Patienterne taber, når arbejdsmiljøet halter

​

Antallet af patienter, der dør i sundhedsvæsenet, stiger i takt med, at sygeplejerskernes arbejdsmiljø bliver forringet. Det står klart i et nyt forskningsreview fra konsulentfirmaet Team Arbejdsliv, der har samlet den nyeste forskning om sammenhængen mellem sygeplejerskers arbejdsmiljø og kvaliteten i den pleje og behandling, de leverer. Og resultatet bekymrer næstformand Dorte Steenberg i Dansk Sygeplejeråd.

”Vi ved, hvor pressede sygeplejerskerne er rundt om i det danske sundhedsvæsen. Hver anden hospitalssygeplejerske føler, at de har så travlt, at det går ud over patientsikkerheden, og hver tredje sygeplejerske bliver nødt til at arbejde over for at nå deres opgaver. De oplever, at fagligheden er under pres. Og at det går ud over patienterne”, siger Dorte Steenberg.

Når politikerne gang på gang bliver præsenteret for sygeplejerskernes pressede hverdag, forstår hun ikke, hvordan de kan blive ved med at sidde advarslerne om de alvorlige konsekvenser overhørig.

”Det er helt uacceptabelt, at vi igen kan præsentere forskning, der så tydeligt viser, hvad arbejdsmiljøet betyder for kvaliteten af sygeplejerskernes arbejde, og der stadig ikke bliver gjort noget politisk eller ledelsesmæssigt for at gøre noget ved det. Og det til trods for, at der er en klar politisk dagsorden om øget produktivitet og effektivitet. Det er ikke fair over for sygeplejerskerne og slet ikke over for patienter og pårørende, som jo er dem, der for alvor mærker konsekvenserne, når dårligt arbejdsmiljø resulterer i flere fejl og ikke mindst dødsfald,” siger Dorte Steenberg.

Bemandingen er afgørende

Forskningsreviewet undersøger, hvordan kvaliteten af plejen og behandlingen hænger sammen med en række parametre, herunder bemanding, uddannelsesniveau og ledelse. Eksempelvis er der en klar sammenhæng mellem bemandingen og dødeligheden. Det viser erfaringer og forskning fra Australien, hvor man har indført et system til at fastslå, hvilken bemanding der er behov for på hospitalerne.

Systemet bliver brugt på alle landets sygehuse, og resultaterne er tydelige: Antallet af dødsfald er faldet signifikant. Det samme er antallet af fejl. Den australske forskergruppe har observeret færre komplikationer i f.eks. centralnervesystemet, liggesår, dyb venetrombose, blodforgiftning, sår, mavekatar og urinvejsinfektioner.

”Jeg mener, at vi kan lære meget af det, man har gjort i Australien. Her har man alene ved at se på bemandingen formået at nedbringe antallet af både fejl og dødsfald,” siger Dorte Steenberg.

Dårligt arbejdsmiljø

Anden forskning viser samtidig, at der på nogle områder og afdelinger kan være så dårligt arbejdsmiljø og arbejdsforhold, at det ikke nødvendigvis vil have en effekt for kvaliteten i plejen og behandlingen af patienterne, hvis man ansætter flere sygeplejersker.

”Der er en stærk evidens for, at dårligt psykisk arbejdsmiljø og lav kvalitet i ledelsen giver flere utilsigtede hændelser. Eksempelvis viser forskning, at for hver gang vurderingen af ledelseskvaliteten falder med 10 pct., stiger risikoen for dødsfald med 24 pct.,” fortæller arbejdsmiljøforsker Karen Albertsen, der bl.a. står bag forskningsreviewet fra Team Arbejdsliv.

”Netop derfor er det så vigtigt, at der bliver sat fokus på arbejdsmiljøet, hvilket jo kan gøres på mange måder. Bedre bemanding er én ting, men forskningen viser også, hvor afgørende det er at have en ordentlig ledelse,” siger Dorte Steenberg.

Forskningsreviewet fra Team Arbejdsliv fremhæver bl.a. en type ledelse, der har en positiv effekt i forhold til arbejdsmiljøet og dermed patienterne, hvor lederen sætter klare mål for organisationen og skaber rammerne for en professionel praksis. Medarbejderne har indflydelse, medansvar og mulighed for at udvikle sig fagligt, samtidig med at lederen viser sig som en rollemodel, der går forrest.

Uddannelse tæller
Sundhedspersonalets uddannelsesniveau har også meget at sige, når det gælder patienternes ve og vel. F.eks. viser forskningen, at øger man antallet af sundhedspersonale, som har en bachelorgrad, med 10 pct., falder risikoen for dødsfald inden for 30 dage efter indlæggelsen med 2-7 pct.

”Alt i alt dokumenterer forskningen det, vi allerede i dag hører sygeplejerskerne fortælle. Skal vi mindske risikoen for dødsfald og fejl, der fører til flere genindlæggelser, og som i det store billede tærer på samfundsøkonomien, skal der gøres en indsats nu. Forskningsreviewet viser præcist, hvor det er værd at sætte ind til fordel for såvel borgerne som sygeplejerskerne, understreger Dorte Steenberg.

Og det kan betale sig at gøre en indsats. Det viser resultater fra de såkaldte magnethospitaler, som er kendt fra USA.
Her arbejder man systematisk med sygeplejefaglig ledelse, faglig udvikling og arbejdsmiljø. 

Og resultaterne er ikke til at tage fejl af: Bedre patientsikkerhed, færre dødsfald og færre komplikationer. Eksempelvis er der 14 pct. lavere risiko for at før inden for 30 dage efter indlæggelse og 12 pct. lavere risiko for at dø som følge af komplikationer for patienter behandlet på magnethospital end for patienter på andre hospitaler. 

Konceptet med magnethospitaler findes i dag ikke i Danmark.

Dette tema består af følgende artikler:

Patienterne taber, når arbejdsmiljøet halter

Åbent brev til formanden: Kæmp for en anstændige arbejdsvilkår

Udlandet kæmper også med farlige patientovergange

Ønsker til den nye regering