Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Børneleg finder vej til trivselssamtaler

Forskning får liv. Flip-flap, nip-napper, snipsnapper. Kær børneleg har mange navne. En del af et nyt forskningsprojekt, ‘Projekt Styrkelse af overgange mellem teori og praksis’, tager flip-flappen med ind i samtaler mellem sygeplejestuderende og deres kliniske vejleder.

Sygeplejersken 2023 nr. 13, s. 44-47

Af:

Mathilde Nyfos Ebbesen, Journalist

61812920

Foto:

Michael Drost-Hansen

”Vi tager gul.”

Flip-flap-flip… siger det.

Jo-Catharina Larsen rækker flip-flappen hen mod Anna Mørk, der læser højt:

”Perspektiv.”
Flip-flappen bliver flappet ni gange, én gang for hvert bogstav i ordet ’perspektiv’. Jo-Catharina Larsen holder igen flip-flappen mod Anna Mørk:

”Hvilke gode følelser giver dit arbejde dig?”
Vi er ikke midt i en børneleg på fritidshjemmet, men i gang med at ruste sygeplejestuderende Anna Mørk til at håndtere de svære følelser og dilemmaer, som sygeplejens praksis nogle gange bærer med sig. Flip-flappen bliver med sit barnlige ydre brugt som en icebreaker og en uformel samtalestarter.

Jo-Catharina Larsen er sygeplejerske og klinisk vejleder på Center for Rehabilitering og Akutpleje i Vissenbjerg.

Det ligger i Assens Kommune, som er med i et forskningsprojekt på sygeplejerskeuddannelsen ved UCL. I projektet er der blevet nedsat arbejdsgrupper, der skal udvikle initiativer, som fremmer den gode overgang fra teori til praksis.

Reila Frost, som er uddannelses- og udviklingssygeplejerske i Assens Kommune, introducerede flip-flappen til sin arbejdsgruppe, efter hun tilfældigt stødte på den i sin research efter brugbare redskaber til projektet.

Sammen med andre redskaber er flip-flappen blevet implementeret i praktikforløb i de kommuner og regioner, der samarbejder om projektet. Resultaterne fra projektet vil senere blive beskrevet i en antologi.

Forskningsprojektet

Flip-flappen er et redskab, der indgår som et led i delprojektet ’Styrket compassion gennem situationel vejledning’ i forskningsprojektet ’Projekt Styrkelse af overgange mellem teori og praksis’. Projektet er lavet af sygeplejerskeuddannelsen ved UCL i et samarbejde med Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Psykiatrien Region Syddanmark og fire kommuner i Syddanmark: Assens, Middelfart, Odense og Vejle. Tilknyttet er projektleder Susanne Pommergård Jakobsen, som er chefkonsulent i Enheden for udvikling og ledelsesunderstøttelse ved UCL, samt følgeforskerne Gitte Thybo Pihl fra UCL i Vejle og Jette Sørensen fra UCL i Odense.

I projektet er der udviklet og implementeret redskaber, som skal styrke de studerendes compassion. Foruden flip-flappen bruger de refleksionskort, en lyddagbog og en stjernemodel, der træner de studerende i at håndtere svære situationer. Redskaberne er udviklet eller fundet gennem samtaler i arbejdsgrupper. Arbejdsgrupperne består af uddannelsesansvarlige sygeplejersker, projektlederen og følgeforskere, en sygeplejestuderende og tre undervisere på UCL i Odense, Svendborg og Vejle.

Redskaberne er blevet implementeret i de tilknyttede kliniske vejlederes praksis. Løbende bliver der foretaget kvalitative interviews med kliniske vejledere og studerende, og til sidst bliver resultaterne samlet i en antologi. Projektet løber fra 2022 til 2023, og resultaterne forventes indsamlet i løbet af 2024.

Projektet er iværksat på baggrund af Uddannelses- og Forskningsministeriets ekstrabevilling til ’initiativer, der skal styrke overgangen mellem studie- og praktikperioder på sygeplejerskeuddannelsen’ fra 2020.

61812919

Anna Mørk (th.) er landet på kategorien ’perspektiv’ i sin samtale med klinisk vejleder Jo-Catharina Larsen (tv). Anna Mørk fortæller om en oplevelse, der har rørt hende, mens uddannelses- og udviklingssygeplejerske Reila Frost observerer vejledningen.

Foto:

Michael Drost-Hansen

Uformel og relationsdannende
Flip-flappen bruges til at starte de sårbare samtaler mellem klinisk vejleder og studerende. Den er udviklet af Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø (BFA) - en organisation, der samarbejder med arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer om at fremme det gode arbejdsmiljø.

Gitte Thybo, der er følgeforsker på projektet, kalder flip-flappen relationsdannende og uformel. Det barnlige udtryk skaber smil og nervøse grin, men dens funktion er at guide og strukturere en seriøs samtale, der fokuserer på handling og konstruktivitet.

Sygeplejestuderende Anna Mørk er i praktik på 6. semester på Center for Rehabilitering og Akutpleje i Vissenbjerg. Her bruger hun flip-flappen i sine trivselssamtaler med klinisk vejleder Jo-Catharina Larsen. En gang om ugen er Reila Frost også med for at overvære projektets forskellige redskaber i praksis og evt. sparre med den kliniske vejleder.

Spørgsmål bag de farvede felter
Udefra ser flip-flappen ikke ud af meget. Den er foldet i papir printet af en farveprinter, kanterne er flossede og farverne falmede. Den består af fire farvede felter i rød, gul, blå og pink, og bag farverne gemmer der sig kategorier som ’glæde’, ’mening’, ’svære’ og ’handling’. Under hver kategori er der et spørgsmål, der skal lede samtalen ind på den studerendes følelser.

Flip-flappen bliver brugt til planlagte samtaler mellem den studerende og den kliniske vejleder eller efter behov, f.eks. efter en svær eller ubehagelig hændelse med en borger.

Før flip-flappen bliver samlet op og flip-flapningen igangsættes, fortæller Anna Mørk om en oplevelse med en borger, der har påvirket hende. Foran hende ligger en patients dataindsamling, og spidserne på hendes hvide New-Balance-sko hviler mod institutionsgulvet. Da hun har fortalt om hændelsen, trækker Jo-Catharina Larsen den papirslette flip-flap ind foran sig, så den er klar til brug.

Compassion er omdrejningspunkt
Det engelske ord ’compassion’ er omdrejningspunktet for projektet, som flip-flappen indgår i. Compassion er, når man bliver opmærksom på sin egen eller andres lidelse og handler for at lindre den. På dansk kan man sidestille ordet med ’medfølelse’, men der lægges mere vægt på handlingsdimensionen i compassion-begrebet. Følgeforsker Gitte Thybo fortæller om compassion i en sygeplejefaglig kontekst:

”Compassion har netop fokus på det her med egne reaktioner: Hvad det gør ved os, når vi står med besværlige patienter. Eller patienter, der berører os. Eller situationer, der skræmmer os. Vi har en selvofrende tilgang til sygeplejen, og det gør måske, at vi ikke har fokuseret nok på, hvor mange personlige egenskaber det egentlig kræver at udøve god omsorg.”

Og det var med compassion, at flip-flappen kom ind i billedet. Skabelonen lå allerede parat på BFA’s hjemmeside, da Reila Frost stødte på den.

”Hvorfor opfinde den dybe tallerken, når den allerede er opfundet?” spørger Gitte Thybo retorisk.

Hun fortæller, at øvelse i compassion også er en måde at forebygge det praksischok, mange studerende eller nyuddannede oplever, når de kommer ud i felten. Compassion-begrebet i forbindelse med projektet handler således om at træne de studerende i at håndtere deres følelser og lære dem, at det er okay at blive påvirket af den tætte patientkontakt og de voldsomme oplevelser, de nogle gange står i, hvor pleje og omsorg også bliver blandet sammen med sygdom, sorg og dilemmaer.

Arbejdet med compassion fore går i tre trin

  • Træning i at mærke og acceptere egne reaktioner og følelser i begyndelsen af uddannelsen.
  • Refleksionsøvelser i mødet med patienternes smerte og lidelse i de første kliniske perioder.
  • Reflekteret træning af udøvelse af compassion i mødet med patientens lidelse mod slutningen af uddannelsen.

Lærer at passe på sig selv
En gang om ugen kommer Reila Frost ud til centret for at overvære en klinisk vejledning med en studerende.

Med pegefingeren hvilende på overlæben, observerer hun, hvordan Jo-Catharina Larsen og Anna Mørk bruger flip-flappen og er bisidder til vejledningen med forstående nik og uddybende spørgsmål.

Hun synes, det er vigtigt, at de studerende får lov til at håndtere egne følelser:

”Som studerende lærer man ikke at passe sig selv. Man får ikke altid at vide, at det er i orden, at man bliver ramt og rørt herude – for det bliver vi som sygeplejersker. Derfor skal de lære at håndtere de følelser.”

Og det gør de bl.a. med flip-flappen:

”Der er et handlingsmoment, der spiller ind her. Først skal vi finde ud af, hvorfor en studerende bliver ramt og rørt, og så skal vi gribe det an på en struktureret måde, så vi er sikre på, at vi kommer hele vejen rundt. Det kan man med flip-flappen. Så vil den studerende forhåbentlig gå herfra med et nyt redskab til at kunne håndtere en lignende situation senere i sit arbejdsliv,” siger Reila Frost.

Lov til at håndtere følelser
Flip-flappen ligger mellem Jo-Catharina Larsens fingre, mens Anna Mørk fortæller om, hvad hun finder glæde i på sit arbejde. Det var dét spørgsmål, hun fik af flip-flappen. Samtalen tager udgangspunkt i en nylig hændelse på centret med en borger. De kender alle til hændelsen og omtaler den som ”svær for alle”.

”Der er altid én, der involverer sig og tager teten,” begynder hun.

”Men hvordan har det været i præcis denne her situation? Det var jo DIG, der stod med teten,” indvender Jo-Catharina Larsen.

Et forlegent smil tegner sig om Anna Mørks læber:

”Jeg følte mig ikke alene på noget tidspunkt. Jeg tænkte: Wow, det har jeg ikke prøvet før. Men jeg tør godt igen.”

Bagefter reflekterer de to over samtalen og flip-flappen. Anna Mørk køber ind på konceptet om, at flip-flappen skal gøre samtalen mere uformel og lettere at tilgå:

”Det gør noget, at der kommer noget visuelt og fysisk på – at når man hiver den frem, får man lov til at håndtere sine følelser, og når man lægger den væk, lægger man også tankerne lidt til side – selvom det selvfølgelig ikke altid er muligt at lægge det helt væk.”

Et spadestik dybere
Værktøjet har også hjulpet Jo-Catharina Larsen. Især i starten, da hun var helt ny klinisk vejleder uden nogen form for pædagogisk uddannelse. Og så hjælper flip-flappen med de lidt dybere og konstruktive spørgsmål:

”Jeg kan godt finde på spørgsmål, som hvordan den studerendes dag har været, men med dét spørgsmål, er det begrænset, hvor dybt man kommer. Med flip-flappen kommer vi lige et spadestik dybere ned i samtalerne og får nogle andre vinkler på, ” fortæller hun.

Hun indrømmer, at hun har haft studerende, der har fnist, når de har set flip-flappen, men hun har ikke oplevet, at det skader de seriøse elementer i samtalen.

”Det gør heller ikke så meget, at det er lidt sjovt i starten,” siger Jo-Catharina Larsen.
Anna Mørk griner genkendende.

”Man skal lige lære, hvorfor den eksisterer, men når man først finder ud af det, synes man ikke, det er fjollet. Den giver bare en nemmere tilgang til samtalen. Og så sætter den også tonen. Man kan godt have en tendens til at brokke sig lidt i en travl hverdag, så den er god til at give nogle lidt mere konstruktive vinkler på det.”

Jo-Catharina Larsen fortæller, at de også prøver at få flip-flappen ind i personalestuen. Hun pointerer, at det ikke kun er sygeplejestuderende, der bliver påvirket personligt af deres arbejde.

Om flip-flappen

Flip-flappen er udviklet af BrancheFællesskaberne for Arbejdsmiljø, BFA, en organisation der samarbejder med arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer om at fremme det gode arbejdsmiljø.

Den er implementeret i delprojektet, der omhandler compassion, og den skal være med til at starte trivselssamtaler med en mere uformel indgangsvinkel og strukturere dem.

Flip-flappens spørgsmål er udviklet til at være konstruktive og dybdegående, og den skal fokusere på de studerendes trivsel i overgangen fra teori til praksis og støtte den kliniske vejleder, der også kan have svært ved de sårbare samtaler.