Vigtig funktion med mange navne

Udfordringer i sygeplejerskens dagligdag er der nok af. F.eks. når situationen kræver koordinering:

Patienten er multisyg – hvem sørger for, han kommer til de rette behandlinger?

Patienten skal overflyttes til en anden afdeling på et andet hospital – hvem sørger for, at alle relevante papirer følger med?

Patienten skal udskrives – hvem har ansvaret for, at der er nogen og noget at komme hjem til? Sygeplejersken? Lægesekretæren? Den patientansvarlige læge?

Og hvordan er det i kommunen – hvem er ansvarlig for et rehabiliteringsforløb for en netop hjemsendt patient med udfordringer i forhold til hjemmeboende børn, dårlige boligforhold og måske et alkoholproblem?

Og så er der hele sektoren med den almene praksis, hvorfra patienterne ofte sendes videre ind i sundhedssystemet.

Rigeligt at tale om

80 sygeplejersker, alle medlemmer af det landsdækkende netværk af forløbskoordinatorer, mødtes i starten af juni til et seminar på Hotel Koldingfjord. Hovedparten havde hjemme i sygehusverdenen.

De havde rigeligt at tale om: Først og fremmest hvordan alle ovennævnte og lignende udfordringer bliver sat i system og anerkendt. Samt om arbejdet skal fordeles på flere faggrupper.

Det sidste, var der stor enighed om, er en skidt idé. Sygeplejersker har i kraft af deres uddannelse et godt overblik over den enkelte patients situation.

Sygeplejersker er kompetente koordinatorer, fordi de både har:

• Det organisatoriske forløbsblik/forløbsforståelse
• Den sundhedsfaglige baggrund
• Det relationelle perspektiv i forhold til involvering af patienter og pårørende og professionelle samarbejdspartnere i det individuelle forløb.

Men sygeplejerskerne med de koordinerende funktioner har mange forskellige stillingsbetegnelser. For alle gælder, at de dækker over sygeplejersker, som arbejder med at løse udfordringer i sundhedsvæsenets mange overgange og forskellige sundhedsfaglige indsatser og skabe bedre sammenhæng for borgere, patienter og pårørende.

Et opsplittet sundhedsvæsen

Dansk Sygeplejeråds formand, Grete Christensen, som var indbudt til at deltage i en paneldiskussion på seminaret, opsummerede situationen:

”Vi står med et sundhedsvæsen splittet op i et sygehusvæsen fordelt på fem regioner, 98 kommuner samt den almene praksis. Vi har mange forskellige stillingsbetegnelser for koordinerende sygeplejersker, hvis ansvarsområder ikke er fuldstændigt defineret i samarbejde med ledelsen.”

Den koordinerende funktion er oprindeligt opstået pga. af et behov i forbindelse med den første kræftpakke og er ifølge formanden et eksempel på, at arbejdet med at koordinere nu er havnet hos sygeplejerskerne. De er i kraft af deres uddannelse gode til at udfylde rollen som koordinatorer. Men området kræver en ledende kraft:

”Det er derfor, vi kæmper for at få ansat en øverste ledende sygeplejerske i Sundhedsstyrelsen. Det vil skabe den nødvendige sammenhæng, nu hvor vi har et netværk,” konkluderede Grete Christensen.

Sammenhæng og videndeling

Målet med dette og tidligere seminarer i netværket var og er sparring, videndeling og gensidig inspiration uden at nå frem til en egentlig konklusion.

Netværket er det ene af i alt tre netværk, som er med i et pilotprojekt, hvor det skal afklares, hvordan Dansk Sygeplejeråd kan understøtte et sådant netværk.

Læs også: Fælles faglighed en fordel