Sygeplejersken
Boganmeldelser
Anmeldelser af bl.a. 'Kvindestemmer - Liv og kræft' og 'Udfordringer til rehabilitering i Danmark'
Sygeplejersken 2012 nr. 7, s. 34-36
Af:
Jette Bagh, cand.cur., fagredaktør
Læs anmeldelserne i PDF - gå til side 34
To bøger om at inddrage børneperspektivet i det daglige arbejde
Anne Kirsti Ruud
Hvorfor spurte ingen meg?
Kommunikasjon med barn og ungdom
i utfordrende livssituasjoner
Gyldendal Akademisk 2011
248 sider – 275 nkr.
”Dem, der snakker med os, skal ikke være alt for professionelle, de må godt være bare en lille smule menneskelige.” Citat fra Hanne Warmings bog. Både Warming og Ruud har professionelle, der arbejder med børn, som målgruppe.
Formålet med begge bøger er at inspirere voksne til at turde tale med børn og til at inddrage børneperspektivet i det daglige arbejde.
Anne Kirsti Ruud er uddannet pædagog og underviser i samtaler med børn på forskellige uddannelsesinstitutioner for social- og sundhedspersonale.
Ruud har i sit mangeårige arbejde i børne- og ungdomspsykiatrien ofte mødt børn, som anklagende har spurgt:
”Hvorfor var der ingen, som spurgte mig?” Den gængse tankegang er, at når vi skal finde ud af, hvordan et barn har det, observerer vi det i børnehaven/ skolen, taler med forældrene og de ansatte.
De voksne omkring barnet føler sig enten usikre på at skulle tale med barnet, eller de kan have vanskeligt ved at være i kontakt med et barn, som har det svært.
”At dele smerten uden at kunne fjerne det smertefulde er en udfordring, men væsentlig i kommunikationen,” siger Ruud. For at kunne respektere barnet som et selvstændigt individ i kommunikationen gælder tre hovedprincipper:
1. At bidrage til at skabe mening for barnet i situationen. Udfordringen i kommunikationen med børn er, at de tænker og forklarer årsagen til hændelser anderledes end voksne. Får de ikke hjælp til at skabe mening i de ting, de bliver udsat for, danner de deres egne opfattelser, som kan være langt tungere at bære end den såkaldte sandhed.
2. At lade barnet beholde sin værdighed i samtalen. Ingen ønsker at fremstille sig selv som en ydmyget og krænket person. Udfordringen ligger i at kunne tale om det vanskelige, uden at barnet mister sin værdighed. Det herskende syn har været, at det hjælper at indrømme, at noget er vanskeligt, men helbredelsen ligger ikke i, at barnet graver sig ned i vanskelighederne, men at samtalen retter sig mod det løsningsorienterede.
3. At give barnet anerkendelse for, hvordan det præsenterer sig selv og sin historie, og at respektere og vise barnet ægte interesse. Ruud henviser til Stern, Winnicot og Piaget som sit teoretiske ståsted og beskriver i et kapitel overordnet ud fra disse teoretikere forskellige sider af barnets udvikling, som har betydning for kommunikation.
Med henvisning til Øvreide gennemgås elementer i udviklingsstøttende dialog. I sidste del af bogen gives eksempler på samtaler med børn i forskellige situationer, ved indlæggelse på hospital, dødsfald i nær familie, skilsmisse, misbrug, psykisk sygdom, anbringelse uden for hjemmet og børn med flygtningebaggrund.
Hanne Warming
Børneperspektiver
Børn som ligeværdige medspillere i socialt og pædagogisk arbejde
Akademisk Forlag 2011
225 sider – 242 kr.
Hanne Warming er professor ved Institut for samfund og globalisering på Roskilde Universitet og har skrevet en række bøger om udsatte børn og børnesamtaler. Warming har ikke ønsket at skrive en kogebog: ”Sådan gør du skridt for skridt”, men derimod ønsket at formidle viden og skabe refleksion.
Hvis man vil forholde sig kritisk til sine holdninger og praksisser i forhold til børnesamtaler og inddragelse af børns perspektiver, kan det være nyttigt at undersøge, hvilke byggesten disse holdninger og praksisser er gjort af, skriver Warming.
Hvilken type viden og forestillinger om børn og det gode børneliv bygger jeg mine vurderinger og metoder på, og hvor kommer de fra? Hvordan er mine vurderinger og metoder influeret af andre hensyn, f.eks. økonomiske, medlidenhed/identifikation med forældre, kontrol, disciplin, krav til mit arbejde udefra?
Børns perspektiver er mangfoldige, flertydige og processuelle. Børn er som bekendte fremmede. Vi har ingen direkte adgang til børns perspektiver. Vi må fortolke og have ydmyghed, hvad angår vores kompetencer, og indse, at vi aldrig bliver udlært.
Skolen taler om forskellige læringsstile. Det er vigtigt at være opmærksom på, at børn har forskellige kommunikationsstile. Vi ikke kun samtaler, vi kommunikerer med andet end ord.
Fortællinger er en social handling, som skabes mellem lytter og fortæller.
Udfordringen i en ligeværdig inddragelse af børns perspektiv ligger i forholdet imellem børn og voksne, som er en ulige magtrelation. Det er derfor den voksnes ansvar at skabe rum og give plads for barnets perspektiv.
Barnet skal kunne genkende sig selv i den fortælling, som bliver skabt. Det er krænkende at blive fortolket, og at andre giver bud på ens tanker og følelser. Gruppeforløb er velegnede til at støtte og give opbakning til børn og deres perspektiv.
Børn kan noget med hinanden, som vi voksne ikke kan give dem, siger Warming og beskriver forskellige metoder til facilitering af gruppeprocessen.
Bogens teoretiske grundlag hviler på den hermeneutiske og konstruktivistiske barndomsforskning, og den teoretiske del optager første halvdel af bogen.
Den anden halvdel er børneperspektiver i praksisarbejdet i daginstitution, skole, socialforvaltning og i forhold til anbragte børn. For begge bøger gælder det, at de har en solid litteraturliste og mange litteraturhenvisninger undervejs i teksten.
Warming har efter hvert kapitel forslag til supplerende litteratur. Begge bøger er formidlet i et lettilgængeligt sprog.
Står man med en pengebeholdning, som kun rækker til en af bøgerne, hvilken en skal man så vælge? Det er et spørgsmål, som er lige så svært at besvare som, hvad smager bedst, æbler eller pærer?
Af Hanne Lindhardt, sundhedsplejerske i Furesø Kommune.
blanke øjne af bevægelse
Helle ploug Hansen
Kvindestemmer
Liv og kræft
Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck
2012
77 sider – 149,95 kr.
”Er du allerede færdig?” spørger min mand, da han kommer op med eftermiddagskaffe og finder mig siddende med blanke øjne og bogen, jeg skal anmelde, i skødet.
Jo, jeg har slugt bogen, men færdig er jeg langtfra. Bogen skal genlæses. En uanseelig lille bog med prosatekster i en voldsomt uinteressant beklædning, hvor forfatteren maler med ord. Tydelige billeder af kræftramte kvinders liv fortalt i deres sprog.
Kvinderne spørger med hv-ord: ”Hvorfor lige mit smukke bryst? Hvordan bliver jeg en god mor, når jeg er så træt? Hvor er der nogen, der forstår mig? Hvornår holder jeg op med at græde? Hvilken viden er den rigtige? Hvem er glad for, at jeg er til? Hvad betyder håbet? Hvordan får jeg livskvalitet?”
Kvinderne overvåger deres krop: ”Jeg undersøger mig selv helt vildt. Jeg mærker nye knuder, der smutter mellem mine fingre. Mærker angsten, også for recidiv: 14 dage før kontrol bliver jeg kugleskør i hovedet. Jeg mærker ting og sager. Og lettelse, især i hænderne på den erfarne overlæge: Overlæger virker beroligende. De kan virkelig mærke et bryst igennem. Modsat de unge, uerfarne læger; jeg bliver ked af det på deres vegne. Tænk at være så uerfaren.”
Og de utroværdige sygeplejersker: ”De snakkede udenom. Eller svarede helt hen i vejret, at frisk luft, gåture og medicin var tilstrækkeligt.”
Kvinderne kæmper med træthed, mangel på sexlyst og kærlighed:
”Jeg kan godt få dårlig samvittighed eller blive bange for, at han finder en anden. At han vil have noget, der fungerer normalt og sådan. Han griner, når jeg siger det. Og kysser mig. Og siger, han er ligeglad med, om jeg har ét eller to bryster. Eller ingen bryster! Bare jeg ikke forsvinder.”
Kvinder, der ærligt fortæller om deres meget forskellige liv med ”kræft til op over begge ører”.
Helle Ploug Hansen står bag prosasamlingen. Hun blev invaderet af kvindestemmer en sommer i Frankrig, hvor hun forestillede sig at skulle holde ferie efter et intenst forskningsprojekt ”Kvinder, kræft og rehabilitering – en antropologisk undersøgelse”, men i stedet begyndte at høre stemmer.
Kvindestemmer, der kom fra projektet og talte uafbrudt. Hun begyndte at skrive stemmerne ned. I bogen formidles de i en intim atmosfære af en skribent, som har været lydhør.
Prosasamlingen er præcis, original og kompleks. Den bliver nu sat ind i mit skatkammer af betydningsfuld prosa.
Stemmerne vil leve i mig og give genlyd i min sygepleje.
Af Jorit Tellervo, projektleder, Palliativt Videncenter.
vellykket bidrag til forbedring af rehabiliteringspraksis
Bjarne rose Hjortbak et al.
Udfordringer til rehabilitering i Danmark
Rehabiliteringsforum Danmark 2011
Bogen på 266 sider
Udfordringer til rehabilitering i Danmark sætter fokus på udviklingen af rehabilitering fra begreb til praksis og synliggør de dominerende og gennemgående udfordringer i dansk rehabiliteringspraksis.
Udfordringer i forhold til samarbejde, koordinering og sammenhæng beskrives som centrale aspekter i rehabilitering.
Rehabiliteringens indhold, potentiale og værdi belyses og diskuteres som en vigtig og afgørende faktor i indsatsen for at bevare, udvikle og genetablere tidligere eller nye funktionsevner på en måde, hvor den enkelte opnår eller genvinder størst mulig selvstændighed, ligeværdighed og meningsfuldhed i hverdagslivet.
Bogen er baseret på temaområder identificeret ud fra en analyse af 72 konkrete praksishistorier, og den synliggør således en række centrale udfordringer til dansk rehabilitering, som er funderet i praksis, men som perspektiveres på et teoretisk grundlag.
De enkelte kapitlers beskrivelser leder alle frem til en synliggørelse af såvel gode og anbefalelsesværdige erfaringer med rehabilitering som til problemstillinger eller udfordringer for den fremtidige rehabiliteringspraksis.
Rehabiliteringsbegrebet bliver foldet ud, diskuteret og perspektiveret fra borger i behandling til samarbejdspartner i rehabilitering.
Udgangspunktet er Hvidbogens definition af rehabilitering, ICF-modellen, samt begreberne recovery, empowerment og mestring, som bliver forklaret teoretisk, foldet ud, belyst og anvendt i bogen.
Bogen yder et seriøst og yderst vellykket bidrag til udvikling og forbedring af rehabiliteringspraksis på flere niveauer, hvor der ikke blot er fokus på de professionelles vurderinger og faglige skøn, men også på inddragelse af borgeren og dennes netværk som centrale aktører.
Det er en fornøjelse at blive ført ind i rehabiliteringens tænkning og muligheder, og bogen kan anbefales til professionelle aktører inden for rehabiliteringsfeltet eller andre med interesse for rehabilitering.
Bogen kan læses fra start til slut eller i selektiv rækkefølge, og alle kapitlerne er velskrevne og lettilgængelige.
Af Malene Missel, cand.cur., ph.d.- studerende og klinisk sygeplejespecialist på Thoraxkirurgisk Afsnit, Hjertecentret, Rigshospitalet.
kort nyt om bøger
Lise Andersen
Nanna – et andet liv
Turbine 2012
220 sider – 229 kr.
Sundhedsplejerske lise Andersen har skrevet bogen om Nanna, som er født med en kromosomdefekt. Defekten vil præge resten af hendes liv og gøre hende retarderet. Bogen er baseret på virkelige hændelser og beskriver forældrenes reaktion, da de får besked om, at Nanna aldrig vil udvikle sig som andre børn. Bogen beskriver livet i familien, indtil Nanna er 27 år, og den skal ses som et forsøg på at vise, at både familie og det handicappede barn skal meget igennem i form af misforståelser og nedværdigende behandling, men at der også er lyspunkter undervejs.
Steen Andersen m.fl.
Symptomkontrol i palliativ medicin
En quickguide
FADl’S Forlag 2012
120 sider – 199,95 kr.
Patienter i et palliativt forløb har behov for akut behandling af generende symptomer som f.eks. dyspnø, kvalme og obstipation. Hjælpen er nær i denne guide i lommeformat. Her kan sygeplejersken eller den studerende i indeks finde den
tilstand, patienten er præget af, og læse sig til, hvordan den kan lindres i samarbejde med læge. Ud over de medicinske
anbefalinger er der blevet plads til små afsnit om børn i kræftramte familier, mundgener, tryghedskassen og familiesamtalen. Sympatisk. Bogen er revideret ud fra den nyeste viden på området og kan hjælpe sygeplejersker med at
hjælpe patienter i denne fase af deres sygdom.
Af Jette Bagh, cand.cur. og fagredaktør