Hvorfor har jeg et kateter siddende?

For et par år siden havde vi en ældre udenlandsk herre på afdelingen. Lad os kalde ham Mohammed.

Han havde gentagne gange haft infektioner på grund af det kateter, han gik rundt med. Og han havde flere gange hevet det ud, når det havde generet, hvilket havde medført blødninger og en del besøg af hjemmesygeplejersken. I det hele taget har der været meget bøvl med det kateter. En dag kommer han ind for at få taget en simpel kontrol efter at være blevet behandlet for endnu en kateteraffødt infektion. 

Mohammed er en meget venlig, velfungerende og vel tilpasset herre, som kan en smule engelsk, og vi synes egentlig, at kommunikationen går meget fint, så tolk er ikke noget, der nogensinde har været på tale. 

På det her tidspunkt har jeg været med i Indvandrermedicinsk Team på Odense Universitetshospital, der beskæftiger sig med de udfordringer, som patienter af anden etnisk oprindelse kan have i sundhedssystemet – blandt andet i forhold til sprog. 

Den her dag tænker jeg, at nu skal vi have afprøvet det videotolknings-apparat, som vi har på hospitalet, men aldrig har haft i brug på afdelingen, og jeg får fat i lægen og spørger, om der er noget, han vil tale med Mohammed om. Det er der ikke.

Så taler jeg med den sygeplejerske, som skal tage urindyrkningen fra kateteret. Hun synes, at det er en god ide, og vi får bestilt tolk og sat udstyret op. Min kollega forklarer via tolken, at vi tager en prøve for at se, om der stadig er bakterier. Mohammed får også mulighed for at stille spørgsmål. Og hans første spørgsmål kommer bag på os.

”Hvorfor har jeg det (kateteret, red.)?,” siger han.

Min kollega kigger på mig og spørger: ”Hvorfor har han det?”

Jeg siger: ”Det ved jeg ikke?”

Så henter jeg lægen, som heller ikke ved det, men i journalen kan læse, at Mohammed tre måneder, inden han begynder at komme på dialyseafdelingen, er blevet opereret. Det er i den forbindelse, at har han fået lagt kateteret. Og det skulle egentlig kun være der kortvarigt, indtil han var afhævet.

Mohammed har altså haft voldsomme og helt unødvendige gener som følge af et kateter, der kun skulle have ligget der et par dage. Ligesom der er blevet brugt mange ressourcer på genindlæggelser, hjemmesygeplejersker med mere – bare fordi han ikke kunne formulere spørgsmålet om, hvorfor han havde det kateter. For mig understreger historien, hvor vigtig kommunikation er for al sygepleje, og hvor vigtigt det er at bruge tolk til patienter, der ikke har sproget.