Fag & Forskning Årgang 2016 nr. 2

Aspirationsteknik I: Smerter og ubehag ved aspirationen bliver ikke mindre, hvis sygeplejersken bruger længere tid på aspirationen. Til gengæld bliver prøven af en bedre kvalitet, hvis aspirationen foregår hurtigt.

Aspirationsteknik II: Sygeplejersker begyndte at aspirere knoglemarv langsommere for at mindske patienternes smerteoplevelse. Men så begyndte de at snakke om det. Og i dag ved de, at hurtig aspiration er bedst.

Hud-mod-hud I: To sygeplejersker har i arbejdet med en klinisk retningslinje om hud-mod-hud-kontakt mellem præmature børn og forældre gennemgået international litteratur på området. Nu er de kommet med anbefalinger, som får betydning for fremtidige indberetninger til den nationale kvalitetsdatabase.

Hud-mod-hud II: Det ser hyggeligt ud, men hud-mod-hud-kontakt kan være hårdt arbejde. Sine Zankl ligger med Felix på sit bryst i tre-fire timer ad gangen en stor del af døgnet.

Mundhygiejne I: Patienter på Aalborg Universitetshospital, som skal have foretaget et elektivt hjertekirurgisk indgreb, inviteres til at deltage i et særligt mundhygiejneprojekt.

Mundhygiejne II: Et mundhygiejneprojekt er blevet implementeret som en del af dagligdagen på Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling i Aalborg. Patienten skal i to dage før og dagen efter operation børste tænder og skylle mund fire gange dagligt efter særlige retningslinjer.

Venekateter I: På Herlev Hospital hjælper ultralyd i otte ud af 10 tilfælde anæstesisygeplejersken til at lægge perifere venekatetre på patienter, som både senge- og anæstesiafdelingen ellers har opgivet at lægge katetre på.

Venekateter II: Sygeplejerskerne rykker ud med et mobilt ultralydsapparat, hvis en sengeafdeling har opgivet at lægge vanskelige perifere venekatetre på en patient.

Søvn er lige så essentielt for mennesket som mad og drikke og har stor betydning for fysik og psyke. Mange patienter sover dårligt, men området bliver ofte nedprioriteret. Desværre, for sygeplejersker kan med få virkemidler gøre rigtig meget for mange patienter med søvnproblemer.

Overordnet inddeles søvn i tre stadier samt den såkaldte REM-søvn. De fleste voksne sover i gennemsnit 7-8 timer i døgnet, og søvnens vigtigste funktion er vedligeholdelse af hjernen. Men søvnen er også vigtig for mange andre vitale funktioner både fysisk og psykisk.

Mange mennesker oplever forbigående problemer med at sove, men søvnproblemer er særlig udtalt, når man bliver syg og evt. indlægges. Her kan både sygdom, evt. operation, pleje og behandling, det fremmede hospitalsmiljø og personalets interventioner og snak forstyrre nattesøvnen.

Søvnproblemer kan forlænge den tid, patienter er om at restituere efter sygdom og evt. operation og også påvirke evnen til at overkomme bivirkninger. Langvarige søvnproblemer giver desuden øget risiko for stress, overvægt, type-2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme og i værste fald for tidlig død.

Sygeplejersker møder patienter med søvnproblemer mange steder. Selvom søvnproblemerne ofte skyldes en blanding af sygdom, behandling og dårlige søvnvaner, kan sygeplejersker hjælpe mange patienter til en bedre søvn både på og uden for hospitalet ved brug af simple redskaber som indsamling af søvnanamnese og formidling af god søvnhygiejne.

Fokus på patienternes ubehag ved at få installeret kræfthæmmende medicin i blæren fører til en ny metode, som minimerer blærekramper, siven af cytostatika og svien.

Forkerte udregninger og manglende målinger af vitale værdier, manglende ordinationer og begrundelser for ordinationsniveau blev afsløret, da personalet på en medicinsk afdeling satte gang i et projekt, der skulle reducere antallet af uventede hjertestop.

Sygeplejersker og læger på Aarhus Universitetshospital går med personlige netværksmøder nye veje for at støtte patienter, pårørende og deres netværk til at gennemleve svær sygdom og behandling.

Patienter finder, at patienttøj konstituerer deres identitet som patienter og dermed som syge mennesker. De tager deres eget tøj på, når de føler sig raske, eller når deres familie kommer på besøg. Sygeplejersker skal derfor være opmærksomme på, at patienttøj er andet og mere end praktisk beklædning.

Hjertesygdom. Umiddelbart vil man tænke, at en individuel plejeplan tilrettelagt i samarbejde med patienten vil give mærkbare resultater for patientens helbred, men det var ikke tilfældet i dette studie.

Demens. Sygeplejersker antager, at støttegrupper er en fordel for pårørende til demente, men vi ved ikke, om det er rigtigt. En samlet gennemgang af litteratur om, hvorvidt pårørende har oplevet at have udbytte af at deltage, foreligger nu i denne metasyntese.

Sondemad. Et systematisk review identificerer to metoder til vurdering af placeringen af en ernæringssonde. Den ene metode giver sygeplejersken stor sikkerhed for at placere sonden korrekt.

Smertevurdering. Når patient og sygeplejerske taler om smerter, er det sygeplejersken, som spørger, og patienten, der svarer. Men en dialog mellem parterne om smerternes karakter og betydning for patienten er et bedre udgangspunkt.

Praksisdelen i den reviderede sygeplejerskeuddannelse får ikke tilført flere ressourcer. Kommuner, regioner og professionshøjskoler må på banen, for uddannelse er en fælles opgave.

Sundhedsfremme. Kun ved at tage højde for betydningen af hjemmet og ressourcerne hos det enkelte ældre menneske kan hjemmet fungere som et sundhedsfremmende miljø.