Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

"Forskning er ikke glasur – det er nødvendigt for sygeplejen”

Forskning i sygepleje er afgørende for at udvikle faget og sygeplejerskerne – og især for patienterne. Det fastslår forskningschef og sygeplejefaglig vicedirektør på landets yngste universitetshospital, hvor man de seneste år har opbygget en forskningskultur inden for sygeplejen og i dag har to professorer og 40 forskere.

Sygeplejersken 2024 nr. 2

Af:

Dorte Mosbæk, Journalist

sy2-2024_tema4.jpg

Foto:

David Kahr

For nylig holdt forskningschef og professor i sygepleje, Bibi Hølge-Hazelton, et kort oplæg om forskning i sygepleje på en introduktionsdag for nye ansatte på Sjællands Universitetshospital. En af sygeplejerskerne sad lidt tilbagelænet, rystede på hovedet og sagde ærligt, at hun ikke helt kunne se, hvad hun skulle bruge al den forskning til. Hun var jo ”bare fast nattevagt”.

Bibi Hølge-Hazelton svarede hende med egne ord sådan her:

”Du er formentlig den af alle os her i lokalet, der har det vigtigste arbejde. Vi ved fra forskning, som vi laver her på hospitalet, at hvis patienterne ikke sover godt om natten, heler de dårligere, de har svært ved at tage imod information, og de klarer sig generelt dårligere. Dårlig søvn er simpelthen forbundet med så mange negative konsekvenser for patienterne, og med forskning kan vi måske udvikle noget, som gør, at du kan udføre dit arbejde endnu bedre.”

Med professorens ord er det essentielt, at nattevagten, ligesom alle sygeplejersker og hospitalets øvrige faggrupper, føler, at forskning i sygepleje ”kommer dem ved”.

”Vi møder også serviceassistenter, som ikke synes, det kommer dem ved, men forskning udført her på stedet viser bl.a., at omgivelserne har stor betydning for patienternes velvære og appetit. På den måde kommer deres arbejde også frem i lyset, og forståelsen bliver større,” forklarer Bibi Hølge-Hazelton, der blev professor i sygepleje i 2016.

Ingen sygeplejeforsker før 2010

Hun blev ansat som sygeplejefaglig forskningsleder tilbage i 2010 på det tidligere Sygehus Nord i Roskilde og Køge, som i dag hedder Sjællands Universitetshospital, hvor hun siden har været en vigtig drivkraft for at skabe rum for forskningen i sygepleje.

Men hun kunne ikke have gjort det uden et tæt samarbejde med sygeplejefaglig vicedirektør Susanne Lønborg Friis, der har været en del af topledelsen på hospitalet siden 2008.

”Vi har arbejdet ekstremt målrettet og strategisk på at få udvikling og forskning i sygepleje ind på Sjællands Universitetshospital. Det er ikke bare noget, der sker fra den ene dag til den anden. Tilbage i 2010 havde vi ingen forskere i sygepleje, og der var slet ikke en kultur for det,” fortæller Susanne Lønborg Friis, som oprindeligt er uddannet sygeplejerske.

”Det er særligt for os, at ledelse og forskning er tæt knyttet, og det betyder, at vi er lykkedes med mange ting. Vi har nogle ledere, der er dedikerede og interesserede i at udvikle en forskningskultur, og vi sætter overordnede mål for det – og handling bag,” siger hun.

sy2-2024_tema5.jpg

Der vil komme flere professorer i sygepleje på Sjællands Universitetshospital, fortæller sygeplejefaglig vicedirektør Susanne Lønborg Friis. Foto: David Kahr

Forsker for den bedste omsorg

Susanne Lønborg Friis har altid ment, at forskning og udvikling af sygeplejen skal have høj prioritet.
”Det er vigtigt for patienterne, at vi hele tiden er nysgerrige og undrende på nye metoder. Da jeg selv blev uddannet i 80’erne, kiggede vi jo bare på de dygtigste sygeplejersker og gjorde som dem – uden at det nødvendigvis var evidensbaseret,” siger Susanne Lønborg Friis.

Både hun og forskningschef Bibi Hølge-Hazelton er enige om, at det overordnede mål med at forske i sygepleje er at kunne tilbyde patienterne den sikreste og bedst mulige omsorg.

”I takt med at patienterne har mere komplekse sygdomsforløb, har vi også brug for sygeplejersker med et højere vidensniveau inden for hvert speciale,” siger Susanne Lønborg Friis.

Bibi Hølge-Hazelton fremhæver, at alt for lidt af den pleje og behandling, brugerne af sundhedsvæsnet modtager, bygger på evidens. Noget, de ellers burde kunne forvente.

”Derfor er forskning i sygepleje ikke et lag glasur, man kan tilføje, hvis der er overskud. Det er helt nødvendigt, hvis vi skal levere en omsorgsfuld, sikker og nødvendig sygepleje. Hverken mere eller mindre,” siger hun.

Tidlig mobilisering forebygger urinvejs- infektion efter hoftebrud

Urinvejsinfektion efter hoftebrud er en alvorlig trussel mod en patients rehabilitering, fordi det kan øge risikoen for den bevidsthedsforstyrrende og potentielt livstruende tilstand delir. Men når patienter modtager sygepleje i form af systematisk og tidlig mobilisering, samt at man undlader brug af permanente katetre, forebygger det hospitalserhvervede infektioner hos patienterne, viser forskning fra Aalborg Universitetshospital i Farsø og Hjørring.

Arbejder bredt med sygeplejen

Ved årsskiftet tiltrådte Connie Berthelsen således som ny professor i klinisk sygepleje på Sjællands Universitetshospital som et synligt resultat af den mangeårige, prioriterede forskningsstrategi.

Hun er – efter Bibi Hølge-Hazelton – den anden professor i sygepleje. Dertil er der ansat 40 ph.d.-studerende, seniorforskere, adjunkter, lektorer og tre internationale gæsteforskere, der alle forsker i forskellige sygeplejefaglige emner som søvn, seksualitet, omsorg for døende og sammenhængen mellem arbejdsmiljø og patientsikkerhed.

Ud over de to sygeplejeprofessorer har hospitalet 21 andre professorer med anden baggrund.
Antallet af forskere er steget som led i Region Sjællands sygehusplan, hvor det i 2010 blev vedtaget, at Køge Sygehus skulle udbygges som et universitetshospital. I den forbindelse var det også en naturlig udvikling at opjustere på sygeplejefaglig forskning.

”Vi skal hele tiden balancere vores ambitioner i respekt for kulturen, men også erkende, at den er under forandring. Vi har en anderledes tilgang end lægerne – de siger for eksempel: ”Her er et område uden forskning, vi etablerer et professorat, og så kommer resultaterne”. Det er en top-down strategi. Men når vi skal integrere forskere i klinisk sygeplejepraksis, bliver vi nødt til at arbejde meget bredere med sygeplejen, for ellers bliver det en isoleret stabsfunktion, som ikke får nogen relevant afsmitning ind i afdelingerne,” siger Bibi Hølge-Hazelton.

Derfor mener både hun og Susanne Lønborg Friis, at det er ekstremt vigtigt med praksisnær forskning og ikke mindst, at ledelsen i de pågældende afdelinger er fuldstændig dedikerede i forhold til at efterspørge, understøtte og prioritere forskning og udvikling.

God mundhygiejne forebygger alvorlig sygdom efter operation

8 pct. af dem, som udvikler lungebetændelse efter en hjerte-karoperation, dør af det. Systematisk mundhygiejne med tandbørste forud for en operation kan reducere risikoen for at udvikle postoperative infektioner med 45-65 pct. Tandbørstning kan halvere risikoen for lungebetændelse og dybe sårinfektioner, viser forskning fra Aalborg Universitetshospital.

Splejsede om en ph.d.

Den første ph.d.-studerende inden for sygepleje blev ansat på Sjællands Universitetshospital i 2012 i et tværgående projekt om palliation.

”Der var mange barrierer i forhold til, hvordan vi skulle gøre det. Som sygeplejersker og ledere tilbage i tiden har vi jo ikke rigtig haft nogen tradition for forskning, eller hvordan man skaffede penge til det. Så der var 15 afdelinger, der splejsede om den første ph.d.-studerende,” fortæller Susanne Lønborg Friis.

Man skal ikke undervurdere betydningen af, at der laves forskning på et hospital, når det kommer til arbejdsmiljø og udvikling af medarbejderne, mener Bibi Hølge-Hazelton.

”Vi har også forsket i, hvad der skaber et godt arbejdsmiljø for sygeplejerskerne, hvor der er plads til at udvikle sig og stille spørgsmål. En lærende og nysgerrig kultur smitter af på sygeplejerskernes arbejdsmiljø, og det betyder noget i forhold til tilknytning og rekruttering,” siger hun.

Derfor har hospitalet også lige nu et stort fokus på at skabe attraktive karrie-reveje og videreuddannelses-muligheder på universitetet.

Støttesygeplejerske i cancerforløb

Det gør en stor forskel for udsatte cancerpatienter med lav social status at blive guidet og støttet igennem deres cancerforløb, viser sygeplejeforskning fra Sjællands Universitetshospital. Disse patienter har som oftest udfordringer i deres forløb og udebliver som konsekvens fra undersøgelser og behandling. En nyansat støttesygeplejerske får nu til opgave at deltage i patienternes samtaler, undersøgelser og MDT samt være sparringspartner til alle, som har fokus på og omkring patienten.

”Vi har ikke råd til at lade være”

Sygeplejefaglig vicedirektør Susanne Lønborg Friis har ligeledes haft stort fokus på mellemledernes samspil med forskerne. Bl.a. for at styrke sygeplejerskernes tilknytning til hospitalet via gode perspektiver for akademiske videreuddannelser.

”Vi kræver af lederne, at de interesserer sig for forskning. Selvfølgelig kører de i forskellige tempi, men vi er nødt til at tænke på, hvordan vi kan give sygeplejerskerne nye muligheder i et langt arbejdsliv og være åbne for ting, der kan udvikles. Det her med at sige, at vi ikke har tid til at forske, det går simpelthen ikke. Vi har ikke råd til at lade være,” siger hun.

Bibi Hølge-Hazelton er enig i, at forskning skal berøre mange, hvis ikke de fleste, ansatte på hospitalet.
”Vi skal tænke forskning som andet end nogen, der sidder og stirrer ind i et mikroskop eller nogen, der sidder på månen fjernt fra hverdagspraksis. Den type forskning laver vi meget sjældent i sygeplejen,” siger hun og fortsætter:

”Men vi har brug for, at alle medarbejdere som minimum er nysgerrige og positive over for forskning. Det vil altid være en brøkdel af det samlede personale, der gennemfører forskningen. Men alle skal være en brik i et større puslespil.”

Flere professorer på vej

Fremover forventer både Bibi Hølge-Hazelton og Susanne Lønborg Friis, at der kommer flere professorer i sygepleje på Sjællands Universitetshospital.

”Jeg forventer, at der kommer en professor med en MVU-baggrund inden for de næste par år. Det er nu, vi begynder at høste af alt det arbejde, der har været lavet gennem årene med at få skabt en kultur og lavet en infrastruktur til at opbygge forskning inden for sygeplejen i de enkelte afdelinger,” siger Susanne Lønborg Friis.

Ifølge Bibi Hølge-Hazelton er muligheden for at blive professor meget større, hvis man er ansat i klinisk praksis end på et universitet.

”Der bliver ikke lavet mange nye professorater på universiteterne, og de fleste forskere her på hospitalet, som er professor-kvalificerede, kan godt komme videre i systemet. Det er i virkeligheden de færreste sygeplejersker, der bliver forskere, og det er også rigtig fint. Jeg synes jo dybest set, at vi skal have de allerdygtigste sygeplejersker allertættest på vores patienter,” siger hun.

Læs også Dansk Sygeplejeråds forskningsudspil her 

Sygeplejeforskningens historie

1858: Florence Nightingale var ikke blot den moderne sygeplejes grundlægger, men også den første til at sige, at sygeplejens vigtigste instrument var statistik. I 1858 blev hun det første kvindelige medlem af The Statistical Society of London.

1907: I USA, Canada og England har man været længere fremme med sygeplejeforskning end herhjemme. Verdens første professor i sygepleje var canadiske Mary Adelaide Nutting ved Teachers College, Columbia University i New York. Hendes forskning centrerede sig om sygeplejerskers uddannelse på akademisk niveau.

1921: Christiane Reiman var den første danske sygeplejerske, der fik akademiske grader som først bachelor og siden master på Teachers College i New York. Hun etablerede International Council of Nurses’ (ICN) videnskabelige tidsskrift ”The Bulletin” og varetog højt kvalificeret statistisk forskning relateret til hospitalssygeplejen internationalt.

1938: Aarhus Universitet oprettede videre- og specialuddannelser for sundhedsplejersker og for ledende og undervisende sygeplejersker. Det var noget af det største, man som sygeplejerske kunne opnå i 1938, og blev toneangivende for udviklingen.

1976: Margarethe Lorensen var den første danske sygeplejerske, der fik en ph.d.-grad. Det var ikke muligt i Danmark, så hun tog den på Arizona State University. I 1978 stiftede hun Dansk Selskab for Sygeplejeforskning, som begynder at tænke forskning ind i sygeplejen.

1980: Dansk Institut for Sygeplejeforskning (DISS) oprettes af Dansk Sygeplejeråd (DSR) med sygeplejerske, ph.d., Agnes Bjørn, som leder. Det Lægevidenskabelige Forskningsråd og DSR tildelte i regi af DISS forskningsstipendier til ”den første generation” af sygeplejeforskere: Pia Ramhøj, Birgit Westphal Victor, Doris Christensen og Ingrid Håkansson.

1987: Margarethe Lorensen bliver den første danske professor i sygepleje, men ved Oslo Universitet.

1990: Uddannelsen til sygeplejerske omlægges fra at være mesterlære til at være et studie.

1991: Kandidatuddannelsen på Danmarks Sygeplejerskehøjskole etableres, og samtidig etableres en ph.d.-uddannelse i sygepleje ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet.

1992: Den første cand.cur. uddannes – Bente Sigvalsen.

1993: Anne-Lise Salling bliver landets første forskningsprofessor ved SDU med det første professorat i sygepleje i Danmark.

1998: Den første danske sygeplejerske bliver ph.d. i sygepleje i Danmark – Susanne Malchau.

2001: Institut for Sygeplejevidenskab på Aarhus Universitet udbyder kandidatuddannelsen i sygepleje.

2021: Der er nu 255 sygeplejersker med en ph.d. inden for mange akademiske discipliner og altså ikke kun i sygepleje.

2024: Der er i dag omkring 50 professorer i sygepleje i Danmark. Nogle af dem dog med arbejde i udlandet og nogle med tilføjelsen emerita/emeritus.

Kilde: Sygeplejehistoriker, ph.d. Susanne Malchau Dietz