Sygeplejersken
Højsæson for sparerunder
Ordforklaring. Hvorfor er det egentlig, at sygehuse og ældrepleje skal spare, når politikerne år for år bevilger flere penge?
Sygeplejersken 2009 nr. 23, s. 16-17
Af:
Kirsten Bjørnsson, journalist,
Martin Hornstrup, analysechef
Illustration: Lars Andersen
Der er grundlæggende to slags sparerunder. Resultatet er det samme. Men der er stor forskel på, hvorfor de to typer sparerunder bliver sat i værk:
Ved akut overforbrug:
Disse sparerunder ligger typisk i efteråret og skyldes, at sygehuset/afdelingen/hjemmeplejeområdet har brugt flere penge, end der var budgetteret med. For at komme ud af budgetåret uden underskud er man nødt til at bremse op og bruge færre penge i årets sidste måneder.
Ved budgetlægningen:
Når næste års budget skal lægges, typisk fra oktober frem til årsskiftet, er der altid områder, der skal have tilført flere penge, fordi:
- de er politisk prioriteret (f.eks. kræft, ventetidsgaranti)
- behovet er voksende (f.eks. flere ældre)
- der er efterslæb fra tidligere år (f.eks. forsømt bygningsvedligeholdelse)
- der er kommet nye behandlingsmuligheder (f.eks. nye og dyrere typer medicin).
Selv om regionen/sygehuset/sundhedsforvaltningen starter med et budget, der er større end sidste års budget, kan en sparerunde blive nødvendig, når der skal findes penge til nye udgifter og prioriterede områder. Disse sparerunder handler altså snarere om at flytte penge inden for det samlede budget end om at skære ned.
Sygehusbudgettet
Regionerne får størstedelen af deres penge som bloktilskud fra staten. De skal holde økonomien inden for de rammer, Danske Regioner aftaler med regeringen ved de årlige økonomiforhandlinger. I aftalerne indgår:
- bloktilskuddets samlede størrelse
- øremærkede bevillinger til prioriterede områder. 2010-aftalen giver f.eks. regionerne 100 mio. kr. til øget intensivkapacitet og 300 mio. kr. til ny medicin
- produktivitetskrav. 2010-aftalen forudsætter, at sygehusene i 2010 leverer 2 pct. højere aktivitet uden at få ekstra penge.
I de senere år har økonomiaftalerne givet sygehusejerne store beløb til bl.a. hjerter, kræft og psykiatri. Men pengene bliver ikke automatisk sendt videre til den kardiologiske, onkologiske eller psykiatriske afdeling. Det er regionens ansvar at bruge pengene i overensstemmelse med aftalen.
Ved siden af bloktilskuddet får regionerne også et mindre bidrag fra stat og kommuner, der afhænger af de ydelser, regionen leverer.
SYGEHUSENE FOR FÆRRE OG FÆRRE PENGE
FUP - på 10 år er sygehusudgifterne vokset med 18,2 mia. kr. eller 34 pct. Men samtidig kan man behandle for mere og mere, og det forventer befolkningen, at man gør. Beregningen tager højde for inflationen, så der er tale om reel vækst.
VI SKAL LØBE STÆRKERE OG STÆRKERE
FAKTA - siden 2000 har regeringen ganske vist sendt flere penge ud til sygehusene. Men først har man krævet en årlig produktivitetsforøgelse på 1,5 eller 2 pct. om året, i alt 19,5 pct. siden 2000.
Ledelsen på det enkelte sygehus beslutter, om alle afdelinger skal leve op til kravet, eller om nogle må fritages, fordi arbejdet ikke kan gøres mere effektivt. I så fald skal andre afdelinger øge produktiviteten endnu mere.
Det er først, hvis afdelingen kan øge produktiviteten ud over det aftalte, at den begynder at tjene ekstra penge. Hvordan og hvor meget aftaler sygehusledelsen med de enkelte afdelinger i forbindelse med budgetlægningen.