Sygeplejersken som romanfigur: Fra birolle til hovedperson

Foto: Søren Svendsen

Sygeplejefaget rummer det hele. Action, tempo, handlekraft, drama og store følelser. Sygeplejersken er en af hverdagens helte, men alligevel er hun nærmest fraværende som romanfigur i dansk litteratur. Hvis hun er med, udgør hun typisk en bifigur som overlægens hjælper og beundrer i den mere kulørte genre a la lægeromanen.

Men nu har sygeplejersken - i kvindeskikkelse - endelig fået sit gennembrud hos danske, kvindelige forfattere. Dels hos forfatteren Ida Jessen, hvis roman "Børnene" har en sundhedsplejerske som hovedperson. Og dels hos forfatterduoen Lene Kaaberbøl og Agnete Friis, hvis planlagte krimitrilogi har Røde Kors-sygeplejersken Nina Borg som hovedfigur. I første bind "Drengen i kufferten" oplever vi den hårdkogte sygeplejerske Nina, der sætter alt til side for at hjælpe de forfulgte.Det er godt nok omsorgsgenet, der driver hende, men hun opfører sig på grænsen til det dumdristige uden hensyn til den risiko, hun udsætter sig selv for. Og uden hensyn til, at hun selv er mor til to.

Heltemateriale

De populære femi-krimier har normalt en kvindelig journalist, en politiinspektør, jurist eller måske læge som hovedperson og heltinde. Sygeplejersken spiller højst en birolle.-Da de to forfattere Lene Kaaberbøl og Agnete Friis, som begge tidligere har skrevet til børn og unge, besluttede sig for at skrive en kriminalroman sammen, havde de ikke på forhånd besluttet sig for hverken køn eller profession til deres hovedperson. De gik derimod efter nogle bestemte egenskaber.

Dikteret af krimigenren havde de behov for en hovedperson med nogle specielle karakteristika. Og efter nogen tids intensiv brainstorming faldt valget på en sygeplejerske. En actionsygeplejerske.

"Vi ville skabe en person, der qua sin profession kom i berøring med mennesker i nød. Såvel fysisk som psykisk og socialt. Personen skulle også gå til grænsen af det personligt forsvarlige i udøvelsen af sin metier. Altså en sprængfarlig person med et stort omsorgspotentiale. Efterhånden dukkede figuren Nina Borg op," fortæller Lene Kaa-berbøl. Nina Borg er skræddersyet til rollen og med en helt særlig motivation. Men absolut ikke ukompliceret som person.

Agnete Friis fortæller, at en Røde Kors-sygeplejerske som Nina Borg dækker hele spændingsfeltet. Hun har været udstationeret i konflikt- og katastrofeområder som Liberia, Tbilisi, Dadaab og Zambia. Hun arbejder nu på et asylcenter, men samtidig også i den gråzone, der ligger mellem myndighedernes accept og den civile ulydighed. Hun er ikke bleg for at hjælpe illegale flygtninge. Det afgørende er, at der er tale om mennesker i nød, som hun kan hjælpe.

"Vi er fascinerede af den slags mennesker, der risikerer deres egne liv og lemmer for at hjælpe andre. Hvad er det, der driver dem?" spørger Agnete Friis.-Lene Kaaberbøl supplerer:

"Det er så meget nemmere at sende 300 kr. til Røde Kors og så føle, man har gjort noget. De her sygeplejersker tager ud til konfliktområder den ene gang efter den anden og anbringer sig selv i situationer, de fleste ville betakke sig for at være i. Det kan virke, som om enkelte af dem er fanget i et heksespejl. Når de først er gået ind i den verden, bliver de fanget af den. En type som Nina er besat af tanken om at redde andre. For hvis ikke hun selv redder verden, er der ikke andre, der gør det."

Hellere landminer end familiekonflikt

Agnete Friis tilføjer: "Det er nærmest en drift hos vores hovedperson. Hun må gøre noget, hvis hun ser en person i nød. Uanset at hun udsætter sig selv for fare. Det er, som om hun mangler et filter. Nina Borg har meget sværere ved at håndtere de nære konflikter i familien end ved at bevæge sig rundt blandt landminer i en krigszone.

Hun gemmer sig bag sine professionelle kompetencer. Hun er typen, der handler sig ud af sine problemer. Når Nina bliver ramt af angst eller truet af magtesløshed, så handler hun. Hun er lidt af en adrenalinjunkie."

Ifølge de to forfattere kan man sagtens forestille sig Nina Borg arbejde i en akutmodtagelse eller på en intensivafdeling. Men aldrig hos en alment praktiserende læge eller som hjemmesygeplejerske.

Det er ikke forfatternes postulat, at alle sygeplejersker, der har været udstationeret, ligner Nina Borg. Nina slås med sine helt egne dæmoner. Men det er karakteristisk for mange, der har været udstationeret i krigsområder, at de har svært ved at vende tilbage til hverdagen igen. Det gælder også denne heltinde.

Lene Kaaberbøl siger: "Når man har haft armene dybt begravet i død og ødelæggelse, kan det være nærmest umuligt at falde tilbage til en fredelig dansk virkelighed. Prisen på en liter mælk kan virke så uendeligt ligegyldig, når man lige har stået og lappet bombeofre sammen på et felthospital under primitive forhold. Nina Borg kan ikke håndtere fremmedgørelsen. Hun forsøger gang på gang at sætte projekt familie på dagsordenen, men det lykkes ikke særlig godt. Hun svigter gang på gang sine nærmeste, sin mand og sine børn. Hun får hele tiden tilbagefald, smider alt, hvad hun har i hænderne og drager til "fronten" igen. Og det gør man ikke ustraffet som kvinde."

Tre bøger om Nina Borg

Lene Kaaberbøl og Agnete Friis har på forhånd aftalt at skrive tre bøger i serien om sygeplejersken Nina Borg. Hvem ved, måske bliver det til flere.

De sidste kommaer er ved at være sat i toeren, og de to forfattere vil godt afsløre, at Nina udvikler sig som person igennem fortællingerne. Handlingen skal ikke afsløres her, men det er igen personer, der helst holder sig uden for myndighedernes søgelys, som er med til at bringe Nina i fedtefadet.

"Hun bringer igen sig selv i uføre, fordi hun ikke kan lade være med at engagere sig, men vi håber på, hun ender med at blive et mere helstøbt menneske. Vi vil gerne give hende en bedre balance i hendes liv. Hun skal blive bedre til at passe på sig selv," fortæller Lene Kaaberbøl.

Begge forfattere er enige om, at det kræver en særlig psyke at være sygeplejerske. Sygeplejersker skal være rummelige og tage imod folks sorg, smerter, sygdom og ulykke.

Omvendt kan de heller ikke engagere sig i alle de menneskelige kriser, de oplever hver dag, for så risikerer de at brænde ud.

"Sygeplejersken må have en praktisk tilgang til tilværelsens problemer. Samtidig er der en nærhed i jobbet. Hvor lægen pendler fra diagnose til diagnose, er sygeplejersken omsorgspersonen, der står for helheden i patientens hospitalsophold. Sygeplejen er stadig et kvindefag, og der eksisterer nok en lidt patroniserende holdning over for sygeplejerskerne. Man forventer af dem, at de er de artige piger. Søde, opofrende og smilende, når de møder patienten og dennes familie. Sygeplejersken er hende, der lægger kluden på panden. I de traditionelle lægeserier, der stadig vises på tv, er det typisk altid lægen, der er stjernen, mens sygeplejersken indtager en mere tilbagetrukken rolle. Det bliver spændende at se, om sygeplejersken kan kæmpe sig ud af den rolle. Vi vil være glade, hvis vores bog kan give et skub til en anden opfattelse," lyder det fra Lene Kaaberbøl og Agnete Friis.

Det undrer dem, at andre krimiforfattere ikke har valgt en sygeplejerske som hovedperson.

"Vi vil gerne understrege, at vi synes, sygeplejersker er seje!"