Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Fra forsker til fag: At leve med en kronisk sygdom - osteoporose

I Danmark findes ca. 150 sygeplejersker med en ph.d. eller doktorgrad. SYGEPLEJERSKEN har opsøgt nogle af dem for at finde ud af, hvorfor de valgte forskervejen, og hvordan det er gået siden, de fik deres forskertitel.

Sygeplejersken 2014 nr. 14, s. 71

Af:

Jette Bagh, cand.cur., fagredaktør

low_forsker-til-fag_Carinna-foto_grayCarrinna Hansen, sygeplejerske, MPH og ph.d., er 46 år og bor i Hvidovre. Hun har en søn på 15 og en datter på ni år. Carrinna Hansen er ansat som forskningssygeplejerske i anæstesiologisk afdeling Y på Glostrup Hospital.
 
Hvad fik dig til at forske?
”Jeg er grundlæggende et nysgerrigt menneske med stor interesse for at forstå, hvordan livet, sundhed og sygdom påvirker hinanden og giver mening. Inden jeg påbegyndte min uddannelse til sygeplejerske i 1995, arbejdede jeg som sjukvårdsbiträde (sygehjælper) på et privat pleje- og rehabiliteringshjem i Stockholm. Da jeg tog afsked med Stockholms Sjukhem for at starte på Herlev Sygepleje- og Radiografskole, var der en pårørende, som spurgte, hvad jeg drømte om at bruge min sygeplejerskeuddannelse til, og mit prompte svar var forskning.

Jeg gik på Suppleringsuddannelsen i 2002 og tog efterfølgende en Master i Public Health. Videreuddannelsen tændte igen forskerilden i mig, den ulmede i de fire år, hvor jeg arbejdede som klinisk udviklingssygeplejerske. Da jeg læste rammeprogrammet for Sygeplejeforskning, ”Patientmedinddragelse” 2008, et program for forskning og forskeruddannelse på Gentofte Hospital, blev jeg meget optaget af de linjer, der pegede på forskningspotentialer i sygeplejen, særligt: ”Osteoporose-patienters compliance og non-compliance i forhold til den forebyggende behandling – Årsager til behandlingsophør”. I disse få linjer så jeg en mulighed for at fordybe mig i den enkeltes oplevelse af at skulle leve med en kronisk tilstand som osteoporose.
At det kom så vidt, at jeg tog en ph.d.-grad og ikke mindst fik et job som forsker, er helt fantastisk.”

Hvad er forskningsemnet i din ph.d.-afhandling?
”At leve med kronisk sygdom, osteoporose, som blev undersøgt på befolkningsniveau ved hjælp af de nationale registre og på individniveau ved individuelle interview gennem det første år efter diagnosen. Afhandlingen består af en retrospektiv kohorteundersøgelse og et prospektivt longitudinelt kvalitativt studie.”

Hvor tog du din forskeruddannelse henne?
”Jeg var indskrevet på Syddansk Universitet (SDU), Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Klinisk Institut – Enheden for Sygeplejeforskning.”

Hvordan har dine økonomiske rammer været, mens du tog din forskeruddannelse?
”Jeg fik et års stipendium og studieafgift fra SDU. Jeg søgte løbende fondsmidler, hvor jeg opnåede støtte fra Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning, Aase og Ejnar Danielsens Fond, Osteoporoseforeningen, samt Snedkermester Sophus Jacobsens og hustru Astrid Jacobsens Fond. Derudover havde jeg en lønaftale med fra Gentofte Hospital til dækning af de resterende lønudgifter.”

Hvor kan man læse om dine forskningsresultater?
”I min afhandling “Life with osteoporosis – a cohort and qualitative study”, derudover har jeg publiceret to artikler (1,2), og en er under bedømmelse ved tidsskriftet (3). Desuden har Osteoporosepatientforeningen bragt flere artikler omhandlende min forskning.”

Hvordan har din forskning betydning for praksis?
”Min forskning tilhører kategorien ”Grundforskning”. I registerstudiet var det muligt at identificere risikogrupper på baggrund af receptindløst anti-osteoporotisk medicin, compliance og vedholdenhed i behandlingen. Interviewstudiet ledte til beskrivelse af centrale temaer for nydiagnosticerede kvinder før osteoporotiske brud, og når medicinsk forebyggende behandling var ordineret. Resultaterne tyder på, at livet med osteoporose det første år efter diagnosen er påvirket af en mangesidet proces, hvor refleksioner, stillingtagen og beslutninger er nødvendige for at vænne sig til at leve med osteoporose, en proces, der er stærkt påvirket af den medicinske behandling.

Forskningen peger som helhed på behovet for individualiseret støtte til patienterne vedrørende sygdommen, behandlingen, fordele og risici, scanningsresultater, livsstil og følelsesmæssige reaktioner. Resultaterne kan guide klinisk praksis, men bør tilpasses og afprøves i interventionsstudier i et perspektiv af fælles beslutningstagning (shared decision making).
Studiet har ledt til internationale kontakter og forespørgsler, fordi vi i Danmark er i en unik position i forhold til at gennemføre registerbaseret forskning. Studiet har også medført flere invitationer til forelæsninger og medvirken ved afholdelse af sygeplejesymposier og workshops i Danmark og i Sverige.”

Hvad forsker du i aktuelt?
”I øjeblikket er jeg ved at forberede et studie om at leve med kroniske non-maligne smerter.”

Litteratur

  1. Hansen C, Pedersen BD, Konradsen H, Abrahamsen B. Anti-osteoporotic therapy in Denmark-predictors and demographics of poor refill compliance and poor persistence. Osteoporos Int 2013 Jul;24(7):2079-97. doi:10.1007/s00198-012-2221-5.
  2. Hansen C, Konradsen H, Abrahamsen B, Pedersen BD. Women’s experiences of their osteoporosis diagnosis at the time of diagnosis and six month later: A phenomenological hermeneutic study. Int J Qualitative Stud Health Well-being 2014;9:22438. DOI: 10.3402/qhw.v9.22438.
  3. Hansen C, Abrahamsen B, Konradsen H, Pedersen BD. Women’s Lived Experiences of learning to live with Osteoporosis – A Longitudinal Qualitative study. Osteoporos Int submitted Oct. 2014.