans Reitzels Forlag; 1997. 
3. Brathetland O, Dahle AS et al. Miljøterapi. Stavanger: Stiftelsen Psykiatrisk Opplysning; 2001.
4. Kvale S. Interview. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. København: Hans Reitzels Forlag A/S; 1997.
5. Launsø L, Rieper O. Forskning om og med mennesker. Forskningstyper og forskningsmetoder i samfundsforskningen. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busk A/S; 1993.
6. Oestrich I, Holm L et al. Kognitiv miljøterapi. København: Psykologisk Forlag A/S; 2001.