Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

SAT-genbrug ilter miljøet

"Man kan sagtens bruge den samme måler til det samme barn, så længe den dur."

Sygeplejersken 2023 nr. 14, s. 44-45

Af:

Helle Lindberg Emarati, Journalist

62017928

Foto:

Jonas Pryner Andersen


Farven på SAT-måleren i Marit Millings hånd er den samme, som den altid har været, men den er alligevel blevet meget grønnere.

Marit Milling er sygeplejerske på Børne- og Ungemodtagelsen på Hvidovre Hospital, hvor de før kasserede SAT-målere efter én gangs brug. Det undrede hende.

”Det er jo ikke godt for miljøet, og man kan sagtens bruge den samme måler til det samme barn, så længe den dur, eller så længe de er indlagt,” siger Marit Milling.

Hun foreslog, at man i stedet lod SAT-måleren følge barnet under hele indlæggelsen. Ledelsen syntes så godt om hendes idé, at den blev indført efter covid-19- epidemien. Den har allerede sparet afdelingen for en hel masse penge – og miljøet for en masse unødvendigt spild.

For Marit Milling har det været en påmindelse om, at selv enkle idéer kan skabe store, positive forandringer.

Nogle gange skal man bare stoppe op og tænke sig om.

”Vi skal huske at undre os og spørge os selv, om der er noget, vi kan gøre anderledes,” siger hun.