Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Boganmeldelser

Læs boganmelderserne i dette nummer af Sygeplejersken

Sygeplejersken 2011 nr. 11, s. 24-25

Af:

Jette Bagh, cand.cur., fagredaktør

Klokkeklar kobling mellem teori og praksis

Red. Jeanet Kragerup og Hanne Sletterød

Psykiatrisk Sygepleje. Lærebog for sygeplejestuderende

310 sider – 358 kr.

Munksgaard Danmark 2011

SY-2011-11-24aSom sygeplejestuderende kan det være en blandet oplevelse at blive introduceret til det psykiatriske speciale. Meget ofte er det forbundet med stor usikkerhed og undren over de mange forskellige måder, psykisk lidelse kan ytre sig på, og ikke mindst hvilke sygeplejemæssige handlinger de giver anledning til. Som nybegynder i specialet kan det være vanskeligt at få øje på, hvordan sygeplejen egentlig kommer til udtryk.

Denne bog indledes med at lade de studerende selv komme til orde med deres forventninger og refleksioner i kølvandet på praktikopholdet. Dernæst følger kapitler, som omhandler generelle rammer for den psykiatriske sygepleje. Herunder hvilke udviklingspsykologiske aspekter, der er nødvendig viden for at forstå reaktioner og adfærd og ikke mindst for at kunne etablere den altafgørende relation. Miljøterapien bliver forklaret, og de særlige udfordringer i forbindelse med kommunikation, læring og pædagogik gennemgås, grundigt underbygget af teori og referencer.

Bogens anden del retter sig direkte imod den psykiatriske sygepleje til sindslidende med helt specifikke problemstillinger som psykoser, angst, depression og desuden med suicidalfarlig, selvskadende og aggressiv adfærd. Sygepleje til sindslidende med anden etnisk baggrund får tildelt et kapitel for sig, hvor opmærksomheden rettes imod den kulturelle faktor i vores forståelse af os selv og vores omverden.

Anerkendelsens betydning og den narrative tilgang er centrale elementer i forståelsen af disse menneskers værdisæt. Der sættes fokus på sygeplejerskens rolle i forbindelse med lægemiddeladministration, og afslutningsvis omtales de særlige udfordringer, sygeplejersken møder i forbindelse med samarbejdet med de pårørende til sindslidende.

De enkelte diagnosegrupper bliver kun kort beskrevet med hensyn til epidemiologi, psykopatologi m.m. Her henvises til anden relevant litteratur. Det er sygeplejen, der er omdrejningspunktet, og det er netop det, der gør bogen særdeles brugbar for målgruppen. Bogen relaterer sig specifikt mod læringsudbyttet for modul 8 i sygeplejeuddannelsen.

Der er ingen tvivl om, at de studerende vil være rigtig godt hjulpet med denne lærebog. Der er en let gennemskuelig systematik, det faglige niveau er højt, koblingen mellem teori og praksis er klokkeklar, og den repræsenterer den nyeste aktuelle viden inden for feltet. Den studerende udfordres efter hvert kapitel med en række studiespørgsmål til nærmere refleksion. Bogen bygger på evidens, relevante undersøgelser og best practice. Det samlede forfatterpanel består af sygeplejersker med stor erfaring inden for deres forskellige områder. Mange afsnit er suppleret med eksempler fra praksis, hvilket giver en større forståelse for de teorier, der ligger til grund for sygeplejehandlingerne.

Mit gæt er, at denne bog vil være repræsenteret på mange litteraturlister i de studerendes opgaver – med god grund.

Af Sonja Bech, afdelingssygeplejerske i Distriktspsykiatrien i Virum.

Brug livstræet til at støtte barnet

Gunnar Eide og Rolf Rohde

Samtaler med børn, unge og familier

Akademisk Forlag

264 sider – 269 kr.

SY-2011-11-25bNordmændene sender mange gode fagbøger sydover. Dette er én af dem. To erfarne praktikere deler gavmildt ud af deres viden til fagfolk, som arbejder med børn og deres familier. Her er rigtig mange gode lunser til både syge- og sundhedsplejersker.

Det teoretiske fundament er det socialkonstruktivistiske, systemisk narrative, løsningsfokuserede. Teorierne gennemgås undervejs med afsæt i praksisbeskrivelser fra forfatternes arbejde med børn og familier. Der gives meget konkrete forslag til, hvordan samtaler kan gribes an.

Jeg fik flere gode ideer til både gruppe- og individuelle samtaler med børn og forældre. Livstræet som symbol på vækst med sin rod, stamme, grene og blade er en af dem. Rødderne er oprindelse og ophav, jorden det dagligt levede liv, stammen talenter og egenskaber, grenene bærekraft og styrke og bladene vigtige og betydningsfulde personer i barnets liv. Metoden kan bruges til ressourcekortlægning og til at synliggøre egenskaber og forhold, som styrker psykisk sundhed og modstandsdygtighed i stormvejr.

Formålet er at få de historier frem, som skaber sammenhæng, mening og håb, og at barnet får udvidet sin forståelse af sig selv og sin historie: ”Hvem støtter dig, og hvem vil du helst ligne?” Samtalebilleder er et andet eksempel på en metode, som kan bruges i enkelt- og gruppesamtaler med børn med beskrivelse af, hvordan billederne kan bruges, og hvorfra de kan downloades.

Marte Meo-metoden vies en særlig plads. I kapitlet henvises til forskning, som viser, at Marte Meo hjælper deprimerede mødre til bedre at se deres børn og til at føle sig mindre deprimerede. ”Disse mødre savner gaver – ikke opgaver”. Forfatterne anslår, at ca. 100.000 børn lever med psykisk syge forældre. Mange af disse børn lever med angst og reduceret livsudfoldelse uden i tilstrækkelig grad at blive set.

Den psykiske sygdom kan skygge for, at fagpersoner har øje for forældreskabet og børn som pårørende. Familie samtaler med børneperspektiv, børnegrupper og forskellige samtalemetoder afstemt efter børnenes alder er nogle af de konkrete forslag, som er at finde i afsnittet om børn af psykisk syge forældre. Forfatterne beskriver bogen igennem, hvorfra de har deres teoretiske viden og bidrager med litteraturhenvisninger og nyttige links til hjemmesider. Bogen er let tilgængelig, og de forskellige metoder meget detaljeret beskrevet. Den tager foreløbig prisen som årets sundhedsplejerskebog.

Af Hanne Lindhardt, sundhedsplejerske i Furesø Kommune.

Det gennemgående spor er ledelse

Lene Pedersen

Patientinddragelse – refleksion, læring, innovation og ledelse

Hans Reitzels Forlag 2011

256 sider – 259 kr.

SY-2011-11-25aHvem kan være i tvivl om, at patientinddragelse, borgerinddragelse, borgerinvolvering og demokratisering af sundhedsvæsenet er tiltrængt? Vel næppe nogen. Pedersen giver os en hjælpende hånd ved at pege på nogle opmærksomhedspunkter efter at have foretaget 45 interview og samtaler med patienter, ledere, projektledere og professionelle med erfaringer i patientinddragelse.

Forfatteren henvender sig til ledere, beslutningstagere, topchefer, sundhedsprofessionelle, forskere og konsulenter i sundhedssektoren. Desuden kan mange andre have glæde af at læse bogen, bl.a. patienter og patientforeninger. Patientinddragelse som ledelsesopgave er et gennemgående spor. Det er en større kulturel udfordring at skabe rammer for en patientorienteret organisationskultur, hvor der kan etableres rum for vidensøgning og læring med udgangspunkt i patientoplevelser og patientevalueringer.

Det kan betyde brud med de traditionelle specialer og de professionelle fællesskaber som bestemmende faktorer.

PaRIS, patientens rejse i sundhedssektoren, er et brugerdrevent innovationsprojekt, der tager udgangspunkt i patienternes oplevelser og ikke i sundhedspersonalets tolkninger af patientens behov.

Projektet sætter fokus på den manglende udnyttelse af egenressourcer og netværk og skal kortlægge patienternes oplevelse af sammenhæng i deres forløb og deres oplevelser af involvering. Der skal afstemmes forventninger, da de sundhedsprofessionelle systemer har sygdomme som fokus, patienterne har livet med sygdom som flygtig tilstand. En deloverskrift i bogen hedder: fra patientundersøgelser til patientorienterede løsninger.

Der er gennemført et utal af kvantitative undersøgelser i det sidste årti, hvor patienter bliver spurgt om deres synspunkter. Men ud over at det er sundhedsvæsenet, der bestemmer, hvad der ønskes udsagn om, så påpeger forfatteren de mange fortolkningsmuligheder, der er i sådanne undersøgelser.

Sygeplejeforskningen er fint fremme i front med empirisk forskning (Zoffmann & Kirkevold) om relationen mellem sundhedsprofessionel og patient i forhold til, hvilket forandringspotentiale der skabes.

Desuden beskriver forfatteren eksempler på vidensudveksling med patienter og pårørende fra hjertecenteret på Rigshospitalet, hvor der arbejdes med patientdeltagelse i et humanistisk perspektiv.

Pedersen vender gentagne gange tilbage til, at organisering er nøglen, hvor patienter skal lære egne ressourcer bedre at kende ved at indgå i læringsmiljøer sammen med andre patienter, blive motiveret og få redskaber til at opbygge kræfter. Men hverken sygehuse eller primær sektor er tilrettelagt i forhold til den tankegang. I Pedersens næste bog må hun gerne sætte mere fokus på civilsamfund, involvering af familie og netværk (pårørende) samt den primære sektors udfordringer.

Af Marianne Mahler, sygeplejefaglig konsulent, Indre By Østerbro, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i København.