Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

”Minimal touch” og skyllerumsbabyer

I løbet af 1960’erne blev pleje og behandling af for tidligt fødte børn et lægefagligt speciale, og sygeplejerskernes rolle ændrede sig.

Sygeplejersken 2024 nr. 1

Af:

Christina Sommer, Journalist

62490060

Foto:

Privatfoto/Dansk Sygeplejehistorisk Museum

I 1970’erne var forældre til for tidligt fødte børn kun besøgende på neonatal-afdelingerne, mens primært sygeplejerskerne tog sig af den nødvendige pleje og behandling, her på neonatal-afdelingen på Kolding Sygehus ca. 1972. Foto: Privat/Dansk Sygeplejehistorisk Museum.

I takt med den teknologiske udvikling gjorde lægerne for alvor deres indtog i behandlingen af for tidligt fødte børn. Neonatologien som lægefagligt subspeciale i pædiatrien var en realitet og startskuddet til en videreudvikling af neonatal-sygeplejen.

I 1965 åbnede Europas første neonatal-afdeling på Rigshospitalet, og i dag er der neonatal-afdelinger på 16 hospitaler i Danmark.

Det er afgørende at hjælpe det for tidligt fødte barn med at holde varmen og understøtte vejrtrækningen, og frem til 1970 brugte man i udstrakt grad respiratorer som respirationsunderstøttende behandling. Det var dog en ret voldsom behandling modsat i dag, hvor der findes mange forskellige og skånsomme respiratorindstillinger.

CPAP og ”minimal touch”
I 1971 blev der opfundet en mere skånsom respirationsunderstøttende behandling, kaldet CPAP (Continously Positive Airway Pressure). Her bliver luften blæst ind igennem barnets næse, hvilket ofte er nok til, at mange for tidligt fødte børn undgår at komme i respirator.

Om et barn skal i respirator eller CPAP-behandling, har der dog ikke været international konsensus om gennem årene, fortæller Sanne Allermann Beck:

”For 20 år siden respiratorbehandlede man i stor udstrækning meget for tidligt fødte børn i USA, mens vi i Danmark fra 1970 og frem har været foregangsland for at anvende noninvasiv respirationsstøtte (CPAP, red.), bl.a. for at undgå lunge- og hjerneskader udløst af overventilation,” fortæller hun og fortsætter:

”Vi havde dog ikke de tekniske færdigheder eller det udstyr, vi har i dag. Vi arbejdede bl.a. ud fra princippet om ”minimal touch” (se næste afsnit, red.), hvor børnene måtte vise levedygtighed og livsevne, før mere aktiv behandling blev iværksat. I dag har vi en mere balanceret og nuanceret tilgang.”

62490093

CPAP-behandling på Sønderborg Sygehus engang i 1980’erne. Foto: Jørn Kølle

Mange etiske overvejelser
Sanne Allermann Beck fortæller desuden, at det tværfaglige team omkring forældrene til et for tidligt født barn i dag gør meget for at informere og inddrage forældrene i beslutningen om, hvilken behandling barnet skal modtage – også før fødslen hvis muligt. Og det er på ingen måde en sort/hvid-problemstilling, uddyber hun:

”Der er så mange etiske aspekter og overvejelser i de her beslutninger. Vi ved ikke altid, hvilken vej der er den rette. Vi forsøger derfor altid at inddrage forældrene, også når beslutningerne er svære at træffe.”

Som navnet antyder, indebærer ”minimal touch”-princippet netop, at et tidligt født barn bliver mødt med en afventende tilgang, hvor læger og sygeplejersker i høj grad tager barnets egen livsvilje i betragtning, før den intensive behandling bliver sat i gang. Og helt op til 1990 blev børn født før uge 26 ikke tilbudt behandling, medmindre de efter noget tid stadig viste livstegn.

Det førte til begrebet skyllerumsbabyer, da barnet blev lagt til at dø i skyllerummet. Var barnet stadig i live efter et par timer, blev intensiv behandling iværksat.

Hud-mod-hud gavner alle
Selvom den teknologiske udvikling førte til langt flere behandlingsmuligheder, var de ikke tilgængelige i hele verden. F.eks. var der mangel på kuvøser i Colombia i 1978, hvorfor lægerne begyndte at lade de for tidligt fødte børn ligge på deres mors bryst. Metoden er kendt som kængurumetoden, men kaldes formelt hud-mod-hud.

Og det var godt for både mor og barn. Børnene kunne holde varmen, og deres vejrtrækning blev stimuleret af morens åndedræt. Mødrene producerede mere mælk, og børnene lærte hurtigere at die.

Som de første i Danmark indførte neonatal-afdelingen på Sønderborg Sygehus metoden i 1985, og det var faktisk en artikel i Sygeplejersken i 1980’erne om netop denne afdeling og deres brug af hud-til-hud-metoden og andre tiltag, der blev startskuddet til Ragnhild Måstrups karriere i specialet:

”De havde stor succes med metoden på neonatal-afdelingen i Sønderborg. Det lød så spændende, og da jeg blev færdig som sygeplejelev i foråret 1990, var der et job på Hvidovre Hospitals neonatal-afdeling, som jeg bare måtte søge,” fortæller hun.

I dag anbefales hud-til-hud-metoden af verdenssundhedsorganisationen WHO og er implementeret på alle landets neonatal-afdelinger. Og selv for tidligt fødte børn under 1.000 gram, som ligger i CPAP eller respirator, kan have gavn af at ligge på forældrenes bryst, fortæller Ragnhild Måstrup:

”I dag har vi et nationalt mål om, at 70 pct. af alle indlagte nyfødte børn over 28 gestationsuger skal være hud-mod-hud i mindst en time, inden de er seks timer gamle. Nogle kan være for sårbare, men hvor det tidligere var nice to do, er det nu need to do. Det gavner både barn og forældre,” siger hun.

En svær begyndelse

  • Udstillingen ”En svær begyndelse. For tidligt født i sygeplejens hænder” åbner officielt den 1. februar 2024 på Dansk Sygeplejehistorisk Museum, Fjordvej 152, 6000 Kolding.
  • Museet har åbent fra tirsdag-søndag kl. 11.00-16.00, med afvigelser i skoleferier. Læs mere på museets hjemmeside www.dshm.dk