5 faglige minutter: Rigtige sygeplejersker

Jeg har tænkt over det. Måske er jeg ikke en Rigtig Sygeplejerske. Sagen er, at jeg som anæstesi­sygeplejerske elsker ABC, som i denne forbindelse ikke er en læsebog for 1. klasse, men en prioriteret sikring af luftveje, vejrtrækning og kredsløb. I al beskedenhed grundlaget for opretholdelse af liv.

Jeg holder også meget af algoritmer, evidens 1a og andre hardcore facts. Jeg er endda kommet til at bidrage til underholdningen på min sundhedsfaglige diplomuddannelse ved at tale for natur­videnskabens plads i sygeplejen. Det var eksotisk! For her er Rigtig Sygepleje naturligvis humanistisk, fænomenologisk eller hermeneutisk. Mens naturvidenskab hører hjemme hos lægerne, de snæversynede stakler.

Selvfølgelig er sygepleje med bløde værdier og begreber som det hele menneske, livsverden og empati på sin plads i en sengeafdeling med vågne, habile patienter. Jeg er dog ret sikker på, at mine sovende patienter værdsætter, at jeg har mere fokus på naturvidenskabelige størrelser som blodtryk, puls og atropin-doser end på den bevidste livsverden. De overlader trods alt kontrol over integritet og krop til mig.

Men det ene udelukker vel ikke det andet?

Når anæstesien kaldes til hjertestop og andre akutte situationer, oplever jeg indimellem, at sygeplejersker synes, jeg er for kommanderende og kontant. Og her vil jeg gerne sige undskyld til alle jer, som jeg på den måde har blæst ud af sengestuen med en salve af ordrer. Selv mener jeg jo, at jeg arbejder fokuseret og effektivt, mens de Rigtige Sygeplejersker er lidt omstændelige og uden begreb om prioritering.

Hvad er nu det? Vi arbejder sammen om en fælles patient, men mangler tilsyneladende en grundlæggende fælles forståelse.

Måske er en del af forklaringen, at måling af blodtryk, puls og andre vitale værdier i en årrække er blevet nedprioriteret i takt med, at indlagte patienter faktisk er blevet mere og mere syge. Men nu ser jeg, det igen er blevet moderne for sygeplejersker at have tjek på de vitale værdier. Nye observationsskemaer med scorings- og beslutningsalgoritmer dukker op. Og når sygeplejerskens ABC-kompetencer samtidig opgraderes, som det er tilfældet på mit sygehus, bliver de bedre til at gribe tidligt ind, hvis patienterne bliver mere syge. Sikke en lettelse. Der fik vi sneget lidt naturvidenskab ind i den ellers så humanistiske sygepleje, og vi fik et fælles redskab, som vi kan mødes om på tværs af videnskabsteoretiske forskelle.

Jeg kan allerede mærke en forandring. Ilten er koblet til, suget er tændt og patientens historie leveret, før jeg selv får sagt ABC. Nu hjælpes vi ad, og jeg har mere overskud til at trække på sygeplejerskernes vigtige viden om patientens baggrund og forløb. På den måde bliver der så meget ro på den akutte situation, at der også er plads til at tænke empatisk på pårørende og andre bløde emner. Det kan da kaldes synergi, som både kommer patient og personale til gode.

Til gengæld for dette lover jeg fremover at nuancere min patienttilgang. Hvad siger du måske til titlen på min næste diplomopgave: "Hvordan kan jeg forstå en akut situation i spændingsfeltet mellem livreddende kropsfokuseret behandling og hensynet til omsorgen for den enkelte patient""

Fænomenologi i kombination med naturvidenskab - så blev vi vist alle Rigtige Sygeplejersker.

Anne Marie Ulrichsen er 49 år og uddannet sygeplejerske på Århus Kommunehospital -i 1985. Blev anæstesisygeplejerske i 1993 og arbejder i dag som specialeansvarlig anæstesisygeplejerske på Århus Sygehus. Aktiv i FSAIO og i gang med en fleksibel diplomuddannelse.

Klummen ”5 faglige minutter” er en personlig tekst, som gør rede for sit indhold ved hjælp af fortællinger, skrøner, citater m.m. En klummeskriver skal ikke følge almindelige journalistiske krav om saglig, objektiv gengivelse af kendsgerninger.