Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Udsigt til 2.500 mere i løn

Sygeplejersken 2023 nr. 11

Af:

Maria Klit, Journalist

Det skabte vrede blandt sygeplejersker, da Lønstrukturkomitéen i juni konkluderede, at sygeplejerskerne får nok i løn. Men nu har regeringen alligevel peget på sygeplejerskerne som én af fire faggrupper, der kan forvente en lønstigning ved de kommende trepartsforhandlinger. De øvrige faggrupper er sosu-assistenter og -hjælpere, pædagoger og ansatte i Kriminalforsorgen.

Ifølge statsminister Mette Frederiksen (S) er der tale om stigninger på i gennemsnit 2.500 kr. om måneden før skat til 200.000 medarbejdere. Hun har til TV2 forklaret valget af netop de fire faggrupper med, at de er ”vitale for, om et velfærdssamfund fungerer eller ej.”

Til DR udtaler Dansk Sygeplejeråds formand, Grete Christensen, at hun ser en udfordring i at begynde at udpege nogle grupper frem for andre. ”Men med de kampe, vi som sygeplejersker har stået i, så er jeg glad for det,” siger hun.