”Vi lærer alle forskellige ting i praktikken”

Efter blot tre dage i sin allerførste praktik oplevede sygeplejestuderende Deniz Urgan, at en patient døde i hænderne på hans kolleger.

Det er to år siden, men han husker det tydeligt, især når han kigger i den dagbog, han førte under sin praktik på 1. semester på sygeplejerskeuddannelsen på Professionshøjskolen Absalon Roskilde.

”3. dag. Dødsfald på gangen. WTF. Hvad er det her?” skrev han i den dagbog, han førte på mobilen.

Deniz Urgan, som i juni 2023 netop har afsluttet 5. semester, uddyber:

”Patienten faldt om med hjertestop på gangen. På førstedagen havde vi fået at vide, at vi aldrig ville komme til at stå alene, og det fik jeg bekræftet: Lynhurtigt var der omkring 10 læger og sygeplejersker ved patienten. Det var ret vildt at se det samspil, der var mellem dem.”

Andetsprog hurtigt i spil
Deniz Urgan var i praktik på en kardiologisk afdeling, hvor han blev tilknyttet en ældre kvindelig patient, som han skulle følge fast under indlæggelsen.

”Kan ikke tale dansk rigtigt. Manden sover på værelset og oversætter gebrokkent,” har han noteret i dagbogen, hvor der også står:

”MR-scanning (tidligere blodprop i hjernen og ny blodprop) annulleret, fordi hun ik kan ligge stille /Læs op. EKG/Læs op. Ingen nyre funktion – dialyse/Ved ikke lige, hvad det betyder”.

Han uddyber:

”Der var så mange nye ord og begreber. Nogle fik jeg læst op på, andre nåede jeg ikke.”

Deniz Urgan havde aldrig forestillet sig, at hans tyrkiske baggrund ville få betydning i praktikken. Men det fik den, som han skriver i dagbogen:

”Sprogbarriere. Jeg skal være tolk for hende, har fået lov at oversætte af sygeplejersken.”
Og han var glad for at kunne bruge sit andetsprog:

”Det var en sjov oplevelse. Men der gik et par dage, før jeg fortalte, at jeg forstod, hvad patienten sagde. Og jeg var meget opmærksom på, om jeg kunne blande mig,” fortæller han og fortsætter:

”Som praktikant var jeg der jo primært for at observere, men hvis jeg sad og overværede en samtale mellem patienten og personalet og fik fornemmelsen af, at hun havde misforstået noget, måtte jeg jo til sidst bryde ind og prøve at forklare.”

Mange ting på kort tid
Deniz Urgan og hans kliniske vejleder blev hurtigt enige om, at han kunne tolke, lige så meget han ville, forudsat han følte sig tilpas ved situationen.

Han deltog f.eks. ved en ny MR-scanning, hvor det lykkedes ham at tale kvinden til ro, samt andre undersøgelser, hvor han ved brug af sit tyrkiske hjalp både patienten og afdelingens læger og sygeplejersker.

”Når jeg ser tilbage på det, mener jeg, at det var mere fagligt forsvarligt, at jeg agerede tolk i stedet for familien. Jeg var objektiv,” fortæller Deniz Urgan, som også fik lov til at tage et EKG (elektrokardiogram).

”Jeg var med til rigtig mange ting på meget kort tid. Jeg var nærmest overstimuleret, når jeg kom hjem og måtte tage en lur hver dag.”

Sagde fra med ro i maven
Efterhånden som de tre ugers praktik skrider frem, forsvinder datomærkningerne i dagbogen, men han noterer stadig observationer om patientens tilstand:

”Høj puls gennem natten. Kunne ikke sove grundet stigende sukker. Ingen urin eller afføring.”

Deniz Urgan ved nu, at han lærte ekstremt meget under sin første praktik –både sygeplejefagligt og om egne grænser:

”Jeg tænkte ’Wow, det er sejt det her’ rigtig mange gange. Men jeg havde også mere grænseoverskridende oplevelser – f.eks. at være med til at udføre personlig pleje for første gang,” fortæller han og fortsætter:

”Jeg var også med til en lægesamtale, hvor jeg måtte sige fra. Jeg vidste ikke nok om emnet, det var for komplekst, og jeg kunne ikke oversætte ordentligt. Det blev respekteret, og det gav mig ro i maven.”

Tilbage til kardiologien
Deniz Urgans dagbog slutter med mere positive noter om den kvindelige patient.

”Efter TEE-undersøgelse steg humøret. Spiste selv yoghurt og drak vand.”

”Skal måske rykkes til dialyse afd., da hun ikke er hjertepatient længere/Hvorfor skifter man bare?”

”Alle har travlt. Hvorfor skal jeg lave opgave?”

For de tre ugers praktik på 1. semester afsluttes netop med en skriftlig opgave, hvor man som studerende skal reflektere over sine observationer og det, man har lært.

5. semester består af undervisning, mens 6. semester nærmest er én lang praktikperiode. Og her skal Deniz Urgan tilbage til kardiologien.

”Jeg ville egentlig gerne prøve kræfter med det akutte, og kardiologien var mit sidste valg denne gang. Men jeg glæder mig ekstremt meget til at få endnu dybere indsigt i specialet.”

Selvom Deniz Urgan har prøvet en del, har han i modsætning til nogle af sine medstuderende ikke prøvet at anlægge et perifært venekateter.

”Jeg må bare erkende, at vi lærer forskellige ting. Jeg er generelt superglad for, at studiet veksler mellem praktikophold og teoretisk undervisning,” siger han, men tilføjer:

”Når jeg i praktik, savner jeg skolen, og når jeg er i skole, savner jeg at være i praktik.”