Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

”Det er da lige noget for dig”

Hjemmesygeplejens vildt inspirerende tilgang gav mig lyst til at være sygeplejerske.

Sygeplejersken 2023 nr. 8, s. 66

Af:

Katrine Hassingboe Sigvert, 7. semester, University College Nordjylland Blev sygeplejerske i marts 2023,

Thomas Thorhauge, illustrator

60130690

Jeg er netop blevet færdiguddannet som sygeplejerske, og jeg hørte tit: ”Jeg fatter ikke, du gider være sygeplejerske”. 

Men det gider jeg! Specielt én oplevelse har haft stor betydning for min lyst til at blive sygeplejerske.

Efter endt barsel skulle jeg starte direkte op i min sidste praktik. Jeg havde søgt hjemmesygeplejen tæt på min bopæl for at undgå at skulle ind til Aalborg og faktisk også for at undgå at være på sygehuset. Jeg har under uddannelsen haft både gode og dårlige vejledere, og hold op, hvor er de nogen, der påvirker ens glæde og lyst til uddannelsen, såvel som ens fremtid som sygeplejerske.

Jeg orkede ikke at skulle ind i sygehusets hektiske miljø, hvor alle gør deres bedste, men ofte er pressede på ressourcer. Så derfor søgte jeg hjemmesygeplejen. Og det har vist sig at være det bedste, jeg kunne gøre.

I hjemmesygeplejen oplevede jeg enormt engagerede medarbejdere og kolleger, som på trods af ressourceknaphed alligevel havde en vildt inspirerende tilgang til sygeplejefaget. Og det smitter. Hele gruppen gik meget op i, at jeg bestemt ikke skulle være en ressource eller indgå i normeringen, da det selvsagt ville gå udover mine læringsmål. Det stod i stor kontrast til mine oplevelser på sygehuset, hvor det på visse afdelinger kan føles som om, det ikke kan løbe rundt, hvis de studerende ikke tæller for en ekstra medarbejder. I hjemmesygeplejen oplevede jeg dagligt, at der til morgenmøder, hvor dagen blev planlagt, at der var en frisk kollega, der hurtigt sagde: ”Det er lige noget for dig, det her, Katrine.” Eller: ”Det kunne være spændende for dig – vil du ikke med mig?”

Det var faktisk første gang, jeg mødte den omfavnelse og det engagement på mine vegne. Derudover havde vi mange faglige drøftelser i personalestuen. Både i forhold til vores borgere, hvor alle hver især bød ind med erfaringer og viden, men også de aktuelle konflikter i sygeplejefaget blev diskuteret og vendt. Her oplevede jeg også en stor interesse for mine holdninger og oplevelser som studerende.

Dertil kommer, at jeg havde en vejleder, der virkelig gav mig blod på tanden, enormt meget selvtillid i faget og samtidig gav mig frihed under ansvar, som virkelig var med til at udvikle mig. Hun udfordrede mig dagligt ved at stille spørgsmål, som gav mig læring og refleksion over for selv velkendte opgaver. Hun gav mig lyst til at være sygeplejerske og fik mig til at glæde mig til det. En lyst og glæde, der ellers har været lidt svær at støve op midt i al den negative omtale og en coronapandemi, der har presset sundhedsvæsenet helt enormt meget.

Så TAK til min vejleder. Og alle de andre vejledere og gode kolleger, som gør det rart og spændende at være studerende.