Hænderne i kassen

Talrige undersøgelser dokumenterer, at personalets efterlevelse af retningslinjer for håndhygiejne i sundhedsvæsnet er lavere end 50 pct. (1). Nationalt og internationalt har der været iværksat et utal af håndhygiejnekampagner. Alle disse kampagner har stor effekt, så længe der er fokus på deltagerne, men den ønskede adfærdsændring er ikke varig (2).

Dette stemmer overens med en mindre undersøgelse fra Dagkirurgisk afsnit på Herlev Hospital udarbejdet ca. et år efter en håndhygiejnekampagne. Undersøgelsen viste, at kun 17 pct. af det tværfaglige personale udførte hånddesinfektionsproceduren korrekt.

Vi valgte derfor at gøre forbedret håndhygiejne til et indsatsområde, hvorfor der blev gennemført et kvalitetsudviklingsprojekt i efteråret 2007 med både en praktisk og teoretisk tilgang. Undersøgelsen blev udført anonymt, og alle 24 medarbejdere og ledere deltog.

I projektet indgik en spørgeskemaundersøgelse, hvor spørgeskemaet fra Statens Serum Instituts (SSI) netbaserede undervisningsmateriale blev anvendt (3), samt undervisning ved hygiejnesygeplejerske og scoring af kvaliteten af hånddesinfektion ved hjælp af en ultraviolet (UV)-lyskasse. Kvalitetsscoringen blev foretaget både før og efter gennemført teoretisk undervisning.

Kassen med ultraviolet lys afslører, hvilke områder på hænderne der er forsømt ved håndvask eller hånddesinfektion. Anvendelsen af UV-lyskassen viste sig at være meget effektiv og nem at anvende til at score kvaliteten af personalets hånddesinfektion med. Kvaliteten blev bedømt ud fra tre kategorier: korrekt, 1-5 defekter eller > 5 defekter.

Målingen viste, at andelen af korrekt udført hånddesinfektion steg fra 17 pct. til 62 pct. fra første til anden måling. Tilsyneladende fungerede ultraviolet-lyskassen som et godt pædagogisk redskab, idet personalet gav udtryk for at opleve en sammenhæng mellem handling og effekt, når de brugte UV-lyskassen flere gange.

Det øgede fokus på håndhygiejnen i Dagkirurgisk afsnit havde også en afsmittende positiv indvirkning på eksternt personale, f.eks. studerende, kirurger og fremmede portører, som også gav sig i kast med UV-lyskassen.

Fastholdelse af effekt

Resultaterne viser, at fokus på håndhygiejne virker, men at der stadig er et forbedringspotentiale. Vi vurderer derfor, at det er nødvendigt med en kontinuerlig og målrettet indsats for ikke blot at fastholde effekten, men også øge kvaliteten af personalets håndhygiejne yderligere. Et indsatsområde, der skal give komplians på baggrund af viden, information og forståelse, vil fremover være halvårlige test af personalets kompetence inden for håndhygiejne samt eventuelt opfølgning i forhold til testresultaterne. Under den praktiske test vil der være en ressourceperson, som ud over at score kvaliteten af hånddesinfektion også har funktion som vejleder i forhold til udførelsen af korrekt hånddesinfektion samt anvendelse af UV-lyskassen. Afdelingen har prioriteret at indkøbe en UV-lyskasse (ca. 1.500 kr.).

Ved løbende at have fokus på håndhygiejne vil vi skabe en kultur, hvor vi får anskueliggjort, at håndhygiejnen er vigtig og er et område, som alle personalemedlemmer er ansvarlige for at efterleve og ikke mindst tør minde hinanden om at efterleve.

Pia Mohr Christensen er klinisk udviklingssygeplejerske i Dagkirurgisk afsnit på Herlev Hospital.

Litteratur

1. Pittet D. Improving adherence to hand hygiene practices: a multidisciplinary approach. Emerg Infect Dis. 2001; 7: p. 234- 40.
2. Laustsen S. Hand hygiene among hospital staff: an investigation of alcohol-based handrubbing and healthcare-associated infections. 2009; -p. 28-49.
3. Statens Seruminstitut, e-learning om håndhygiejne.