Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

2 mio. kr. skal styrke digitale kompetencer

Sygeplejersken 2023 nr. 10, s. 8

Af:

Caroline Schønberg, Journalist

Sundhedsministeriet har udmøntet en pulje på 2 mio. kr. til at styrke digitale kompetencer hos patienter og sundhedspersonale i sundhedsvæsenet.

Digitale kompetencer fremmer nemlig brug af arbejdskraftbesparende teknologier, som kan understøtte sundhedsfagligt arbejde og bidrage til effektiv og sikker behandling af patienter, skriver ministeriet i en pressemeddelelse.

Puljen er en del af den life-science-strategi, et bredt politisk flertal indgik i 2021.

De 2 mio. kr. gives til projekter inden for forskellige teknologier og digitale behandlingsmuligheder såsom telemedicin, AI og sundhedsapps.

Regioner, kommuner, uddannelsesinstitutioner, hospitaler mv. kan søge midlerne, og det er muligt at søge sammen. Ansøgningsfrist er 23. oktober 2023.