Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Boganmeldelser

Sygeplejersken 2009 nr. 14, s. 62-63

Patienten optræder sporadisk som menneske

Larsson A, Rubertsson S.

Intensiv medicin

Fadl's Forlag 2008
730 sider - kr. 850,-

SY-2009-14På forsiden af bogen "Intensiv medicin" står: "Den første intensivlærebog på dansk - dækker bredt fra klinik og etik til molekylær biologi." Det er måske rigtigt, at det er den første dansksprogede lærebog om intensiv medicin for læger, men der findes allerede flere bøger om intensiv terapi for sygeplejersker. Denne bog er oprindeligt på svensk (2005), men er oversat til dansk og bearbejdet til danske forhold af Anders Perner. Bogen er en antologi skrevet af eksperter inden for forskellige subspecialer i bogens 57 kapitler. Den henvender sig til intensivlæger og -sygeplejersker og anbefales til opslag og fordybning.

Intensiv terapi er et af de mest omfattende og udfordrende hospitalsspecialer, fordi det rummer de øvrige specialer og tilgrænsende fagområder, som økonomi, etik og jura. Her tænkes specielt på organdonation, dyre transplantationer og afslutning af udsigtsløs behandling. Specialet er interdisciplinært og fordrer helhedstænkning; man ser ikke isoleret på et enkelt organ, men på samspillet og på det hele menneske. Derfor er så mange subspecialer repræsenteret i bogen.

De forskellige emner er behandlet individuelt af de mange forfattere. Kapitlet om akut nyresvigt minder i illustrationerne om materiale til en gas- og vandmester, mens det følgende kapitel om diabetes mellitus indledes mere fortællende med en case om en fritidsfisker fra de svenske skove: "Det er ikke kun bølgerne, der klukker, men også bagagen, og fiskeriet indledes søndag aften med en reel startfest."

Nu er jeg ikke lige velbevandret inden for alle områder af det intensive speciale, så jeg har hæftet mig ved nogle af de kapitler, jeg har størst forudsætning for at udtale mig om, f.eks.: "Analgesi og sedation". Mange relevante problemstillinger skitseres kort, men uden uddybning og uden litteraturhenvisninger. Bagest i bogen er der syv referencer til kapitlet, men de er langtfra dækkende for området. Flere videnskabelige studier omtales i teksten, men uden direkte referencer virker de nærmest forstyrrende. Læseren har ingen mulighed for at bedømme konteksten eller kvaliteten af de omtalte undersøgelser.

Bogen er ellers flot sat op med tykt papir, moderne layout, faktabokse og pædagogiske illustrationer. Men det, der adskiller bogen fra evidensbaseret litteratur i øvrigt, er fraværet af direkte referencer. Da litteraturen er henvist til et register bagest i bogen, besvarer værket således mere baggrundsspørgsmål (basisviden) end forgrundsspørgsmål (opdateret viden). Og sådan er det jo med tekstbøger.

I en moderne bog om intensiv terapi ville det være relevant at bringe noget mere om patient- og pårørendeperspektivet. Især fordi det i introduktionen siges, at bogen henvender sig til dem, der er under uddannelse til intensivsygeplejerske eller intensivlæge. Patienten optræder sporadisk som menneske i kapitlet om etik, hvor især udsigtsløs behandling beskrives, eller i kapitlet om registrering og opfølgning af intensivbehandling og -pleje. Selv om bogen rummer temaer fra etik til molekylær biologi, træder mennesket med diagnosen endnu ikke tydeligt frem, og nyere forskning om betydningen af pårørende, ændrede fysiske rammer, komfort, kommunikation, mareridt, delir, stress, samarbejde og tværfaglige beslutninger er stadig underbetonede emner.

Der overlever flere intensivpatienter i dag end tidligere. Alligevel er systematisk opfølgning og intensiv rehabilitering ikke medtaget i denne bog om intensiv medicin. Det siges, at de fleste almindelige patienter vil kunne behandles uden for hospitalet i fremtiden, og at kun kritisk syge vil forblive på hospitalet. Set i dette lys, er intensiv terapi et centralt område at fokusere på. Jeg synes, bogen indeholder mange gode oplysninger, og at den giver et rigtig godt overblik og indblik i mange facetter af intensivspecialet. Jeg tror, at bogen giver en god basis, men det forstyrrer mig, at der ikke er direkte referencer i teksten.

Af Ingrid Egerod, seniorforsker, sygeplejerske, ph.d., Universitetshospitalernes Center for Sygepleje- og omsorgsforskning.

Folkesundhed er ikke et entydigt begreb

Stinne Glasdam (red.)

Folkesundhed i et kritisk perspektiv

Nyt Nordisk Forlag
Arnold Busck 2009
421 sider - 349 kr.

SY-2009-140002Sundhed som et åbent og foranderligt begreb er udgangspunkt i bogen. Forfatterne har anlagt et kritisk perspektiv på folkesundhed, sundhed og forebyggelse, hvilket der er kommet en afvekslende og spændende bog ud af, der viser, at folkesundhed ikke er et entydigt projekt.

Bogen er struktureret i fire overordnede dele. I det første afsnit kommer forfatterne bag om folkesundhed i det moderne samfund. Det er inspirerende læsning af Otto, Scocozza, Bysted Møller og Valgårda. Valgårda beskæftiger sig bl.a. med at analysere forskellige udgaver af den motiverende samtale.

En samtaleform der tager afsæt i, at sundheden skal forbedres. Samtalen handler om, hvordan sundhed opnås, hvordan patienten kan blive sundere, og ikke om at sundheden er det vigtigste. Overskriften i andet afsnit er "Forestillingen om det gode liv". I et kapitel vender og drejer Krejsler epistemologi, evidensbevægelse og folkesundhed.

Den store tiltro til evidensdiskursen forfører, ifølge forfatteren, politikere og administratorer til en statslig befolkningspolitik og folkesundhed, hvor der vælges interventioner ud fra, hvad der virker. For at synliggøre kulturkampen om denne sande viden argumenterer Krejsler for en udvidelse af evidensdiskursen i ekstern og intern evidens, da forskellige faglige og professionelle områder har udviklet forskellige kriterier for, hvad det vil sige, at noget virker, ikke mindst da vi er i kontakt med forskellige borger-, bruger- og patientgrupper og skal løse forskellige opgaver.

På den måde bliver evidens til et flydende begreb, en term med mange betydninger på linje med kvalitet. I bogens tredje afsnit om KRAMS (Kost, Rygning, Alkohol, Motion, Stress) kan læses et let, finurligt og morsomt kapitel om røg og rygning under overskriften "Røgslør" af Lars Henrik Schmidt. Ikkerygeres selvforståelse sættes civilisationshistorisk på spil. Lige netop dette tema opfordrer til en vis ironisk distance, da ikkerygeres selvglæde i øjeblikket når uanede højder.

I sidste afsnit er der eksempler på sundhedsfaglige aktiviteter med fokus på folkesundhed. Igen gøres motivationssamtalen til genstand for analyse, denne gang af Dahlager i et kapitel om livsstilssamtaler. Desuden skrives om graviditet og sundhedsplejerskeordninger. Rehabilitering vendes og drejes med et kritisk glimt af Plough Hansen og Tjørnhøj Thomsen, og til dem, som arbejder med rehabilitering og rehabiliteringsbegrebet, er der inspiration at hente. Forfatterne nævner kræftrehabilitering og introducerer et kritisk blik på det dominerende narrativ "syg - hjælpes - rask" til et nyt narrativ: "syg - hjælpes - som om rask" et udtryk for, at rehabilitering handler om at normalisere det enkelte individ og integrere det i en personlig, kollektiv og samfundsmæssig kontekst med eller uden sygdom.

Bogens målgruppe er sygeplejestuderende, men den kan bestemt læses og være til inspiration for andre interesserede, der vover det kritiske øje.

Af Marianne Mahler, sygeplejerske, MPH, sygeplejefaglig konsulent i lokalområde Indre By, Østerbro i København.

Hellere en artikel, tak

Birgitte Brun og Åse Wintlev

Mødre der udsætter deres børn for alvorligt omsorgssvigt

Dansk Psykologisk Forlag 2009
96 sider - 148 kr.

SY-2009-14-0003Münchhausen by proxy-syndromet (MBP) blev første gang beskrevet i 1977. Fænomenet optræder meget sjældent, men har som al anden form for omsorgssvigt alvorlige konsekvenser for barnet.

MBP indebærer, at en forælder påfører sit barn sygdomme eller handicap og fantaserer om sygdomme hos barnet. Det er som oftest mødre, som er udøvere af denne form for mishandling. Det er primært små børn under fem år, som er udsatte. Efter treårsalderen begynder barnet at kunne fortælle om de ting, moderen foretager sig, hvilket giver en vis beskyttelse.

På en socialpædiatrisk konference for nylig blev det foreslået at ændre diagnosen til Medical Child Abuse, fordi dette begreb illustrerer, at lægelige undersøgelser og behandlinger bliver et instrument i overgrebet mod børnene og understreger, at sundhedspersonale deltager aktivt i unødige undersøgelser og behandlinger og dermed er med til at belaste barnet. Blandt de hyppigst forekommende symptomer hos barnet er vejrtrækningsproblemer, fordøjelsesproblemer, herunder blødning fra tarmen og kronisk diarre, allergiske reaktioner og neurologiske symptomer.

Karakteristisk for mødrene er, at de, i modsætning til andre forældre, ikke bliver lettede, når lægen afkræfter, at barnet fejler noget alvorligt, men derimod ofte bliver rasende. Moderen udviser manglende empati med barnet. Bliver ikke, som andre forældre, bekymret og ængstelig over forestående undersøgelser og behandlinger af barnet.

MBP er en meget vanskelig diagnose at stille. Den stilles først og fremmest på baggrund af sygdomsbilledet hos barnet og undersøgelser af samspillet mellem mor og barn.

Der findes tykke - tykke bøger, tynde - tykke bøger, tykke - tynde bøger og tynde - tynde bøger. Denne bog tilhører sidstnævnte gruppe. De indledende kapitler om tilknytningsforstyrrelser i mor-barn-relationen, omsorgssvigt generelt og psykiske forstyrrelser hos moderen er meget overfladisk beskrevet og må formodes at være kendt viden hos den målgruppe, bogen henvender sig til.

Som faglig artikel ville den udmærkede redegørelse for Münchhausen by proxy-syndromet formentlig få en større læserskare, end denne bog måske vil få.

Af Hanne Lindhardt, sundhedsplejerske, ansat i Furesø Kommune.