Studerende i praksis: Latter der løsner

En uges tid inde i min psykiatripraktik sad jeg i opholdsstuen omkring kaffetid, da Nina og Asta kom ind. Jeg hjalp Asta med at få benene op på en skammel, mens Nina gik forbi mig og satte sig i sofaen. Jeg hentede en kop kaffe til Asta, som roste den fine service på stedet. Stemningen var god.

Næsten før hun havde sat sig, begyndte Nina at tale om en medpatient, Karen. Hun sagde, at det, der var vigtigt, det var, om Karen havde lyst til at spise. Personalet kunne tale lige så meget, de havde lyst til om menuen, og fortælle Karen, hvad hun kunne vælge mellem, og det var jo meget sødt af dem, men det var lige meget, for pointen var, at Karen måtte have lyst til at spise.

”Det handler om lysten! Pillerne er måske meget gode, men de giver ikke en lysten til livet,” sagde Nina, ”– og det er den, der er det afgørende.”

Jeg sagde, at jeg var enig i, at det handler om lysten. Nina grinede lidt over sig selv og sin ivrighed. Jeg grinede også, og vi blev enige om, at det hele handler om lyst, og Nina foreslog, at jeg kunne tatovere ”Lyst” på min pande.

Lidt senere spurgte jeg Nina, om hun havde været ude den dag, for hun havde fået udgang dagen forinden. Det havde hun, sagde hun, og hun fortalte, at hun havde købt noget åndssvagt, dumt.

”Jeg har købt to hvidvinsglas i krystal, og så har jeg skrumpelever!” sagde hun og grinede selv højt. Asta og jeg grinede med. Asta blev ved med at grine, så grinede jeg endnu mere, fordi Asta syntes, det var så sjovt, og det var det jo. Så lo vi alle tre længe over Ninas åndssvage vinglas af krystal og hendes skrumpelever.

Det fik mig til at tænke på den terapeutiske værdi af latter. Jeg syntes selv, det var helt fantastisk dejligt at grine så godt, for jeg havde haft en hård dag og var rigtig træt. Latteren med Asta og Nina løsnede op, så vi hjalp måske hinanden ved at grine sammen. De hjalp i hvert fald mig.

Rikke Frydenberg Reinertsen er sygeplejestuderende på UC Diakonissestiftelsen, modul 9.

Er du sygeplejestuderende, og har du oplevet en situation, hvor du lærte noget af en patient, en pårørende eller en fagperson i sundhedssektoren, så skriv til os. Send din historie til jb@dsr.dk  Den må højst fylde 2.000 tegn uden mellemrum. Du får 500 kr., når din historie bliver bragt i Sygeplejersken.