Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Fag & Forskning

På spidsen: Revideret uddannelse har store udfordringer

Praksisdelen i den reviderede sygeplejerskeuddannelse får ikke tilført flere ressourcer. Kommuner, regioner og professionshøjskoler må på banen, for uddannelse er en fælles opgave.

Fag & Forskning 2016 nr. 2, s. 75

Af:

Linda Schumann Scheel, prodekan, ph.d., MBA

Linda Schumann ScheelDen reviderede sygeplejerskeuddannelse er snart klar. Der er indholdsmæssigt tale om en væsentlig optimering af forebyggelse, pleje og behandling baseret på nationale og internationale studier og erfaringer.

Udgangspunktet er glimrende, men hvad bliver udfordringen til september, når undervisere på skoler og kliniske vejledere i praksis møder ind på job? Kan de honorere de nye krav? Hvor længe skal vi vente på, at de gode intentioner vil virke i virkeligheden? 

Et patientfokuseret sundhedsvæsen bliver næppe til virkelighed, hvis det kun er undervisere, kliniske vejledere og studerende, der skal stå for ændringen. Det har de ganske enkelt ikke tilstrækkelig indflydelse til. Fra dag ét må kommuner, regioner og professionshøjskoler sammen tage udfordringen op, når det gælder praksisnær undervisning baseret på nyeste faglige viden. Uddannelse er en fælles opgave.

Og det er også foruroligende, at der ikke tilføres ressourcer og kvalifikationer i praksis til at uddanne de studerende på lige fod med det, der kræves på skolerne. Der kræves kun 1/6 diplomuddannelse til kliniske vejledere, mens der på skolerne er krav om enten master-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse til underviserne. I alt 40 pct. af sygeplejerskeuddannelsen foregår i klinisk praksis, hvor kliniske kompetencer udvikles og tilegnes, kun her kan de studerende uddannes til at håndtere komplekse patientsituationer.

I den reviderede sygeplejerskeuddannelse er patienten helt tydeligt i centrum. Fra første dag skal patientsituationen gennemsyre de studerendes dna. Et skærpet vidensgrundlag, der har fokus på videnskabsteori, metodologi og konkret forskning, understreger det. Sammen med kliniske kundskaber er der et øget og anderledes fokus på faglighed, der skal sikre det løft, som skal gøre en vigtig forskel fra tidligere i forhold til navnlig patienterne.

Læringsudbytte er også et væsentligt element i den nye sygeplejerskeuddannelse. Det skal kunne dokumenteres, hvordan formaliseret refleksion mellem studerende, vejledere og undervisere – men også mellem patienter og studerende – gør en forskel for alle parter.

Samarbejde med andre professioner, f.eks. med læge-, tandlæge- og ingeniørstuderende, skal give mulighed for at udvikle innovative løsninger og teknologier i studietiden og også som en naturlig del af sygeplejerskers arbejde. 

På papiret giver den reviderede uddannelse helt sikkert mulighed for at udvikle konstruktive undervisningsforløb, hvor studerende kan fordybe sig i komplekse patientforløb. Nu bliver det spændende at se, hvordan det omsættes i praksis.