Motion har positive effekter for kræftramte

”Jeg kunne mærke, at min krop fik udbytte af træningen. Jeg fik f.eks. flere muskelkræfter. Det gav velvære. Jeg fik livsmodet tilbage. Gennemgangen af de forskellige øvelser og vejledninger var guld værd. Nu ved jeg, hvordan jeg kan gøre det rigtigt, når jeg kommer hjem – og jeg gør det.                                                                 70-årig patient med prostatakræft.

”Jeg er kommet ud af den forsigtige puppe, og det er det, der har båret mig igennem. Det er først nu, jeg føler mig hel.” 

47-årig patient med testikelkræft.

 Motion kan for kræftpatienter ændre den negative og overvældende træthed i forbindelse med sygdom og behandling til en positiv træthed, som alle kan opleve efter fysisk udfoldelse, og desuden øge muskelstyrke og kondition.

Motion kan give øget velbefindende, forbedret livskvalitet og være med til at genetablere et tillidsforhold til egen krop. Samtidig kan motion forebygge og bedre chancen for overlevelse for patienter med visse typer kræft.

Onkologisk Afdeling på Århus Sygehus etablerede i 2008 et udviklingsprojekt: ”Motion mens du er indlagt – et tilbud om fysisk aktivitet på Onkologisk Afdeling”. Det var et etårigt udviklingsprojekt, som tydeligt viste effekt, og projektet blev derfor gjort permanent, inden projektperioden sluttede (1-3).
 

Patienterne ønsker motion

Patienter på Onkologisk Afdeling gav udtryk for, at tilbuddet om motion var mangelfuldt. En patient spurgte: ”Kan jeg bruge personalets motionsrum?”

En anden patient sagde: ”Hvordan kan jeg så holde mig i gang?” da han blev bedt om at holde op med at løbe på gangen. Patienterne mente, at et tilbud om motion ville hjælpe dem til at motionere i dagligdagen, og at det ville være en måde at få adspredelse og inspiration på.

Helle Høstrup er sygeplejerske og tidligere kræftpatient. Hun efterspurgte muligheder for træning under sin indlæggelse, men fandt ud af, at mulighederne var næsten ikke-eksisterende. Hun mener, at hver eneste sengeafdeling og behandlingsambulatorium burde være i besiddelse af træningsfaciliteter til fri afbenyttelse for patienterne (4).
 

Forskningen viser vej

En lang række forskningsresultater har vakt vores interesse og overbevist os om, at et tilbud om fysisk aktivitet burde være et tilbud på alle afdelinger med kræftpatienter.

Resultater fra Rigshospitalets forskningsprojekt ”Krop & Kræft” har vist, at fysisk træning mindskede bivirkninger af kemoterapi og øgede kræftpatienternes fysiske kapacitet. De oplevede bl.a., at den negative og overvældende træthed i forbindelse med behandlingen blev vendt til positiv træthed (5). Det har stor betydning, da patienterne ofte oplever trætheden som den mest dominerende bivirkning til kræft og kræftbehandlingen. En træthed, der fortsat kan optræde måneder og år efter endt behandling (6-8).

Smerter som følge af sygdom eller behandling blev reduceret, og derudover øgede træningen vitalitet, aerobisk kapacitet og muskelstyrke, forbedrede fysisk aktivitet og funktionsniveau samt øgede psykisk velbefindende (9).

Internationale forskningsresultater viser desuden, at fysisk aktivitet er vigtigt, både hvad angår færre bivirkninger, øget velbefindende og forbedret livskvalitet, men også mht. reduktion i risikoen for at få tilbagefald og dø af kræftsygdommen for visse kræfttyper. Ved brystkræft ses 26-40 pct. lavere risiko for tilbagefald og død, hvis patienten dyrker motion med højt aktivitetsniveau, og der ses 50 pct. reduktion i dødelighed hos patienter med tarmkræft, der efter diagnosen øgede deres fysiske aktivitet.

Motion kan også være med til at forebygge flere kræftformer, bl.a. brystkræft, hvor risikoen for at få sygdommen kan reduceres med op mod 40 pct. ved at dyrke hyppig og længerevarende motion af stærk og moderat intensitet. Dette gælder brystkræft efter overgangsalderen, men nyeste forskning viser også, at kvinder, der var fysisk aktive som teenagere og som unge voksne, havde 23 pct. mindre risiko for at udvikle brystkræft før overgangsalderen (10-16).
 

Den onde cirkel kan opstå

Behandling med kemoterapi og strålebehandling er ofte krævende for patienten, da den strækker sig over en lang periode, kræver hyppige ambulante besøg eller indlæggelser og kan give mange fysiske bivirkninger. Hvis man føler sig syg, er træt og hyppigt skal til behandling, kan det være svært at finde overskud til at motionere i det daglige.

Når man er mindre fysisk aktiv, går det ud over både kondition og muskelstyrke, og derved bliver man nemmere træt, og en ond cirkel kan opstå.

Kræftpatienterne ved generelt godt, at fysisk aktivitet er sundt, men er ofte usikre på, hvad der er muligt og forsvarligt i forhold til deres sygdom og behandling (8). De ved godt, at det er vigtigt at holde sig i gang fysisk, men hos en del patienter opleves utryghed og en forestilling om, at kroppen er skrøbelig, og at man skal holde sig i ro (17).

Usikkerheden og skrøbeligheden er en holdning, vi ønsker at gøre op med. Der skal genetableres et tillidsforhold til kroppen, som kan være forandret i både det ydre og indre (17). Fysisk aktivitet kan skabe en tilstand, hvor sygerollen nedtones, ved at trætheden reduceres og velværefølelsen øges. Fysisk aktivitet gør det muligt for patienterne at opnå følelsen af at være en hel og rask person fysisk og psykisk og opnå følelsen af kontrol over egen krop, at kunne gøre noget (18).
 

Forskningen er overbevisende

Patienterne ønsker motionstilbud i forbindelse med behandling og rehabilitering af kræftsygdom. Derudover viser forskningsresultater, at rehabilitering til onkologiske patienter bør indbefatte fysisk aktivitet som led i såvel fremme af trivsel og livskvalitet som i forebyggelse af recidiv og dødelighed.

Dette er desuden i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens fire forebyggende indsatsområder (19) og Kræftplan II. Her foreslås, at sygehusafdelinger bør arbejde målrettet mod at styrke kræftpatienternes egenomsorg bl.a. ved at deltage i aktiviteter som motion. Anbefalingerne lyder, at området skal have særligt fokus på og øge indsatsen omkring fysisk aktivitet (19,20).

Fysisk aktivitet bør ikke kun være op til patienten selv imellem indlæggelserne og efter endt behandling. Derfor var det oplagt at starte et projekt med fokus på fysisk aktivitet til kræftpatienterne på afdelingen. ”Motion mens du er indlagt” tog derfor afsæt i både forskningsresultater, officielle anbefalinger samt patientefterspørgsel.
 

Fysisk aktivitet under kræftbehandling

Formålet med projektet var

• at give patienterne mulighed for fysisk aktivitet under indlæggelse
• at patienterne fik viden om fysisk aktivitet i forhold til kræft og kræftbehandling
• at motivere patienterne og give tryghed til at være fysisk aktive både under og efter udskrivelse
• at reducere bivirkninger og øge livskvalitet
• at gøre motion til en integreret del af behandling og rehabilitering
• at plejepersonalet samt tværfaglige samarbejdspartnere fik viden om og satte fokus på fysisk aktivitet under kræftbehandling.

Træning i hold eller individuelt

En tværfaglig gruppe af sygeplejersker, fysioterapeuter og læger skulle sikre, at alle patienter fra fire sengeafsnit og patienthotellet skulle have tilbud om motion, mens de var indlagte. Der blev planlagt holdtræning hver formiddag fra mandag til torsdag, og den blev ledet af afdelingens fysioterapeuter.

Ud over holdtræning var der mulighed for individuel træning på andre tidspunkter af døgnet.
 

Fra dagligstue til motionsrum

Et motionsrum blev placeret midt i afdelingens opholdsstue som et afskærmet træningsområde med motionscykler og en cross-trainer til konditionstræningen. Der var fri gulvplads til træningsmåtter til opvarmning, håndvægte og træningselastikker til styrke-, udholdenheds- og smidighedstræning.

Det var vigtigt, at træningsfaciliteterne blev placeret i afdelingen, fordi det var krævende og uoverskueligt for patienterne at skulle transportere sig langt til et træningslokale. Patienterne forblev i afdelingen og kunne om nødvendigt hentes til stuegang, undersøgelser og behandling. Derudover var motionsredskaberne tilgængelige for patienterne hele døgnet og indbød dermed til selvtræning.
 

Træning tilrettelagt efter dagsform og formåen

Holdtræningen blev superviseret af en fysioterapeut med viden om kræftsygdomme, behandlingsforløb og typiske følgesymptomer. Dermed kunne træningen individualiseres, og deltagernes eventuelle begrænsninger tilgodeses.

Fysioterapeuterne tog udgangspunkt i patienternes tidligere motionserfaring og ønsker, og træningen blev tilrettelagt efter den enkelte deltagers dagsform og formåen. Det var også muligt at få et personligt træningsprogram, som kunne følges efter udskrivelse.

Patienter, som normalt var fysisk aktive, fik mulighed for at træne under indlæggelsen. De patienter, som i behandlingsforløbet var blevet mindre aktive, eller som aldrig tidligere havde dyrket motion, kunne træne under supervision og få mod på og vejledning til, hvordan de kunne øge deres fysiske aktivitetsniveau.

Træningen blev indledt med opvarmning og afsluttet med udspænding. Herimellem kunne deltagerne træne kondition, muskelstyrke og udholdenhed, balance og smidighed.

Træningstasker med elastikker og håndvægte gjorde det muligt at træne på sengestuerne for de patienter, der ikke var i stand til at deltage i holdtræningen.
 

Skriftlig instruks for deltagelse

Der blev udarbejdet en skriftlig instruks for patienternes deltagelse i fysisk aktivitet med eksklusionskriterier. Ved hjælp af en rammeordination kunne sygeplejersken selvstændigt henvise patienter til holdtræningen. Interesserede patienter fik en pjece, og der var plakater på alle afsnit for at gøre opmærksom på tilbuddet.

Kontaktsygeplejersken informerede, inkluderede og registrerede samtidig med, at hun koordinerede tidspunktet for fysisk aktivitet med patienterne i forhold til andre aktiviteter.

Der var planlagt undervisning for plejepersonalet på alle afsnit og for involverede samarbejdspartnere, og der blev løbende givet information via f.eks. onsdagsmøder, sygeplejekonferencer, ledermøder og nyhedsbreve. Et spørgeskema blev sendt ud efter to måneder og skulle kortlægge, hvad patienterne havde fået ud af at deltage i træningen.
 

Motionstilbud en kræftfri zone

Patienterne svarede, at motionstilbuddet var en kræftfri zone. Inde bag skærmene var der ikke strålekanoner og alvorlige lægeminer, men kondicykler, gymnastikbolde og en cross-trainer. Der blev ikke snakket kræft, men grinet, pustet og svedt. En 70-årig patient i strålebehandling sagde, at motionen var frigørende og flyttede opmærksomheden bort fra sygdommen.

En meddeltager supplerede og sagde, at motionen også gav nogle sociale kontakter samtidig med, at nogle af de fysiske bivirkninger fortog sig. F.eks. fyldte trætheden ikke så meget længere, appetitten var kommet tilbage, og der var kommet mere liv i fødderne, som ellers sov på grund af nervepåvirkning efter kemoterapien. Efter træningen var der brug for en middagslur, for motionen gav den gode træthed, som man kunne sove sig ud af (1).

Fysioterapeuten oplevede, at patienterne følte, at de var kommet på et hold. Selvom patienterne kunne være trætte, mødte de oftest op. Der var vilje bag, og deltagerne opdagede, at de bekymringer, der tyngede dem, kom til at fylde lidt mindre. Nogle patienter gav udtryk for, at de følte sig fulde af energi bagefter, og flere af deltagerne havde været forbavsede over, hvor meget de kunne holde til. Hidtil havde de fokuseret på alt det, de ikke kunne. Der var holdånd, fællesskabsfølelse og stor glæde ved at komme til træningen, hvor fokus var motion og hygge (se boks 1).

Resultater af undersøgelsen

75 patienter deltog det første år, heraf besvarede 44 deltagere spørgeskemaet svarende til 60 pct.
I holdtræning deltog 17 mænd og 27 kvinder i alderen 28-79 år. Der var flest mellem 40-60 år, men der var en rimelig jævn fordeling af mænd og kvinder i alle aldre. Patienterne havde 11 forskellige kræftdiagnoser.

Antallet af patienter til holdtræningen varierede fra 1-7 deltagere. Flere af disse patienter deltog mange gange i træningsprogrammet – helt op til 25, men flest patienter deltog 1-4 gange.

Over halvdelen af deltagerne havde også benyttet redskaberne til selvtræning. Mændene var i overtal med 15 personer, hvorimod 10 kvinder havde trænet på egen hånd. Alder og diagnose gjorde ingen forskel.
 

Træning motiverer til mere træning

Deltagerne ønskede oftest fælles træning. Mange trænede ikke jævnligt, men blev motiverede af at deltage i ”Motion mens du er indlagt”. Således sagde en deltager, at hun længe havde forsøgt at komme i gang med gymnastik på eget initiativ. Barrieren var en træthed, som gjorde det svært at komme fra tanke til handling. Hun var forundret over, hvor let det var at være fysisk aktiv i 45 minutter på holdet. Den store forskel lå i, at hun på ”Motion mens du er indlagt” kunne blive motiveret og ledt på vej.

Flere patienter oplyste ved første fremmøde, at de lige skulle se, hvad det var for noget. Enten deltog de fra første dag i fælles træning, eller de kom i gang på motionscykel, hvorfra de kunne observere, hvad der foregik.
Patienterne sagde, at det var en stor fordel, at motionen foregik i afdelingen, da de ikke skulle bevæge sig så langt. De kunne udnytte tiden og få motioneret, da de kunne hentes til f.eks. stuegang og undersøgelser, hvis det blev nødvendigt.
 

Virkningen af motion

28 ud af 44 patienter mente, at motionen havde haft en positiv indvirkning på bl.a. træthed, smerter, kvalme og søvn. Derudover følte mange af deltagerne, at en stor gevinst ved deltagelse i motionstilbuddet var bedre humør. Der var ingen forskel på køn eller alder i forhold til denne tilbagemelding (se figur 1 og figur 2).

Motion er nu en del af hverdagen

Motion til indlagte patienter er nu et integreret tilbud på Onkologisk Afdeling i Århus. Som en pendant til dette tilbud til indlagte patienter, blev der i oktober 2009 etableret et træningstilbud til ambulante patienter i kemoterapi: ”Krop og Kræft, Århus”. Tilbuddet gælder for onkologiske og hæmatologiske patienter i Århus. Træningen foregår i tæt samarbejde med Kræftens Bekæmpelse i rådgivningscentret Hejmdal.

Sygeplejerske Irene D. Andersen, der var projektleder på ”Motion mens du er indlagt”, fungerer nu som daglig leder af træningstilbuddet ”Krop og kræft” sammen med en fysioterapeut.

Motion og genoptræning er blevet en vigtig del af hverdagen for kræftpatienter, som er tilknyttet Onkologisk Afdeling i Århus.

Litteratur

1. Jack K. Motion er god medicin. Midt magasinet, 2008(3):50-53.
2. Andersen ID, Espersen BT. Motion mens du er indlagt. I: Hølge-Hazelton, B (Red.) Den unge med kræft. Et praksisforskningsprojekt på Onkologisk Afdeling D. Århus Universitetshospital, Århus Sygehus 2008.
3. Se www.onko.dk Præsentation af Onkologisk afdeling D > Bogen: Den unge med kræft. Besøgt d. 10.01.11.
4. Jensen KB. Motion er godt – også for kræftpatienter.  Ugeskrift for læger 2009;171/40:2882-83.
5. Høstrup H. Egen indsats afgørende. Sygeplejersken 2008(2):48-51.
6. Adamsen L et al. Feasibility, physical capacity and health benefits of a multidimensional exercise program for cancer patients undergoing chemotherapy. Support Care Cancer 2003;11:707-16.
7. Mock V, Watson T. Exercise as an Intervention for Cancer related Fatigue. Physical Therapy 2004;84(8):737-42.
8. Drake D et al. Evidence-Based Practice for Fatigue
9. Management in Adults With Cancer: Exercise as an Intervention. Oncology Nursing Forum 2004;31(5):963-76.
10. Arzola SM et al. Change in exercise Tolerance, Activity and Sleep patterns, and Quality of life in patients with cancer participating in structured exercise program. Research and Commentary 2003;30(3):441-52.
11. Adamsen, L et al. Effect of a multimodal high intensity exercise intervention in cancer patients undergoing chemotherapy: randomised controlled trial. BMJ 2009;339:b3410.
12. Kushi LH et al. American Cancer Society Guideline on Nutrition and Physical Activity for Cancer Prevention: Reducing the Risk of Cancer with Healthy Food Choices and Physical Activity. CA Cancer Journal for Clinicians, 2006;56 (5):254-81.
13. Galvão, DA, Newton, RU. Review of exercise intervention studies in cancer patients. Journal of clinical oncology 2006;23(4):899-909. 
14. Meyerhardt JA et al. Physical activity and male colorectal cancer survival. Arch Intern Med 2009;169(22):2102-08.
15. Inoue M et al. Daily Total Physical Activity Level and Total Cancer Risk in Men and Women: Result from a Large-scale Population-based Cohort Study in Japan. American Journal of Epidemiology 2008;168(4):391-403.
16. John EM et al. Lifetime Physical Activity and Risk of Endometrial Cancer. Cancer Epidemio Biomarkers Prev 2010;19(5).
17. Holmes et al. Physical activity and survival after breast cancer diagnosis. JAMA 2005;293(20):2479-86.
18. Kræftens Bekæmpelse cancer.dk>nyheder>nyhedsartikler>2.kvartal 2010 > Flere fysisk aktive overlever brystkræft. Besøgt d. 07.01.11.
19. Hauerslev, H. Blot et lille skub. Motion mod træthed. Dallund Nyt 2007;2:4.
20. Jensen, GS. Velværeoplevelser hos motionerende kræftpatienter med træthed. En kvalitativ undersøgelse af hvilken betydning det har for kræftpatienter at dyrke motion i sygdoms- og behandlingsforløbet. Kandidatspeciale, Institut for Folkesundhed, Afdeling for sygeplejevidenskab, Århus Universitet 2006.
21. Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Opgavebeskrivelse: KRAM. Kost, rygning, alkohol, motion. København 2006.
22. Sundhedsstyrelsen. Kræftplan II. Sundhedsstyrelsens anbefalinger til forbedringer af indsatsen på kræft området. København; 1. juni 2005.

En fuldstændig litteraturliste fås hos forfatterne.