Anvendelse af kunst i sygeplejerskeuddannelsen

Arkivfoto: iStock

"Ester havde svært ved at indse, at det, hun fortalte, ikke var tilstrækkelig interessant. For hende var det interessant, rasende interessant. Hun havde oplevet meget, det var der ikke mange mennesker, der havde. Så man rigtigt efter, var hun stadig køn. Eller i det mindste kunne man se, at hun havde været det. Hun kunne se det. Men hun var ikke så dum, at hun ligefrem sagde det. Hun fortalte blot om alt det, der havde været, alt det hun havde oplevet, alle de mænd hun havde kendt, også berømte. Hun ville så gerne have, der skulle være en mening med det hele. Derfor holdt hun fast, og derfor vågnede hun hver morgen ved lyden af duerne og måtte koncentrere sig et stykke tid for at finde ud af, hvor hun var, hvad hun hed, og hvorfor fanden der ikke lå en mand ved siden af hende i sengen ..." (1).

Beskrivelsen af Esters oplevelse af at være blevet gammel rammer én som læser. Man lever sig ind i hendes situation, bliver nærværende og engageret. Føler med hende og forstår pludselig vigtigheden af at lytte og forstå.

Det er den type situationer, sygeplejersker står i hver dag. Andre menneskers historier. Andre menneskers liv. Det, der er interessant for dem. Det, der giver mening for dem, og det, der fylder i deres hverdag. En vigtig del af sygeplejen tager udgangspunkt i patientens personlige rum, hvor et menneskes unikke oplevelser, tanker og forståelse af en situation kommer til udtryk og får betydning for sygeplejerskens valg af handlinger.
 

Mødet med Ester udvikler forståelse

I et kandidatspeciale (2) blev det undersøgt, om mødet med kunstneriske udtryk i sygeplejerskeuddannelsen kunne bidrage til personlig udvikling og dannelse, så de studerendes kompetencer i forhold til de mellemmenneskelige aspekter i sygeplejen kunne udvikles og styrkes.

Med andre ord: Kan mødet med fortællingen om Ester være med til at udvikle de studerendes evne til nærvær, indlevelse og forståelse i sygeplejen"

I specialet blev kunstarterne billedkunst, litteratur og digte udvalgt. Undersøgelsen handlede om, hvordan disse kunstarter kunne anvendes i den teoretiske del af undervisningen på sygeplejestudiet. Brugen af kunst var i denne sammenhæng tænkt som en metode og et supplement til mere almindelige læringsformer, hvor teorier og forskningsresultater danner udgangspunktet.

Interessen for, hvad brugen af kunst i sygeplejerskeuddannelsen kunne bidrage med i forhold til udvikling af den studerendes mellemmenneskelige kompetencer, udsprang af overvejelser om, hvordan de studerendes evne til nærvær, indlevelse og forståelse for patientens værdier, opfattelser og oplevelser kunne udvikles og stimuleres gennem studiet.

Interessen for emnet blev skærpet af undervisningsministeriets "Anbefalinger til revision af sygeplejerskeuddannelsen" (3). Her blev der fremlagt overvejelser om opprioritering af naturvidenskabelige fag og nedprioritering af de humanistiske fag. Det satte nogle tanker i gang, idet man i sygeplejerskeuddannelsen, gennem valg af metoder og prioriteringer, bliver ansvarlig for, at der uddannes sygeplejersker i Danmark, som har stærke faglige kompetencer indenfor den mellemmenneskelige dimension. Hvis det danske sundhedsvæsen skal leve op til borgernes forventninger om at blive mødt af nærværende sygeplejersker, der evner indlevelse og forståelse for patienten og dennes samlede situation, er det nødvendigt, at de sygeplejestuderende gennem læreprocesser og metoder i undervisningen udvikles og dannes personligt.

I det følgende vil vi kort beskrive, hvordan kunst og æstetik var tænkt ind i forberedelsen til sygeplejestudiet i de såkaldte forskoleuddannelser, og hvordan kunst og æstetik i stigende grad er kommet i fokus i uddannelsen af sygeplejersker internationalt.
 

At uddanne og til medmenneskelighed

Testrup Højskole (1927-1975) blev som den første højskole opkøbt af Dansk Sygeplejeråd med det formål at drive forskoleundervisning for vordende sygeplejersker. Regner Birkelund har undersøgt det-te pædagogiske eksperiment i sin afhandling med særligt fokus på, hvordan uddannelse og menneskelig dannelse kan kombineres (4).

En grundtanke i de nu afskaffede forskoleuddannelser var betydningen af mødet med æstetik for menneskelig dannelse og uddannelse f.eks. i form af mødet med litteratur og poesi. Ifølge Birkelund (3). var hensigten med forskoleuddannelsen på Testrup Højskole at forene faglig uddannelse med Grundtvigs tanker om folkelig livsoplysning. Æstetikken, specielt med fokus på den klassiske litteratur, naturen, poesien og historien, mentes at forplante sig i mennesket og skabe forudsætning for medmenneskelighed. At kunne fungere med hele sin personlighed var det, man forsøgte at uddanne og danne til på forskoleuddannelsen for sygeplejersker. Det mentes at implicere og integrere hånden, hjernen og hjertet som en sammenhængende helhed. Med afsæt i Grundtvigs tanker om "skolen for livet" og livsoplysning var det inddragelse af det æstetiske i undervisningen, der skulle danne udgangspunkt for denne helhed af medmenneskelighed og faglig viden (4).

Efter nedlæggelse af forskolerne har der været mindre fokus på den æstetiske dimension i sygeplejerskeuddannelsen, måske på grund af det nødvendige faglige stof der skal have plads i skemaet.

Internationalt har der gennem flere årtier været øget fokus på betydningen af brugen af kunst og æstetik i uddannelsen af sygeplejersker. Det er kunstarter som billedkunst, litteratur, lyrik, musiske værker eller film, der inddrages i undervisningen som kilde og metode til personlig og faglig udvikling. At stimulere de studerendes evne til indlevelse, forståelse og respekt for mangeartede værdier og livsanskuelser er et vigtigt sigte med brugen af forskellige former for kunst i undervisningen (5,6).
 

Litteratur giver erfaring

I relation til den mellemmenneskelige dimension bliver erfaring og fortolkning betydningsfulde a-spekter i sygeplejen. Sygeplejefaglige situationer, mennesker og deres reaktioner fortolkes ud fra den erfaring, den enkelte sygeplejerske er i besiddelse af (7). Derfor må de sygeplejestuderende gennem studiet opnå erfaring i at møde og fortolke mangfoldighed og kompleksitet.

Når litteratur skal give mening for læseren, tolkes der ikke kun på det, der skrives direkte. Ofte er der noget usagt og underforstået, som også må fortolkes, for at teksten kan forstås. Denne fortolkning- er afhængig af den viden og erfaring, som det menneske, der læser en given tekst, er i besiddelse af. Det samme gør sig gældende i mødet med et andet menneske. Sygeplejersken må afkode og fortolke patientens sproglige udtryk og kropssprog. Selv små signaler må opfanges. Sagte som usagte. Sanser og følelser må bruges i samspil med den rationelle erkendelse og refleksionsevne for at nå frem til en forståelse af, hvad det er for et menneske, vi står overfor. Netop den samlede forståelse for og fortolkning af det enkelte menneske og dennes situation er det, der skal danne udgangspunkt for tilrettelæggelse af den bedst mulige sygepleje.

Mødet med litteratur beskrives i denne sammenhæng som en vigtig kilde til at berige læseren med erfaring om sygeplejefaglige fænomener og situationer (7,8).

Mødet med Ester kan f.eks. give de studerende indsigt i en personlig oplevelse af at være gammel. I øjeblikket ikke at kunne huske hvor man er, og hvem man er. Følelsen af at ens liv ikke giver mening, hvis det ikke fortælles. Fortællingen om Ester berører læseren og kan bidrage med en indsigt og forståelse, der kan blive en vigtig erfaring, som den studerende kan tage med i mødet med patienten.

Mødet kræver indlevelse og forståelse for patientens personlige oplevelser og livsforståelse for at kunne forestille sig et andet menneskes virkelighed. En virkelighed der ikke nødvendigvis er genkendelig for sygeplejersken. Men netop det at kunne imødekomme forskellige personlige opfattelser og livsforståelser er nødvendigt i sygeplejen.

For at sygeplejersken kan møde et andet menneske i det liv og med den historie, der er deres, kræves en vilje og en evne til at sætte sig ind i den andens verden. Der kræves en åbenhed og et nærvær, som gør sygeplejersken i stand til at se og fornemme præcis, hvad der behøves i en given situation. Hvad vil være det rigtige at gøre? Hvad vil være det rigtige at sige? Og hvornår er det stilhed, der er brug for?

Forståelsen af kunst tager udgangspunkt i, at et kunstværk er et følelsesudtryk, som vi forstår ved at være åbne og modtagende for det, der udtrykkes. Gennem nærvær og sansning bliver det muligt at nå til en forståelse af kunstværket (9).

På samme måde kræves nærvær og brug af sanser, når sygeplejersken skal finde frem til det, der vil være det rigtige at sige og gøre i en faglig situation. Mødet med billedkunst, litteratur eller poesi kræver læsers eller iagttagers vilje til at ville forstå og sætte sig ind i det, der udtrykkes. Viljen og engagementet til at være nærværende og åben er afgørende i mødet med såvel kunst som et andet menneske, hvis målet er at nå til en forståelse af det, vi står overfor.

At en sådan forståelse af andre mennesker eller kunst ikke er forudsætningsløs, men kræver erfaring, er en vigtig pædagogisk pointe. Det betyder, at arbejdet med forskellige former for kunst i sygeplejerskeuddannelsen kan være med til at give de studerende erfaring i at være åbne og bruge deres sanser i mødet med patienten.

Sensitivitet er en forudsætning

At sætte egne følelser i spil, åbne op og mærke det menneske, hvis liv og virkelighed man er i berøring med, er centralt i mødet mellem sygeplejerske og patient. Denne sensitivitet og bevidsthed om egne følelser er en vigtig forudsætning for at kunne være sensitiv og åben for andre menneskers følelser (7,8). Opmærksomhed på og brugen af følelser er dermed en væsentlig forudsætning for at udøve pleje og omsorg til et andet menneske.

En af flere vigtige forudsætninger for en omsorgsrelation er, at sygeplejersken får mulighed for at gennemleve og opleve egne følelser under forskellige menneskelige betingelser. Kunst beskrives som "å-la-seg-selv-komme-til-seg-selv" (10). Når man læser digtet om døden (se boks 1), vækkes følelser og tidligere oplevelser.  

Digtet rører os og giver os mulighed for at gå på opdagelse i egen livsforståelse og eksistentielle tanker. Hvad er mit eget forhold til døden" Hvordan mon det føles at skulle sige farvel og være tæt på at skulle væk herfra" Hvilke tanker og følelser gør de pårørende sig" Når sygeplejersken kommer nærmere sig selv, f.eks. gennem et digt, åbnes mulighed for, at hun bliver i stand til at nærme sig et andet menneskes tanker og følelser. Et pædagogisk sigte med brugen af kunst som udgangspunkt for læring er dermed, at de studerende lærer sig selv bedre at kende.

Et er, at de sygeplejestuderende igennem kunstoplevelser får indsigt i egne følelser og tanker. Noget andet er, at disse følelser kommer i spil med de tanker, de andre studerende gør sig i mødet med f.eks. et digt. Forskellige opfattelser af betydning i kunsten sættes derved i spil i en gensidig refleksion. Denne påvirkning af kunsten kan bringe mange personlige refleksioner ud i det fælles rum til gensidig læring.
 

Diskussioner skaber erkendelse

Gennem kunst stilles en rig og varieret mangfoldighed af mening og opfattelse til rådighed for de sygeplejestuderende. Maleriet kan udtrykke magtesløshed, håb eller angst. Digtet kan udtrykke store følelser og vække eksistentielle tanker. Litteratur kan få os til at leve os ind i og forstå. Gennem kunst vækkes følelser, genkendelse og undren og ikke mindst erkendelse, når vi konfronteres med en anden forståelse og oplevelse end vores egen.

Brugen af kunst i undervisningen tager udgangspunkt i de studerendes egne erfaringer. Det er personlige tanker og følelser, der sættes i spil. Det refleksive element er bærende i forhold til tekstens temaer. Gennem fælles diskussioner og betragtninger kan relevante kunstoplevelser sættes i relation til sygeplejefaglige temaer i undervisningen for på den måde være med til at udvikle de studerendes evne til refleksion (7). Det kan være overvejelser om etiske problemstillinger, eksistentielle fænomener eller andre temaer knyttet til det levede liv. På den måde skabes en viden, som får betydning for den mellemmenneskelige dimension og dermed omsorgen for patienten.
 

Observation og det skærpede blik

Sygeplejerskens observations- og kommunikationsevner er en absolut grundsten i sygeplejen. Det er gennem observation og det kommunikative møde, sygeplejersken når frem til en forståelse af den enkelte patient og dennes situation.

Billedkunst kan gennem præsentation af en visuel oplevelse udvikle de studerendes evner til blandt andet observation og kommunikation, idet der mellem iagttager af et billede og selve billedet udspiller sig et kommunikativt møde (6,7).

Sygeplejersken må have et åbnet sind og engagere sig ved såvel det menneskelige møde i sygeplejen som i mødet med billedkunst. Øjet må trænes i at observere og sanse, hvad der er på spil. Det samme gør sig gældende i mødet med billedkunst. Observationsevne, opmærksomhed og det skærpede blik, som fanger stemninger, detaljer og tegn på, hvad der er på spil i en given sygeplejefaglig situation, kan således opøves i mødet med billedkunst.
 

Integration af hånd, hjerne og hjerte

Tanken om, at faglig uddannelse med fordel kan forenes med indsigt i kunstneriske og æstetiske udtryk, er ikke ny. Det er tanken om, at den medmenneskelige personlighed nødvendigvis må knyttes til faglig viden, heller ikke. Derfor må sygeplejerskeuddannelsen stile målrettet efter at uddanne og danne, så hånden, hjernen og hjertet integreres hos de sygeplejestuderende.

Konklusionen på specialet er, at litteratur, billedkunst og digte anvendt som supplerende metode i undervisningen er et godt bud på, hvordan sygeplejestuderende kan udvikle erfaring og faglig kompetence til at møde Ester og hendes fortælling med nærvær, indlevelse og forståelse. 

Connie Timmermann er ansat som specialeansvarlig med fokus på projektimplementering og udvikling på Regionshospitalet Horsens, medicinske sengeafsnit P7 pr. 1. juni 2009. Birthe D. Pedersen er ansat som lektor på Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet ogEnheden for Sygeplejeforskning, Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet. 

Litteratur

1. Rifbjerg K. Kort sagt. København: Gyldendal; 1999.
2. Timmermann, C. Mødet med kunst i sygeplejerskeuddannelsen - En diskussion af hvorledes mødet med kunst i sygeplejerskeuddannelsen kan få betydning for den mellemmenneskelige dimension i sygeplejepraksis. Kandidatspeciale. Århus Universitet, Afdeling for Syge-plejevidenskab; 2007.
3. Anbefalinger til en revision af sygeplejerskeuddannelsen (2006). Undervisningsministeriet, sygeplejerskeuddannelsen.dk. Besøgt primo 2006
4. Birkelund R. Livsoplysning. København: Gyldendal; 1999.
5. Darbyshire P. Understanding caring through art and humanities: a medical/nursing humanities approach to promoting alternative experiences of thinking and learning. JAN (1994); 19:856-63.
6. Wikstrøm B-M. The development of observational competence through identification of nursing care patterns in "the Sickbed", a work of art by Lena Cronqvist. J Interprof Care. (2000)Vol. 14, No.2, 181-88.
7. Landmark GN. ?et skjerpet blikk" - observationens kunst. I: En albatross i stuen - kunst i helse- og sosial-fagutdanningene. Oslo: Tana Aschehoug; 1997.
8. Frich Jan C. Bruk av skjønnlitteratur i utdanninger innen helse- og sosialfag. I: En albatross i stuen - kunst i helse- og sosialfagutdanningene. Oslo: Tana Aschehoug; 1997.
9. Dale EL Kunnskapens tre og kunstens skønnhet - om den estetiske oppdragelse i det moderne samfunn. Oslo: Gyldendal Norsk forlag A/S; 1990.
10. Nilson B. Den estetiske bevissthets betydning i utvikling av ekte omsorg. I: En albatross i stuen - kunst i helse- og sosialfagutdanningene. Oslo: Tana Aschehoug; 1997.