Ryd op i lederrollen

At være afdelingssygeplejerske i 2007 er ikke det samme job som i 1997. Det kan garvede afdelingssygeplejersker hurtigt blive enige om:

Dengang var det en selvfølge, at afdelingssygeplejersken var blandt de dygtigste i afdelingen, havde overblik over patienterne og til hver en tid kunne gå med i plejen og være faglig rollemodel.

Men i dag ligger frustrationerne på lur efter den afdelingssygeplejerske, der først og fremmest søgte jobbet for at få indflydelse på sygeplejen. Som Heidi Stuhaug, der forlod sit sidste job som afdelingssygeplejerske i 2006: "Fra at være leder af et fag havde jeg efterhånden fået ledelse som fag. Næsten alle de afdelingssygeplejersker, jeg kender, er blevet 100 pct. administrative ledere," siger Heidi Stuhaug, der i dag er sygeplejefaglig leder på et privathospital.

Hun har været afdelingssygeplejerske på tre forskellige sygehuse siden 1995, senest i ortopædkirurgien på Hvidovre Hospital. I den periode har afdelingssygeplejerskens arbejde ændret sig markant, konstaterer hun:

"Mange opgaver, som oversygeplejerskerne tidligere tog sig af, er havnet hos afdelingssygeplejerskerne. Økonomi, visitering, udarbejdelse af årsrapporter for afsnittet, rekruttering og fastholdelse.

Mange krav

I de seneste år er der også kommet en lang række skal-opgaver oppefra, akkreditering, patientsikkerhed, osv. Alle sammen med en høj prioritet og en meget kort deadline. Handlefriheden er erstattet af en meget målrettet strategi, styret fra direktion, funktionsbærende udvalg m.m."

Heidi Stuhaug kan sagtens se fornuft og nødvendighed i akkreditering, registrering af kvalitet, patientsikkerhed osv. "Men hvis skal-opgaverne tager over 37 timer om ugen, så når man aldrig til de mere menneskelige og bløde behov, som også er i en afdeling. Selv om det er afgørende for, at man kan fastholde personalet."

Som afdelingssygeplejerske måtte Heidi Stuhaug tit lægge de mere alvorlige samtaler med medarbejderne om aftenen. Enten i sygeplejerskens aftenvagt eller pr. telefon.

"Og så er sygeplejerskemangelen jo også slået så meget igennem, at afdelingssygeplejersken bruger flere timer hver dag på vagtplanen. Bare for at få dækket næste døgns vagter. Det klarer man så hjemme om aftenen. Men skal det være afdelingssygeplejersken, der sidder med det? Det kunne man måske ansætte en sekretær til."

Brug for prioritering

Akkrediteringen har trukket tænder ud i HS. Men noget tilsvarende kommer til alle sygehuse, når den danske kvalitetsmodel skal gennemføres. Og Lis Nøddeskou, formand for Fagligt selskab for ledende sygeplejersker, er enig i, at afdelingssygeplejerskens rolle er en anden i dag end for 10 år siden: "Fra at være meget hands-on, bliver der flere administrative opgaver. Men mange af disse ting kan man også udnytte i sin personaleledelse. Hvis man f.eks. skal dokumentere personalets kompetencer, får man jo samtidig et billede af, hvad det er, afdelingen mangler.

Vi kommer ikke tilbage til de gode gamle dage, hvor afdelingssygeplejersken kunne gå med i plejen. Men at man ikke har hænderne så meget i bolledejen, gør måske netop, at man kan løfte sig over hverdagen og se mulighederne."

På Hvidovre Hospital indledte sygeplejedirektør Henriette Gedde i efteråret en række dialogmøder med hele gruppen af afdelingssygeplejersker. Baggrunden er netop den udvikling, der er sket i afdelingssygeplejerskernes dagligdag

"Vi bliver nødt til at finde ud af, hvad afdelingssygeplejerskens væsentligste opgave er," siger Henriette Gedde. "For det er en af de vigtigste lederroller, vi har. Afdelingssygeplejersken er helt centralt placeret i det daglige arbejde med patienterne, og hun er afgørende for, om vi kan tiltrække personale og få dem til at blive.

Men det er en rolle under forandring. Umiddelbart er mit bud, at hun skal sikre fagligheden, være coach og vejleder og tage hånd om personalemæssige problemer."

Tidsslugere

Dialogmøderne på Hvidovre har vist, at der er store forskelle på afdelingssygeplejerskernes daglige opgaver. Også, at der er opgaver, der måske ikke behøvede ligge hos afdelingssygeplejersken. Det er især, hvad man kunne kalde de lavpraktiske opgaver:

"Varebestilling, at holde huset i orden, sikre, at der bliver gjort rent, og at pæren bliver skiftet på badeværelset. Alt det, der bliver lagt sedler om på afdelingssygeplejerskens bord," eksemplificerer Henriette Gedde.

En anden opgave, som også trænger til en kritisk vurdering, er vagtplanlægningen. "Den bør tænkes helt om, så den ikke sluger afdelingssygeplejerskens tid," siger Henriette Gedde.

"Og i det hele taget må vi se på, om vi har brug for flere støttefunktioner, men først og fremmest må vi se på, om vi er organiseret på den rigtige måde. Vi har en flad struktur, hvor der stort set ikke er assisterende afdelingssygeplejersker. I stedet for en enkelt person har vi lagt flere ansvarsområder ud til forskellige sygeplejersker i afdelingen. Kliniske vejledere tager sig af uddannelse, andre tager sig af patientsikkerhed osv. For ansvarsområder er jo også et krav fra moderne mennesker. Det skal være interessant at gå på arbejde."