Sygeplejersken Årgang 2018 nr. 13

Hvis vi skal forbedre et presset sundhedsvæsen, er der brug for investeringer, ikke nye effektiviseringsøvelser og store strukturreformer.

Jeg er stolt af at være sygeplejerske. Det er ikke bare noget, jeg laver, det er noget, jeg er. Det er en del af min identitet.

Efter mange år som sygeplejerske troede operationskoordinator, Sheila Petersen, at hun var immun overfor besparelser. Men da det faste holdepunkt for de kræftsyge børn og deres familier på Rigshospitalet blev fyret, blev hun ramt så hårdt, at hun ikke kunne tie længere.

Psykiatriske hospitaler hed sindssygehospitaler, og patienterne blev betragtet som uhelbredelige.

Efter sygeplejeuddannelsen var jeg ansat på en sengeafdeling, hvor jeg mødte mange forskellige mennesker. De havde behov for sygepleje på grund af en kræftdiagnose, eller fordi de var pårørende til en med en alvorlig sygdom.

En pårørende havde aftalt med lægen, at terapierne skulle kobles fra på ICD-enheden på den pårørendes mor. Men uden at moren blev informeret om det. Og det var Susanne Højgaard, som stod med opgaven.

Solveig Lauridsen er både nyretransplanteret, brystkræftover-lever og sygeplejerske gennem 41 år. Hun kender om nogen til livet på et hospital – fra flere vinkler.

Det første møde med døden gør indtryk på den studerende. Senere i uddannelsen får kontrasten mellem synet på afdøde patienter i Danmark og i Tanzania hende til at overveje egne fordomme.

Kristine Bækhøj har længe kæmpet de udsattes sag – bl.a. som sygeplejerske for heroinmisbrugere. I dag har hun sin gang på Slottet, Danmarks eneste regnbueplejehjem for lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner – LGBT-personer.

5.000 sygeplejerskejob står ubesatte hen. Sygeplejeledere kæmper for at få dem besat, så vagtpuslespillet kan gå op, og borgerne få et minimum af pleje og behandling. Samtidig svinger politikerne sparekniven og fyrer de sygeplejersker, der er så hårdt brug for.

Dagen for eksekveringen af fyringerne i Region Sjælland var forfærdelig, men værre kan det blive for de patienter, der må lide under manglen på de afskedigede medarbejdere, mener operationssygeplejerske Anja Refsgaard.

Hvis flere går op i tid, kan det mindske manglen på sygeplejersker, mener KL. Dansk Sygeplejeråd mener også, at flere sygeplejersker skal have mulighed for at vælge fuldtid. Det er nemlig langtfra muligt alle steder. Og mange fravælger en fuldtidsstilling af private årsager, skiftende arbejdstider og hårdt arbejdsmiljø.

Bortset fra en kort periode har sygeplejerske Zilah Petersen kun arbejdet 32 timer om ugen de seneste otte år. Både i sit nuværende job på et plejecenter og i de forrige på en medicinsk afdeling og en akutmodtagelse. På hospitalerne var det af nød. Nu er det af lyst.

Da hæmodialyse 1 på Frederiksberg Hospital for to år siden blev beskåret, blev arbejdstiden sat ned med en halv time om dagen. Nu ansættes sygeplejerskerne maksimalt på 33 timer om ugen. For sygeplejerske Sara Holse Mortensen er det problematisk.

Afhængigt af, hvilke år man kigger på, får man forskellige konklusioner på, om der er sket en stigning eller et fald.

I dette nummer af Sygeplejersken anmeldes følgende bøger: "Bevegelig berørt", "Klinisk vejledning; refleksion og didaktik", "Relationel kapacitet - sammenhæng i offentlige organisationer" og "Der lurer en angst. Psykiatri, samfund og socialkarakter".

"En meget vedkommende bog, der handler om udviklingen af en pandemi."

Recovery. Forskning, der har vist, at mennesker med psykisk sygdom kan komme sig helt eller delvist fra psykisk sygdom, har banet vejen for recovery. Men der er stadig et stykke vej, inden virkeligheden lever op til de politiske visioner om en psykiatri, der har recovery som udgangspunkt.

Recovery. Da Camilla Krogh var indlagt med skizofreni, fik hun at vide, at hun var kronisk syg, og at hendes fremtidsdrømme var urealistiske. I dag lever hun et helt almindeligt sygdomsfrit liv, og hun er ikke i tvivl om, at det var håb og drømme, der gav hende livet tilbage.

Diskussionen om, hvorvidt vi skal kaldes sygeplejeforskere, forskere i klinisk sygepleje eller simpelthen bare sundhedsvidenskabelige forskere, er ikke ny og måske heller ikke vanvittig interessant.

Triage. På akutklinikker landet over bliver patienter vurderet efter triagesystemer. Men et nyt forskningsstudie viser, at sygeplejerskers kliniske blik er meget bedre til at forudsige dødelighed, end systemer og algoritmer er.

Mangel. Står det til sundhedsministeren, skal der flere sygeplejersker i kommunerne og almen praksis, og de skal sikre, at færre borgere bliver indlagt på hospitalet. Hun mener, at det samtidig kan være med til at løse nogle af problemerne med at rekruttere sygeplejersker til især hospitalerne.

Næstformandsvalg. Genvalg til Anni Pilgaard som 1.-næstformand, og Dorthe Boe Danbjørg afløser Dorte Steenberg som 2.-næstformand. Højere valgdeltagelse end for fire år siden.