Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Varme, mad og forebyggelse af infektioner

Frem til 1950’erne varetog primært sygeplejersker plejen af for tidligt fødte børn ved at sikre ro, renlighed og ordentlig ernæring.

Sygeplejersken 2024 nr. 1

Af:

Christina Sommer, Journalist

62490079

Foto:

Ukendt fotograf/Dansk Sygeplejehistorisk Museum

Korrekt og nok ernæring har altid været en stor del af plejen til for tidligt fødte. Her er mælk ved at blive gjort klar i Mælkekøkkenet på Bispebjerg Hospital ca. 1923. Foto: Ukendt/Dansk Sygeplejehistorisk Museum. 

I første halvdel af 1900-tallet var der ikke mange læger, der interesserede sig for de for tidligt fødte børn. Kom barnet overhovedet på hospitalet, kunne der ikke tilbydes meget behandling ud over plejen, der bestod i at holde barnet varmt, give det noget at spise og beskytte det bedst muligt mod infektioner – kerneopgaver for sygeplejerskerne.

Det var ene og alene barnets vægt, der bestemte, om sygehusene gjorde en indsats for at redde et for tidligt født barn. Lå vægten under 1.000 gram, ansås det for håbløst. Var fødselsvægten mellem 1.000 og 2.000 gram, kunne barnet lægges i kuvøse og få ilttilskud, mens et barn med en fødselsvægt over 2.000 gram havde gode chancer for at overleve, og det kunne endda ofte klares i hjemmet med god pleje og omsorg.

Helt op i 1960’erne fødte flertallet af kvinder hjemme. Og her tyder det på, at man var mindre kategorisk ift., om man ville forsøge at redde et for tidligt født barn. I langt de fleste tilfælde ventede man for at se, om barnet udviste tegn på levedygtighed, inden man besluttede, om der var en chance for overlevelse.

Kuvøseblindhed og diegivning
Da et for tidligt født barns organer ikke er færdigudviklede, har det sjældent en tilstrækkelig god vejrtrækning og har derfor brug for ekstra ilt. I begyndelsen gav man ilttilskud direkte i vuggen eller kuvøsen, men ren ilt kan ødelægge blodkarrene i øjnene. Deraf fænomenet kuvøseblindhed.

Udover ilt er ernæring afgørende for, om barnet overlever, og også her er der sket en stor udvikling. Som certificeret ammekonsulent interesserer Ragnhild Måstrup sig meget for området, og hun refererer bl.a. til artiklen ”Kvindemælkcentralens første 2 aar” i et særtryk af Ugeskrift for Læger fra 1946.

Her gøres der status over Kvindemælkcentralen (KMC) på Børnehospitalet på Fuglebakkens første leveår. Også dengang blev mødre under graviditeten informeret om ”diegivningens nødvendighed og den gavn, moderen kan gøre ved at aflevere sin overflødige mælk til KMC,” står der bl.a.

Mødrene kunne få to kr. pr. liter, men hovedkonklusionen var, at KMC havde brug for meget mere mælk, end de kunne skaffe.

Fuld amning fra uge 32
I dag findes der tre mælkekøkkener i Danmark, som tager imod og behandler donormælk. Kvindemælkcentralen på Hvidovre Hospital modtager modermælk fra hele Sjælland. Det hentes af hospitalet, som herefter pasteuriserer og opdeler mælken alt efter proteinindhold.

”Akkurat som tidligere er det vigtigt, at børnene får modermælk, hvis det er muligt. Førhen blev al overskydende modermælk bare samlet i en fælles pulje og fordelt til børnene. I dag er vi meget mere opmærksomme på proteinindhold, og vi sikrer også ved hjælp af stregkoder, at børn får modermælk fra deres egen mor, hvis det er muligt,” fortæller Ragnhild Måstrup.

Meget for tidligt fødte børn kan hverken die eller tage flaske og får derfor sonde.

”Første trin til at modne børnene ift. amning er hud-mod-hud-kontakt (læs artiklen s. 38, red.),” fortæller Ragnhild Måstrup og refererer til flere studier, som viser, at jo mere børnene ligger hud-mod-hud, jo hurtigere etablerer de fuld amning.

”I Uppsala (Akademiska Sjukhuset, red.) er de endnu dygtigere til at få børnene hud-mod-hud, end vi er. Og selvom det er sjældent, at børn etablerer fuld amning, når de er 32 gestationsuger, ser de det nu flere gange om året. I de forskningsprojekter, jeg selv har lavet, er der også dukket enkelte børn op, som har etableret amning ved 32 uger.”

Ifølge Ragnhild Måstrup er det dog mere normalt, at for tidligt fødte børn etablerer fuld amning, når de er 36-37 uger gamle.

”Det afhænger også af, hvor tidligt de er født. Men i dag bliver børnene lagt tidligt til brystet, også før 28 uger. Så ligger de bare og slikker og smager lidt. Jo mere de får lov til at øve sig, jo bedre. Men vi skal stadig sørge for, at børnene bliver godt ernæret, og det foregår altså med sonde, indtil de kan selv.”

 

62520891
"Førhen blev al overskydende modermælk bare samlet i en fælles pulje og fordelt til børnene."
Ragnhild Måstrup, klinisk sygeplejespecialist og forsker, Afdeling for Intensiv Behandling af Nyfødte og Mindre Børn

En svær begyndelse

  • Udstillingen ”En svær begyndelse. For tidligt født i sygeplejens hænder” åbner officielt den 1. februar 2024 på Dansk Sygeplejehistorisk Museum, Fjordvej 152, 6000 Kolding.
  • Museet har åbent fra tirsdag-søndag kl. 11.00-16.00, med afvigelser i skoleferier. Læs mere på museets hjemmeside www.dshm.dk