Vinterbad og bliv sundere

Illustration: Andreas Normann 

Inflammation er en kronisk betændelse i kroppen, der forhøjer risikoen for en række livsstilssygdomme og psykiske lidelser. Det er bl.a. diabetes, forhøjet blodtryk, demens, angst og depression.

En tilstand, der er svær at forebygge, men Susanna Søberg, tidligere sygeplejerske og ph.d. i metabolisme, har gennem sin forskning fundet aktiviteten, der kan mindske inflammation og øge kroppens stofskifte:

Nemlig vinterbadning. Hendes forskning byder på begreberne ’brunt fedt’ og ’mikrostress’, der tilsammen udgør en opskrift på forebyggelse af stress- og livsstilssygdomme.

En frustreret sygeplejerske
Som nyuddannet sygeplejerske i 2008 var Susanna Søberg nysgerrig på hjerte-kar-sygdomme og livsstilssygdomme generelt, der ligger nummer ét på WHO’s liste over de mest dræbende. I løbet af sine fem år som sygeplejerske voksede nysgerrigheden til en frustration over følelsen af altid at komme for sent, når det gjaldt livsstilssygdommene.

På afdelingen plejede de at anbefale træning og diæter til forebyggelse, men Susanna Søberg mente, der burde være flere midler, der kunne forebygge de udbredte sygdomme.

”Det er et kæmpe problem. Vi kan altid sige, at folk skal træne, men hvad kan vi ellers gøre? Vi mangler flere ting, vi kan anbefale folk at gøre for at forebygge de her sygdomme.”

Efter fem år som sygeplejerske søgte Susanna Søberg ind på universitetet for at læse cand.scient.san. Hun ville finde en måde at mindske inflammation, der gang på gang viste sig at være den bagvedliggende årsag til livsstilssygdommene. Under sit speciale faldt hun over det ‘brune fedt’.

Det brune fedt
Brunt fedt er mest kendt hos murmeldyr og gnavere – pattedyr, der går i vinterhi – og hos babyer. Brunt fedt har nemlig speciale i at producere varme, som vinterdyr og babyer har særligt brug for. Og som voksne også har brug for – faktisk arbejder det brune fedt hele tiden på at holde vores temperatur neutral. Bliver vi kolde på huden, aktiveres det og genererer varme i kroppen.

Brunt fedt er anderledes end det hvide fedt, som er den slags fedt, vi kender. Det hvide fedt sætter sig i depoter, særligt om organer, på maven, balder og lår – og så er det hvide fedt det, der skaber overvægt, fordi det lagrer energi i kroppen.

”Det brune fedt fungerer helt modsat. Vi kan aktivere det ved kulde, og så forbrænder det energi i kroppen, hvorimod det hvide fedt lagrer energi i kroppen,” fortæller Susanna Søberg.

Susannas Søbergs forskning viser, at kulde fra f.eks. en badetur i februar aktiverer det brune fedt, fordi kroppen forbrænder energi ved at varme sig selv op igen. Over flere gange vil effektiviteten i det brune fedt øges, stofskiftet effektiviseres, og det vil mindske eller fjerne inflammation.

Mikrostress
Den mekanisme, der er med til at aktivere det brune fedt, kaldes også mikrostress. Det er en god form for stress. Kroppen oplever mikrostress, når den bliver udsat for iskoldt vand. Det samme sker, når man træner og går i sauna, fordi kroppen tror, den bliver nedbrudt. Men i modsætning til langvarig stress, er mikrostress godt for kroppen, fordi den kommer i bittesmå doser, der ikke når at nedbryde kroppen.

”Kroppen opfatter det som en trussel på dit liv, når du hopper ned i det kolde vand. Så for at gøre dig klar til næste gang, hærder kroppen sig, og så hærder cellerne sig,” forklarer Susanna Søberg.

Mikrostress kaldes også for hormetisk stress, hvor kroppen skaber en form for modstandskraft ved at cellerne gør sig stærkere, modsat langvarig stress, der udmatter cellerne.

Kroppens behov for at gøre modstand mod faren vil få koncentrationen af brunt fedt til at vokse ved mikrostress som kulde. Det vil øge stofskiftet, forebygge inflammation og alle de sygdomme, som skyldes inflammation i kroppen.

Vinterbadning påvirker psyken positivt
Studier i både udlandet og i Danmark viser, at inflammation giver større risiko for depression, angst, neurologiske sygdomme og Alzheimers.

”Så der er rigtig mange sygdomme, som man er med til at forebygge, når man f.eks. træner, tager kolde bade og går i sauna, fordi inflammationen bliver sænket.”

Der er altså ikke kun fysiske fordele ved at vinterbade, det er også en psykisk forbedrende aktivitet.

”Man bliver afslappet bagefter, fordi det øger oxytocinen, som er kærlighedshormonet. Det øger dopaminen og noradrenalinen, som giver energi. Det fjerner smerte i kroppen og gør musklerne afslappede. Når de ting spiller sammen, så mindsker man samlet set sin kroniske stress ved en smule mikrostress, ” fortæller Susanna Søberg.

Hun tilføjer, at vinterbadere har et basalt lavere hvileblodtryk, men også en lavere puls.

Forebyggende medicin
Susanna Søberg vinterbader selv for at holde sig sund og rask. Hun mener, at man kan bruge aktiviteten som en forebyggende metode mod inflammation og dens følger.

”Og hvis jeg var sygeplejerske på karkirurgisk afdeling i dag, ville jeg også give et råd om at vinterbade, ligesom jeg dengang sagde, at patienten skal løbe eller træne,” siger hun.