Forstå din baby

Elisabeth Leinum Lind bruger en samtaleoversigt til at tale med Sias forældre om emner som øjenkontakt, ansigtsudtryk og lyde.

Sundhedsplejerske Elisabeth Leinum Lind står bøjet over puslepuden i soveværelset, hvor den indiske pige Sia på to måneder ligger og kigger nysgerrigt op på hende. Far og mor ser med ude fra entreen, så de ikke distraherer den lille pige. Vi befinder os i en lejlighed i Hedehusene i Høje Taastrup Kommune.

’Guiii’, lyder det forsigtigt fra Sia.

’Guiii’, gentager Elisabeth Leinum Lind, der samtidig holder øjenkontakt med pigen. Samtalen med lyde går frem og tilbage et par gange mere, og hun bemærker, at Sia i tiltagende grad spjætter med arme og ben.

”Jeg tror, der er ved at være gået fem minutter,” konstaterer Elisabeth Leinum Lind til sidst og giver tegn til, at forældrene kan komme ind i soveværelset.

Hun er netop blevet færdig med en undersøgelse kaldet ’Alarm Distress Baby Scale’ eller ADBB, der er et redskab til systematisk at opspore vedvarende social tilbagetrækning. Undersøgelsen, der varer fem minutter, er nu udbredt til 82 danske kommuner. Da familien er indisk, foregår undersøgelsen på engelsk.

Elisabeth Leinum Lind begynder på at fortælle Sias forældre, hvad hun observerede i undersøgelsen.

Vejledningen er en del af indsatsen ’Forstå din baby’, hvor sundhedsplejersken giver forældrene den nyeste viden om, hvordan de kan støtte deres lille barn til en god social- og følelsesmæssig udvikling.

”Sia har en virkelig god kvalitet af øjenkontakt. Hun kiggede på mig næsten hele tiden i de fem minutter, undersøgelsen varede. Det betyder, at I er gode som far og mor til at holde øjenkontakten med hende i lang tid og til at koncentrere jer om hende, når I er sammen. Ellers ville hun ikke kunne gøre det samme med mig,” forklarer Elisabeth Leinum Lind.

”I har givet hende en vigtig gave, fordi øjenkontakt giver Sia følelsen af at være vigtig her i verden, og at far og mor elsker hende,” tilføjer hun.

Forskningsbaseret viden
’Forstå din baby’-indsatsen har gennem godt to år været testet i et forskningsprojekt i 10 danske kommuner.

Dataindsamlingen er færdig, og data er ved at blive gjort op, men indsatsen fortsætter, selvom projektet er afsluttet.

Psykolog og ph.d. Ida Egmose Pedersen fra Center for Tidlig Indsats og Familieforskning ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet er en af de forskere, der i samarbejde med sundhedsplejersker i de 10 kommuner har udviklet indsatsen. Hun forklarer om indsatsen.

”Med ’Forstå din baby’ giver vi sundhedsplejerskerne en masse forskningsbaseret baggrundsviden om alle de relevante emner relateret til ADBB. F.eks. udvikling af øjenkontakt og barnets vokaliseringer i det første leveår.”

”F.eks. er babyens evne til at kigge væk under sociale samspil en medfødt evne til selvregulering. De korte pauser, der opstår i løbet af et socialt samspil, nedregulerer babyens hjerterytme, så babyen igen bliver klar til at engagere sig i kontakten med ansigtsudtryk, lyde og bevægelser,” forklarer Ida Egmose Pedersen og fortsætter:

"Den forskningsbaserede viden giver sundhedsplejerskerne en faglig ballast, så de på en systematisk og ensartet måde på tværs af alle 82 kommuner kan give forældrene en detaljeret vejledning baseret på den nyeste viden.”

Hjælp til at tolke signaler
Indsatsen skal fremme en tryg tilknytning mellem barn og forælder. Man ved, at en tryg tilknytning har betydning for barnets udvikling og giver barnet en særlig modstandskraft kaldet resiliens. Tidligere forskningsstudier har estimeret, at 55 pct. af børn udvikler en tryg tilknytning til en af deres forældre.  

”Hvordan man er forælder for sit barn, afhænger bl.a. af, hvad man har fået med sig fra sine egne forældre. De mønstre kan man godt lave om på, men det kræver nogle gange, at man får hjælp til at tolke de signaler, som ens egne forældre måske ikke så eller ikke reagerede passende på. Og det kan ’Forstå din baby’ hjælpe med til,” forklarer Ida Egmose Pedersen og uddyber:

”Forældrene kan have stor glæde af en større viden om betydningen af deres børns signaler både i ressourcestærke familier og i de familier, som har brug for mere hjælp til at få øje på deres barns signaler.”  

Den forskningsbaserede viden skal gøre det lettere for sundhedsplejerskerne at vejlede forældrene.

”Det kan være vanskeligt at sætte ord på social og følelsesmæssig kontakt, og det gælder særligt for kontakten med spædbørn, hvor al kommunikation foregår uden sprog. Det kunne vi også se, da vi implementerede ADBB, hvor flere sundhedsplejersker syntes, at det var en vanskelig opgave at vejlede forældrene på baggrund af ADBB observationerne,” siger Ida Egmose Pedersen.

Babyer efterlyser kontakt
Elisabeth Leinum Lind, der arbejder i Høje-Taastrup Kommune, har været sundhedsplejerske i snart 10 år.

Hun har siden 2021 været en del af indsatsen ’Forstå din baby’ og oplever, at indsatsen gør en forskel for familierne.

”Nogle gange er forældrene meget urolige og bekymrede. Når de begynder at forstå flere ting omkring barnets behov – f.eks. ’jeg er blevet overstimuleret’ eller ’se mig og tal med mig’, så hjælper det forældrene til at finde ro i stedet for at blive bekymrede eller stressede over ikke at kunne møde barnets behov,” siger Elisabeth Leinum Lind.

Hun synes, at ’Forstå din baby’ er et rigtig godt redskab for hende som sundhedsplejerske til at understøtte og forklare barnets behov følelsesmæssigt for forældrene.

”Det gør det lettere at komme i dybden, når jeg skal forklare forældrene, hvad deres barn prøver at fortælle dem. Vores vigtigste opgave som sundhedsplejersker er at hjælpe forældrene til at forstå barnets følelsesmæssige og sociale behov, så barnet påvirkes til at blive psykisk robust og i sidste ende får et godt voksenliv, hvor det er nemt at udvise emotionelle og sociale behov,” siger hun.

Hun forklarer, at babyer efterlyser kontakt med deres forældre, og at alle de små fysiske tegn, som barnet viser, også er et udtryk for deres psykiske behov.

”Det kunne f.eks. være en baby med et fladt ansigtsudtryk – altså et barn, der ikke har så meget ansigtsmimik. Her vil jeg vejlede forældrene til f.eks. at understøtte barnet, når det er ked af det, ved at forældrene også selv ser kede ud af det i ansigtet, så barnet føler sig rigtig aflæst,” siger hun.

Gode forældre
Tilbage hos Sia og hendes forældre går Elisabeth Leinum Lind videre med sin tilbagemelding til forældrene.

”Sia har en masse ansigtsmimik både omkring munden og øjnene. Det er rigtig godt, fordi jeg tydeligt kunne se, hvad hun følte, da jeg undersøgte hende. Der var ikke så mange lyde i starten, sikkert fordi hun lige var vågnet og kunne have sovet en time længere. Men nu siger hun lyde og kalder på respons fra mig – hun vil have opmærksomhed. Og det er meget positivt, fordi det fortæller mig, at hun er vant til at få opmærksomhed fra jer,” forklarer Elisabeth Leinum Lind og fortsætter:

”Men I kan prøve at lave det, der hedder ’turtagninger’, hvor I som forældre afventer, at Sia siger en lyd, og så gentager I den lyd og afventer igen for at se, om hun siger en lyd mere. I skal være tålmodige, for ellers overstimulerer I hende. Prøv så at se, om I kan få fem turtagninger frem og tilbage.”

I de første minutter af ADBB undersøgelsen lå Sia stille, men efterhånden begyndte hun at bevæge både arme og ben.

”Bevægelse er vigtig, fordi det er hendes måde at fortælle jer: ’Jeg har det godt – se mig,” forklarer Elisabeth Leinum Lind, inden hun opsummerer:

”I er rigtig gode forældre på alle parametrene. Jeg kan se, at Sia får masser af kærlighed og har en god relation til jer og også til en fremmed som mig. Hun kalder på mig og vil have respons, og det er rigtig godt. Hun gjorde det rigtig godt.”