Sygeplejerske redder såret bandemedlem

Hjemmesygeplejerske Bette Balschmidt på parkeringspladsen, hvor en ledende HA-rocker blev skudt: "I dag er bandekrigen ikke noget, jeg går og frygter i hverdagen, for den episode, jeg var udsat for er sjælden," siger 27-årige Bette Balschmidt, som har været sygeplejerske i to år. Foto: Søren Svendsen

Hjemmesygeplejerske Bette Balschmidt var ved at dosere medicin hos en ældre dame på Frederiksberg. Kaffen var netop blevet skænket op, da der lød seks høje knald. Den 27-årige Bette Balschmidt er vokset op i nærheden af Høvelte Kaserne i Nordsjælland og var derfor ikke i tvivl om, at der var tale om skud. Hun kiggede ud ad vinduet, men kunne ikke se noget og løb straks ud på gaden.

I en grøn Fiat med knust siderude sad en tatoveret mand i begyndelsen af halvtredserne. Han havde skudsår i begge ben. Ansigtet, halsen og brystpartiet var blodigt og fyldt med glasskår. Foran bilen stod en ung mand på 17 år og ringede i mobiltelefon. Han viste sig at være skudofferets søn, der tilkaldte en ambulance.

"Jeg tænkte ikke over konsekvenserne, men handlede instinktivt. Jeg klippede mandens bukser op og sikrede mig, at der ikke var pulsåreblødning, og at de øvrige blødninger ikke var livstruende," fortæller Bette Balschmidt.

Medierne kunne senere fortælle, at skudofferet var det ledende medlem af Hells Angels, den 51-årige Bent "Blondie" Svane Nielsen.

Uforberedt på skudoffer

Bette Balschmidt løb tilbage til den ældre dames lejlighed og hentede sin taske. Derefter ydede hun førstehjælp.

"Offeret var chokeret, men sagde, at han var lettet over, at hans søn ikke var ramt. Han var flink og høflig og sagde tak for hjælpen," fortæller Bette Balschmidt. Kort tid efter var ambulancen og politiet fremme, og området blev afspærret.

"Pludselig gik det op for mig, at jeg stod inden for afspærringen, mens ambulancefolkene stod udenfor. Hvor var de gerningsmænd, der minutter inden havde affyret skud""

Bette Balschmidt gik tilbage til den gamle dame og beroligede hende. Hun tilkaldte en kollega, der kunne overtage dagens arbejdsopgaver og cyklede tilbage til kontoret, hvor en sygeplejerske skænkede kaffe op.

"Adrenalinen havde pumpet, og i situationen havde jeg ikke været bange, men først bagefter, da ambulancen og politiet havde taget over, kom chokket. Jeg havde handlet uden at tænke over konsekvenserne. Havde jeg risikeret liv og lemmer ved at drøne ud midt i bandekrigen" Jeg tror, min reaktion ville have været anderledes, hvis jeg havde arbejdet på en skadestue. Her var jeg på hjemmebesøg og var slet ikke forberedt på skudofre eller bandeopgør," fortæller Bette Balschmidt.

Ikke pligt til at handle akut

Bette Balschmidt understreger, at hendes arbejdsplads har tacklet episoden meget professionelt. Hjemmeplejen i Frederiksberg Kommune er tilknyttet Falck Health Care, og hun fik med det samme bevilget tre samtaler hos en krisepsykolog. Her fik hun talt episoden igennem og fandt ud af, at hendes måde at reagere på var helt normal.

Få dage efter skuddramaet kom vicepolitikommissær Claus Hansen fra Bandeenheden i Københavns Politi på besøg, så personalet kunne stille spørgsmål. Han pointerede, at sygeplejersker har et ansvar for at yde førstehjælp, men at der ikke er noget krav om handling, før gerningsstedet er sikret af politiet.

I dag godt en måned efter episoden er chokket ved at lægge sig.

"Da jeg gik hjem fra arbejde lige efter skuddramaet, rystede jeg og havde kvalme. Og i tiden efter var jeg kognitivt forstyrret og reagerede på høje lyde. Men efterhånden er symptomerne blevet mindre. Det har hjulpet mig, at min arbejdsplads har handlet så professionelt, og at ledelsen har talt åbent om episoden og informeret de andre kolleger, der pludselig følte, at bandekrigen rykkede meget tæt på. Den situation, jeg havnede i, er heldigvis meget sjælden. Og i dag er bandekrigen ikke er noget, jeg frygter i min dagligdag."