Familiesygepleje skal have videnskabelig evidens

I takt med, at pårørende ventes at tage sig mere af kronisk syge slægtninge, bliver det tydeligt, at der mangler redskaber til hvordan, mener lektor i klinisk sygepleje på Syddansk Universitet Birte Østergaard.

”Selv om det indgår i de kliniske retningslinjer, at familien skal inddrages, står der ingen steder hvordan,” siger hun.

Og her kan familiesygepleje være en vej frem, mener Birte Østergaard. For litteraturen tyder nemlig på, at et øget fokus på relationerne mellem patienter og sundhedsprofessionelle kombineret med social støtte fra familien forbedrer patienternes livskvalitet og sygdomshåndtering og mindsker antallet af genindlæggelser.

Birte Østergaard er så begejstret for familiesygepleje, at hun har beskæftiget sig med emnet i flere år. I 2013 tog hun initiativ til at stifte Dansk Selskab for Familiesygepleje, som bl.a. samler erfaringer med forskning i og udførelse af familiesygepleje.

Videnskabelig evidens nødvendigt

Men at mene eller tro er ikke nok. Hvis familiesygepleje for alvor skal slå igennem, så skal der videnskabelig evidens til, siger Birte Østergaard.

For selv om familiesygepleje snart har 30 år på bagen, er det begrænset, hvor meget videnskabelig ballast der ligger bag.

Familiesygepleje er forankret i Calgary Modellerne, der skaber systematik og struktur i samtalen mellem patient og pårørende. Metoderne blev udviklet af canadiske Lorraine M. Wright og Maureen Leahey og bygger på en holistisk og relationsbaseret tankegang om, at alle de relationer, individet indgår i, betinger hinanden.

”Der er masser af forskning og store internationale studier, som peger på, at familieinterventioner har en effekt. Men studierne er meget svære at sammenligne, fordi de metodemæssigt er meget forskellige, og der er aldrig blevet lavet regelrette randomiserede forsøg,” siger Birte Østergaard.

Hidtil største undersøgelse

For at ændre på det søsatte Birte Østergaard i 2011 den hidtil største undersøgelse af effekten af familiesygepleje. Projektet måler hjertepatienters livskvalitet som følge af familiesygepleje. Projektet er meget fokuseret på valg af metode og har både en kvantitativ og kvalitativ del.

Den randomiserede metode, dvs. lodtrækning, er valgt, fordi den har størst styrke. 468 patienter og deres familier deltager i forsøget. Den ene halvdel får familiesygepleje, mens den anden halvdel er kontrolgruppe. Begge grupper bliver fulgt gennem interview, spørgeskemaer og data. Hvordan er deres familiefunktion? Hvordan er støtten fra sygeplejerskerne? Hvordan er deres egenomsorg? Hvordan tackler de deres sygdom? Bliver de genindlagt, hvor længe overlever de osv.? Og for yderligere at øge generaliserbarheden af forskningen fordeler patienterne sig på fire hospitaler: Frederiksberg, Bispebjerg, Vejle og Odense.

Interessen vokser

Måske er tiden rigtig for familiesygepleje. Birte Østergaard oplever, at den breder sig som ringe i vandet. En ph.d.-studerende har netop lavet et projekt om familiesygepleje. På Svendborg Hospital har en oversygeplejerske indført det på en afdeling. På sygeplejerskeuddannelsen i Vejle er familiesygepleje blevet indført som en del af uddannelsen, og Syddansk Universitet planlægger et modul i familiesygepleje på masteruddannelsen i klinisk sygepleje.

”I det hele taget er der kommet mere fokus på familierne. De pårørende begynder at råbe op og sige, at de også vil ses og høres.”

Projektets sidste patient blev indskrevet i sidste uge, og i løbet af 2016 regner Birte Østergaard med at kunne fremlægge de første resultater. 

Læs også: Familiesygepleje II: Hjertesvigt rammer også ægtefællen