Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Afbrydelser skaber bekymring for fejl

Ph.d.-studie skal undersøge, hvordan unødvendige afbrydelser kan reduceres eller hindres.

Sygeplejersken 2011 nr. 11, s. 46-47

Af:

Liselotte Brahe, MKS, uddannelses- og udviklingsansvarlig sygeplejerske,

Leni Abrahamsen, oversygeplejerske, MPQM

Afbrydelser kan forsinke arbejdsrytmen, ødelægge interaktionen med patienten, forstyrre tankeprocesser og medføre ineffektive arbejdsgange. Afbrydelser nødvendiggør konstante omprioriteringer, der kan medføre tidspres, nedsat arbejdsglæde eller stress-symptomer. Afbrydelser kan være forbundet med et dilemma i forhold til at være tilgængelig, fokuseret og effektiv (1). Afbrydelser i forbindelse med medicindosering kan påvirke og medføre utilsigtede hændelser. Forskning viser, at for hver afbrydelse er der 12,1 pct. øget risiko for procesfejl og 12,7 pct. øget risiko for kliniske fejl, samt at afbrydelser var årsag til fejl i over 50 pct. af alle medicinadministrationer.

Sygeplejersker er bekymrede for at begå fejl pga. afbrydelser. Telefoner kan være en hyppig årsag til afbrydelser, men ofte er det sygeplejersker, der afbryder sygeplejersker.

For at få inspiration til vort eget projekt tog vi på studietur til London i marts 2011. På St. Georg Hospital har man implementeret konceptet “Releasing Time to Care: The Productive Ward” initieret af National Health Service (NHS) Institute for Innovation and Improvement (2). Formålet er at frigive tid hos patienterne og sikre bedre rehabilitering, øge medarbejder- og patienttilfredshed samt patientsikkerheden, f.eks. ved at begrænse afbrydelser i forbindelse med medicinadministration. Konceptet består af kvalitetsudviklingsmoduler, f.eks. i forhold til arbejdsorganisering, synlige patientforløb, kvalitets- og effektmålinger, maduddeling, medicinadministration, udskrivelse, overgange, personlig hygiejne og patientobservation. Der er påviselig effekt af programmet.

På King’s College University London (3), hvor der på baggrund af pilotstudiet ”Interruptions and distraction to nurses’ work” er opstartet et ph.d.-studie. Pilotstudiet indikerede, at sygeplejerskers arbejde er ”afbrydelses-drevet” og kontekstbundet søgen og given information, hvor plejepersonalet initierer flest afbrydelser, specielt i forbindelse med administrativt arbejde og medicinadministration. Men også telefoner og pårørende er en stor kilde til afbrydelser.

Ph.d.-studiet skal belyse forskellige aspekter i forhold til afbrydelser, f.eks. kategorisation og kvantifikation, effekt og mestringsstrategier samt organisatoriske interventioner.

På Århus Universitetshospital er vi i gang med et interventionsstudie i forhold til afbrydelser (1). Formålet er at undersøge, hvordan unødvendige afbrydelser kan reduceres eller hindres, samt evaluere på, om strukturerede arbejdsgange kan begrænse unødvendige afbrydelser. Hensigten er at medvirke til at forbedre patientforløb og -rehabilitering, det psykiske arbejdsmiljø samt patientsikkerheden. Studiet forventes at være afsluttet i 2012.

Studieturen til London blev støttet af Dansk Sygeplejeråds Stipendiefond med i alt 4.000 kr.

Liselotte Brahe og Leni Abrahamsen er begge ansat på Hjerte-Lunge-Karkirurgisk Afdeling, Århus Universitetshospital.

Litteratur

  1. Brahe og Elgaard. Afbrydelser i klinisk sygeplejepraksis. Klinisk Sygepleje 2010;1:29-42.
  2. institute.nhs.uk
  3. www.kcl.ac.uk