5 faglige minutter: Den første gang

Det var vinter, og jeg gik over Langebro i København sammen med min veninde og vores to sønner på 11 og 12 år. Vi havde taget turen fra Als til hovedstaden for at hygge, opleve og være sammen og slentrede side om side over Langebro, mens store snefnug begyndte at drysse ned fra himlen.

”Skal vi ikke lege, at det er allerførste gang, at vi oplever snevejr,” spurgte min søde veninde, som just havde afsluttet en spændende coachuddannelse og nu var ivrig for at afprøve batteriet af potente og forløsende spørgsmål. Drengene skulede til os, så meget trætte ud, lavede en snebold og gik uanfægtede af det ellers velmenende og kreative forslag videre mod byens butikker og caféer.
I tiden efter gåturen på Langebro er mine tanker flere gange vendt tilbage til det her med ”den første gang” og idéen om, at den første gang ofte kommer til at udgøre en særlig intens og speciel oplevelse.

Flere kunstnere har netop beskæftiget sig med den magi, der kendetegner den første gang, og jeg tænker f.eks. på, hvordan standupkomikeren Anders Matthesen har optrådt med at trække det første kys op af skjortelommen for at smage på det og genkalde sig den særlige stemning, der var forbundet med netop det kys.

Den første gang er dog ikke altid kun kendetegnet af spænding, magi og gode tanker. Som underviser på en sygeplejeskole har jeg ofte mødt sygeplejestuderende, der begræd deres mangel på erfaring og ville ønske, at deres studieliv var fyldt af alt andet end første gange.

Erfaring er en eftertragtet størrelse, og hvis der var frit valg på alle hylder, så er der vist ingen tvivl om, at titlen som ekspert ville blive solgt før titlen som novice og nybegynder.

Det er jo også trættende, bøvlet, utrygt og ofte lidet velanset at være ny, uerfaren og ”under oplæring”: Effektiviteten er lavere, risikoen for fejl større, og sandsynligheden for ikke at være som de andre absolut til at få øje på. Intet under, at det med ”den første gang” er noget, som ofte anses som en udfordring. Og så alligevel …

Hvad med det klarsyn, der ofte følger med det at være ny. Hvad med alle de spørgsmål, der bliver stillet, når man går frisk og ny til en opgave, en ny gruppe mennesker, en ny arbejdsplads eller noget andet, som ikke bare animerer til, at man knalder autopiloten til?
Det er jo derfor, det er så trættende at være ny. Alle filtre er åbne, og vi er ude af stand til at rubricere, sammenligne, putte i bunker – det hele bliver taget ind, og vi er i frit fald.

Fra min egen studietid husker jeg, hvordan nogle særlige kontakter til pårørende og patienter netop fandt vej på tidspunkter, hvor jeg var ny, nølende og usikker, men åben og sårbar. Tror måske, vi skulle tænke lidt over det. Effektiviteten må ikke altid stjæle førstepladsen til fordel for værdien ved at få lov til at være ny og opleve noget for første gang. Landets sygeplejeskoler har netop igen åbnet dørene for nye studerende, som med glæde, entusiasme og en livlig flok sommerfugle i maven skal gå om bord i kavalkaden af første gange.

Lad os hjælpe dem ved at huske værdien ved den første gang og sammen fejre deres første sengebad, den første injektionsgivning, den første stuegang osv. Hvis ydmygheden er til stede, skal det hele nok gå, og der vil måske oven i købet komme noget spændende og anderledes ud af situationen.

”5 faglige minutter” er en personlig tekst, som gør rede for sit indhold ved hjælp af fortællinger, skrøner, citater m.m. En klummeskriver skal ikke følge almindelige journalistiske krav om saglig, objektiv gengivelse af kendsgerninger.