Faldscreening eller klinisk skøn, hvad er mest præcist?
Artikel: Meyer G, Köpke S, Haaster B, Mülhauser I. Comparison of a fall risk assessment tool with nurses’ judgement alone: a cluster-randomised controlled trial. Age and Aging 2008;(38):417-23.
Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske ph.d., professor MSO, Center for Kliniske Retningslinjer, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet; pup@kliniskeretningslinjer.dk
Formål: At undersøge, hvad der er mest præcist til at forudsige fald blandt plejehjemsbeboere – sygeplejerskers faglige skøn eller et risikoscoringsredskab.
Metode: I dette tyske studie indgik der 1.125 beboere fra plejehjem. Plejehjemmene blev randomiseret til enten at gennemføre intervention eller fungere som kontrolplejehjem. På alle plejehjem blev der givet undervisning om faldforebyggelse. På interventionsplejehjemmene foretog personalet screening af beboerne hver måned, og på baggrund af screeningsresultaterne blev interventioner iværksat. På plejehjemmene i kontrolgruppen skønnede personalet, hvilke beboere der havde behov for faldforebyggelse, og interventioner blev foretaget. Data er opgjort statistisk.
Resultat: Der var ingen forskel mellem plejehjemmene i antal af beboere, der faldt, pådrog sig skader og havde behov for indlæggelse og yderligere behandling.
Kommentar: Formålet med screening er at dele en population i to grupper, dem, der har behov for interventioner, og dem, der ikke har behov. Det forudsætter instrumenter, der præcist kan udpege borgere, der vil falde i fremtiden. Det er ikke nok at se på, hvor præcist et instrument skal differentiere mellem grupper, men også at teste, om det gør en forskel i klinisk praksis. Denne undersøgelse viser, at det er uden betydning at bruge tid på faldscreening, da personalets vurdering er præcis lige så godt et udgangspunkt. Det er jo en overvejelse værd, når man nu skal screene alle patienter på danske sygehuse – i Tyskland har undersøgelser resulteret i, at der ikke længere foretages systematisk faldscreening ved indlæggelse på sygehus.
Undersøgelse af, om to forskellige sygeplejersker vurderer mundhulens status hos akutte patienter ens
Artikel: Konradsen H, Trosborg I, Christensen L, Pedersen PU. Evaluation of interrater reliability assessing oral health in acute care settings. International Journal of Nursing Practice. 2014; (20):258-64.
Af Mette Trads, udviklingssygeplejerske, ph.d.-studerende, MKS, Ortopædkirurgisk afdeling, Regionshospitalet Randers.
Formål: Center for Kliniske Retningslinjer har godkendt en retningslinje for identifikation af patienters behov for mundpleje, hvori det anbefales at anvende ROAG (Revised Oral Assessment Guide) til rutinemæssig vurdering af mundpleje. ROAG omfatter otte kategorier: stemme, læber, slimhinder, tunge, gummer, tænder, spyt og synkning.
Da ROAG-vurderingen danner grundlag for beslutninger, er det vigtigt at vide, om sygeplejersker vurderer mundens tilstand ens.
Metode: Forfatterne har undersøgt 148 patienter, som blev indlagt akut med diagnoser som KOL, lungekræft, dehydrering, kronisk hjertesygdom og gastroenteritis i en medicinsk afdeling på et dansk universitetshospital i en femugers periode i 2011. Patienterne havde en gennemsnitsalder på 75 år.
Patienternes mundhule blev med hjælp fra en billedguide af de otte forskellige kategorier i ROAG vurderet af to sygeplejersker uafhængigt af hinanden. Den første vurdering blev foretaget ved patientens seng, den anden vurdering blev foretaget så hurtigt som muligt efter den første. Sygeplejersken, som foretog den anden vurdering, havde ikke mulighed for at se den første vurdering, ligesom patienten blev instrueret i ikke at afsløre fund fra den første vurdering.
Resultater: Det overordnede resultat er, at der er lav sammenhæng mellem forskellige sygeplejerskers vurdering af mundhulens tilstand, når ROAG anvendes. Der var størst overensstemmelse mellem de to sygeplejersker i kategorien gummer og lavest i kategorien slimhinder.
Kommentar: Undersøgelsens resultater stiller spørgsmål ved at anvende ROAG til screening for patientens behov for mundpleje, hvilket anbefales i den kliniske retningslinje. Dette er problematisk, når der på hospitalerne anvendes ressourcer på implementering af retningslinjen.
Effekt af massage versus rolig tilstedeværelse på agiterede mennesker med demens
Artikel: Moyle W, Cooke ML, Beattie E, Shum DHK, O’Dwyer ST, Barrett S. Foot Massage versus quiet presence on agitation and mood in people with dementia: A randomised controlled trial. International Journal of Nursing Studies 2014;(51):856-64. Af Mette Trads, udviklingssygeplejerske, ph.d.-studerende, MKS, Ortopædkirurgisk afdeling, Regionshospitalet Randers,
Formål: At undersøge, om fodmassage i højere grad end at være til stede i rummet uden at kommunikere nedsætter agitation og forbedrer humøret hos mennesker med demens.
Metode: 53 demente fra plejehjem i Australien blev inddelt i to grupper, som fik henholdsvis fodmassage og ”rolig tilstedeværelse” (en person sad i patientens stue uden at kommunikere med ham/hende). Fodmassage og ”rolig tilstedeværelse” blev foretaget af uddannede massører og forskningsassistenter. Graden af agitation og humør blev vurderet vha. validerede instrumenter (CMAI og OERS).
Resultater: Niveauet af agitation steg i begge grupper med den største stigning i gruppen, der ikke fik fodmassage.
Der var en tendens til, at patienternes rastløshed faldt i gruppen, der fik fodmassage, og steg i gruppen, der ikke fik det.
Der er således ikke stærk evidens for, at fodmassage nedsætter dementes agitationsniveau.
Kommentar: Det er vigtigt at undersøge alternativer til medicinsk behandling af agitation hos demente. Undersøgelsen anvender dog projektsygeplejersker, der er ukendte for den demente, hvilket oftest øger agitationen i sig selv. Derved er undersøgelsens resultater muligvis ikke entydige.