Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Hjemlighed åbner for eksistentielle samtaler

Grønne planter, indrammede naturbilleder og egen hovedpude. Det er nogle af de elementer, afdelingen for Hjertesygdomme på Sygehus Lillebælt bruger som en del af et forskningsprojekt, for at skabe en positiv stemning og bedre rammer for dybe, trygge samtaler.

Sygeplejersken 2023 nr. 9, s. 50-51

Af:

Nana Toft, Journalist

60550299

Illustration: Andreas Normann

”Jeg er ved at gå i panik. Det er klaustrofobisk.”

Lektor, forsker og sygeplejerske Connie Timmerman husker tydeligt kvinden, der var en blandt flere alvorligt syge patienter, hun talte med undervejs i arbejdet med sin ph.d., som hun afleverede tilbage i 2014.

Før hun gik i gang med sin ph.d. i 2011, havde hun været uddannet sygeplejerske i 14 år, hvor hun fortrinsvis havde passet meget syge hjerte- og kræftpatienter. Det var her, hun fik de første tanker om, hvordan rummet, i dette tilfælde hospitalsstuen, påvirker relationen, tilliden og trygheden mellem sygeplejersker og patienter.

“Normale hospitalsstuer er jo domineret af hvide vægge og et gråt sengebord, hvor private billeder kæmper om pladsen med ting, som vi bruger som fagpersoner. Det hele var så klinisk og understøttede på ingen måde de eksistentielle samtaler, vi skulle have i de rum,” forklarer Connie Timmermann.

Hjemlighed fremmer åbenhed

I dag, godt 10 år senere, står hun i spidsen for et beslægtet forskningsprojekt i samarbejde med personalet på afdelingen Hjertesygdomme på Sygehus Lillebælt. Her bliver patienter, fortrinsvis meget syge og indimellem døende patienter samt pårørende indlagt på en nyudsmykket familiestue med grønne planter og indrammede naturbilleder, hvoaf de selv kan udvælge 2 blandt 12 mulige. Der er blålige gardiner og vaskbare overflader, der ligner træ, og patienterne opfordres til at medbringe personlige ejendele som f.eks. tegninger, billeder af familiemedlemmer og egen hovedpude.

“Målet er at skabe en familiestue med højere grad af hjemlighed, og at elementerne skaber en atmosfære og en positiv stemning, der gør, at vi føler os afslappede, trygge og hjemme. Tesen er, at denne hjemlige ramme skaber udgangspunktet for samtaler, hvor vi åbner mere op,” forklarer Connie Timmermann.

Hun giver et eksempel med en kvindelig patient, der var indlagt på familiestuen med sine børn.

“Hun var i palliativ pleje og skulle videre på hospice. I interviewet kom der eksempler på mange vigtige, følsomme tanker og spørgsmål. Fra både kvinden selv og fra hendes børn.”

Connie Timmermann underviser også i “Den Gode Samtale”, hvor der er fokus på kropssprog og samtaleteknik, og det er hendes håb, at det i fremtiden bliver åbenlyst for alle, hvor væsentligt rammen eller omgivelserne også er for de svære samtaler, der indimellem foregår på f.eks. en familiestue på afdelingen for hjertesygdomme.

“Mit fokus er det, vi kalder personcentreret kommunikation, og her kunne jeg godt drømme om, at vi i højere grad får talt rum og omgivelser med. At det blev en helt naturlig måde at indrette hospitaler på. En naturlig måde at møde mennesker på,” pointerer hun.

Projektet kort

  • I samarbejde med afdelingen Hjertesygdomme på Sygehus Lillebælt leder lektor Connie Timmerman et forskningsprojekt, der tager udgangspunkt i en nyudsmykket familiestue.
  • Fokus er at undersøge, hvilken betydning naturelementer og en mere hjemlig og æstetisk udsmykning har for en tillidsfuld relationsdannelse og samtaler af mere eksistentiel karakter mellem patienter, pårørende og sygeplejersker.
  • Patienter, deres pårørende samt afdelingens sygeplejersker er inddraget i projektet.
  • Siden årsskiftet har klinisk sygeplejespecialist i afdelingen, Anni Jungdal, interviewet tre patienter, tre pårørende og fire sygeplejersker. Men målet er, at seks patienter, deres pårørende og de sygeplejersker der passer patienterne, bliver en del af forskningsprojektet før det afsluttes i sommeren 2024.

Kilde: Protokol, udarbejdet af lektor, forsker og tidligere sygeplejerske Connie Timmermann samt klinisk sygeplejespecialist Anni Jungdal

Mål: Dybe og rige interviews

Ind til videre er der tre patienter, tre pårørende og fire sygeplejersker, der har sagt ja til at være en del af forskningsprojektet, og der eksisterer nu elleve dybdegående, kvalitative interviews, hvor en af patienterne er blevet interviewet to gange. Håbet er, at når forskningsprojektet afslutter i sommeren 2024, foreligger der interviews med i hvert fald seks patienter, deres pårørende og de sygeplejersker, som har passet disse patienter.

“Det er vigtigt at forstå, at det tager tid at inkludere patienter. Det er ikke en hurtig proces, for de er ofte meget syge og har ikke meget overskud. Derfor er der en del etik i det her. For hvornår kan vi f.eks. tillade os at spørge, om de har lyst til at være med?” spørger Connie Timmermann, der dog kan fortælle, at alle de patienter, der er blevet spurgt, har sagt ja.

“Men antallet er heller ikke afgørende. Ligesom det heller ikke er et succeskriterium, at forskningsprojektet kan køres hurtigt igennem. Mit fokus som forsker er, hvordan vi kan forbedre samtaler og relationer i sundhedsvæsenet, og derfor er formålet at få så rige og detaljerede interviews som muligt. Det er altså kvaliteten og dybden, der tæller,” forklarer Connie Timmermann.

Nyt og anderledes møde

Hun er endnu ikke så langt i sit forskningsprojekt, at hun præcist kan løfte sløret for, hvad de foreløbigt tre kvalitative interviews med patienter og fire interviews med sygeplejersker peger i retning af.

Men hun kan fortælle så meget, at de hjemlige omgivelser er med til at gøre mødet mellem sygeplejersker og patienter helt anderledes: Som om rummet har forvandlet sig, og sygeplejerskerne i højere grad har en oplevelse af at være på besøg hos familien.

“Mere kan jeg desværre ikke sige. Det kan I læse mere om, når vi publicerer vores artikler,” pointerer Connie Timmermann.

60550291

Connie Timmerman

Lektor ved Center for Forskning i Patientkommunikation, Klinisk Institut Odense Universitets Hospital, Syddansk Universitet.

Skrev i 2014 ph.d. om betydningen af sanseindtryk i hospitalsmiljøet, og hvad rummet kan gøre for gøre for patienters oplevelse af velbefindende, livsmod og tryghed.

Uddannet sygeplejerske i 1997.